Ved godt hvor gift det er.. Derfor ville jeg høre hvad jeg kunne gøre.. Jeg kan jo ikke gøre for at jyder ikke er så kloge..
Nu er skaden jo sket, og der er ikke rigtig andet at gøre end at vente på at skidtet fordamper igen.
Så vidt jeg ved, så findes der ikke noget som vi almindeligt dødelige kan anskaffe som er i stand til at nedbryde fortynder, men den gode nyhed er at det fordamper meget hurtigt, lugter meget kraftigt og i de koncentrationer der her kan være tale om er det ikke ligefrem livstruende.
Fordi det lugter så kraftigt som det gør, vil I kunne mærke det selv om koncentrationen er meget lav, det er irriterende, men som sagt ikke så farligt. I skal bare sørge for god udluftning.
Jeg går selvfølgelig ud fra at der ikke er brugt hundredvis af liter 😉
Som en anden skriver, så kan man købe myregift som kan vandes ud på de steder hvor det er nødvendigt, og det er ganske effektivt. Man kan også få noget kvartsstøv/stenmelsagtigt noget som ikke er giftigt og derfor billigere (ingen statsafgift), det er en slags pudder som strøs ud, og når myrene eller andre insekter slæber det med ind i deres bo udtørrer det insekterne som derfor dør. Det varer et par dage før det virker, men det er faktisk temmelig effektivt.
Lad være med at købe de dersens myrelokkedåser....
Min erfaring er at myrene ikke går i dem, men bænkebidere er helt skæve med dem, og de bliver inde i dåsen, og fylder den op så der ikke er plads til andre. Og så er de dyre.
Men det korte og lange er at I er ikke i umiddelbar fare for at dø eller blive hjerneskadede, og kæresten har helt sikkert lært noget...
Forøvrigt er det faktisk ulovligt hvad han har gjort....
Lovgivningen omkring skadedyrsbekæmpelse (og plante- ditto) er meget klar: Hvis et middel ikke er tilladt i lovgivningen, er det ulovligt at bruge det. Det betyder grundlæggende at alle husrådene man kan finde rundt omkring er ulovlige selvom det i mange tilfælde er husholdningsmdler som vi ville tro var harmløse.
Stenmelet er ikke omfattet denne lovgivning, da det jo netop ikke er et giftstof.