Min søn græd

Min søn på 4 har desværre en far der har en svaghed for de grønne flasker og jeg har kæmpet en brag kamp for at få det stoppet imens min søn er på weekend hos ham...
Da jeg hentede min søn i søndags ville han ikk med hjem og han skreg som en gal da jeg satte ham ind i bilen at han ville blive hos sin far... først så jeg det som gode tegn at endelig havde hans far taget sig sammen og været der for sin søn, men da vi kom hjem begyndte min søn igen at han ville hjem til sin far og nu bvar han ligesom bange i sin stemme og jeg prøver at berolige min søn.
Min søn bryder tilsidst sammen og fortæller mig at hans far har sagt at hvis han fortalte mig at far drikker øl imens min søn er på weekend for han aldrig lov til at se sin far igen... Jeg blev så forfærdet og vidste ikk hvad jeg skulle sige eller gøre, synes det er forkert at sige sådan noget til en 4 årige og give ham sådan et ansvar..
Er der nogen der har været udsat for ligende eller bare har et godt råd, for jeg er tom for ideer...
Håber i kan hjælpe mig med at hjælpe min søn

Det er jo dig der er bussermanden her.
"Jeg blev så forfærdet og vidste ikk hvad jeg skulle sige eller gøre, synes det er forkert at sige sådan noget til en 4 årige og give ham sådan et ansvar.."
Ja - så det der er at sige til din søn er at det ikke hænger sådan sammen og han altid må fortælle dig om alt hvad han oplever. Du straffer ham i hvert fald ikke for det og du bestemmer heller ikke at han ikke må se sin far. Det må han alt det han gerne vil.
Ser du nogle gange er man - uden at ville det - med til at lave en situation tilspidset til det groteske, og det er nok den du er stået i med begge ben. Hvad hans far siger, kan du ikke gøre usagt, men du kan tage brodden af det.
Brug krudtet på en bedre kommunikation med faderen, så ikke din søn skal være et bette mellemled i klemme. DET ville hjælpe din dreng.

Min eksmand var på samme måde overfor min datter. Hev hende med diverse steder, drak sig fuld og fik hende til at sværge tavshed overfor mig. Til sidst brød hun sammen.
Jeg gav ham simpelthen jordens største skideballe. Jeg truede ikke med, at han ikke måtte se hende og lillesøsteren (som var for lille til at forstå noget) igen. Jeg sagde i stedet, at det var NU, han lagde grundlaget for sit fremtidige forhold til børnene. At hans handlinger NU ville give afkast/det modsatte, når børnene blev store nok til selv at kunne tage stilling til tingene.
Det tror jeg gav ham noget at tænke over.

Mange hilsner
dr100

[s][s][s] 3 sole for det.
😉

Ikke den helt store overraskelse.
Godt skrevet!

Og slet ikke med at din søn ikke må se sin far.
Men jeg ville tage en meget alvorlig snak med din eks., om hvordan det foregår. Kan du gøre det på en måde, så det ikke ser ud som om sønnen har "sladret", vil det være bedst.
Hvor galt er det? Er han fuld når han henter/afleverer drengen? Bor I langt fra hinanden, eller kan du møde ham i nærmiljøet og se hvad der foregår? Har du kontakt til nogen i kommunen i denne anledning?
dr100 tror jeg hun hed, kom med et rigtig godt forslag.
Pøj, pøj med det. Far med lempe!
[l]lig hilsen og knus!

Men jeg har aldrig truet med at min søn ikk må se sin far, tværtimod har jeg i alle 4 år prøvet at hjælpe... Jeg har taget kontakt til statsamtet og prøvet at gå den vej for at få ham til at forstå at man ikke skal drikke sig fuld når maan har sin søn... ( jeg er ikk modstander af alkohol i hjemmet, kun når man ikk kan styre det)
Skildpadden du gav mig nogle spørgesmål og problemet er at jeg skal udlevere min søn selvom han har drukket for jeg har ikke beviser på at han er fuld, selvom han ikke går lige og snøvler... Jeg har prøvet mange gange at snakke med ham,og har rækket hånden ud for at ville hjælpe ham,men når man har prøvet i så mange år blir man tilsidst sindsyg i hovedet.... Jeg ved ikke hvorfor hans far har sagt det til ham oller hvor det kommer fra...

Du skal ringe til statsamtet igen. Bed om en personlig samtale.
Min søster var ude for akkurat det samme, som du og din søn.
Hendes mand kunne ikke holde sig fra bajerne, når han havde sin søn.
Sønnen var også 4 år.
Han brød til sidst sammen og fortalte om de trusler hans far havde sagt til ham, hvis han nævnte noget om øl i hjemmet.
Statsamtet tog det meget seriøst. Han har andre børn fra tidligere ægteskab, hvor der også har været problemer. Men de er lidt ældre.
Han fik så kun lov til, at få samvær med drengen under opsyn.
Han fik af vide, at han skulle være ædruelig, før han måtte se sin søn igen alene.
Det har selvfølgelig givet min søster og hendes exmand, en del gnidninger.
Men her må man tænke på barnet.
Jeg er selv opvokset med en alkoholisk far. Det er modbydeligt.
Som barn er man utrolig loyal, overfor sine forældre, uanset hvad de byder en.
Jeg spillede altid glad i min fars nærvær, uanset hvor utryg det gjorde mig.
Men indeni var jeg fuldstændig ødelagt.
Det har forfulgt mig meget, også i mit voksne liv.
Ville ønske jeg havde haft en mor, der havde været i stand til, at få det stoppet.
Valget er dit.

Har selv kommet sammen med en periode alkoholiker. Løgnene, svigtene og uvisheden var det der dræbte kærligheden, men det ved du alt om!
Rådet med ikke at true med noget du ikke kan gennemføre, fik jeg på et pårørende kursus. Men du ved det godt - heldigvis.
Når det er sagt, så er dit barn det ALLER vigtigste lige nu. Grunden til at jeg sprugte hvor galt det var (hvor mange genstande dagligt?), er at dit barns sikkerhed jo er meget afhængig af det. Kan faderen finde på at tage barnet med på værtshus eller lignende? Lugter faderen af alkohol, når han henter/bringer? For det må ikke finde sted mener jeg, men hvis ikke du kan lugte det, så er det svært. Er der nogle venner eller familie der har en god lugtesans, så bed dem om hjælp.
Jeg føler SÅ MEGET med dig, for intet barn fortjener at vokse op med en/to alkoholiker(e) i familien og ingen voksen fortjener at skulle leve med en alkoholikers påvirkning. Som en anden siger; brug statsamtet (eller hvad det hedder nu). Du skal have hjælp. Desværre må man selv blive ved med at banke på for at få hjælpen.
Knus

-at du ikke har bevis for at han er fuld, men samtidig siger du at han ikke går lige og snøvler! For pokker... beviserne kan da ikke blive tydeligere. Hvis du udleverer dit barn, når du ser ham gå usikkert og tale med en kartoffel i munden, synes jeg bestemt, du går for langt i at forsøge at samarbejde for dit barns skyld. Du må sætte en stopper for dette NÆSTE gang det sker. Det er den eneste måde, du tvinger faderen til at forholde sig til sit problem; vil han drikke eller være i stand til at se sit barn? Gør du ikke dette, mener jeg, du lader dit barn i stikken!

Først og fremmest. Er det under ingen omstændigheder OK, at din eksmand drikker når din søn er på besøg.
Det skal han forstå(altså din eksmand) Så enten må han lade helt være og tage antabus når han har ham, eller han må tage konsekvensen!
Gå til statsforvaltningen og bed om en samværsordning. Og få stoppet samvær, mens din eksmand får hjælp til at komme ud af det. Hvis han altså vil.
Det er hårdt men facts. Hvis du ikke tager afærde nu, ender det som med min datter, der nu ikke ønsker at have noget med farmand at gøre, fordi hun fik den slags ting pålagt, at lyve og fortie. Og hun var kun et år ældre end din søn er nu, da dette skete. Idag er hun 11.
Giv en melding hvad du gør
Løvemor

mere enig. mangt en tårer kneb jeg, når jeg igen havde ladet mig nare og Løveungen havnede hos en plørefuld far, der nægtede at udleverer hende til mig, selvom hun tryglede ham om at komme over til mor!
Det har givet bagslag. Hun nægter at have noget med ham at gøre.
Så kæmp for din lille dreng!🙁
Løvemor

at mennesker som jer vil hjælpe og give råd...Jeg har nu fået mod til endnu engang at tage kontakt til statsamtet og forsøge igen for benjamins skyld... tak allesammen, er utolig glad for jers respons🙂

Skriv til mig på Strikkepind4@hotmail.com
-Vil ikk skrive min historie herinde, tror du får alt hvad du skal bruge...

Jeg har selv en far der er alkoholiker.. jeg lagde "min" historie herind, den er under alkoholmisbrug. Tror mit inlæg hed "pårørende til en alkoholmisbruger - min historie"

Du har allerede fået nogle rigtigt gode råd angående det praktiske, og det er godt, at du vil handle på det nu.
Hvad det pædagogiske angår, vil jeg råde dig til at berolige din søn, ved at sige, at du aldrig kunne finde på at forbyde ham at se sin far, men at faren jo ikke må være fuld mens han har sit barn. Anerkend din søn følelser ved at sige til ham, at du ved, at han elsker sin far, og at hans far elsker ham. Du kan hjælpe din søn ved at sige, at hvis faren drikker for mange øl, må han se sin far på en anden måde, f.eks. to eftermiddage i stedet for en hel week-end. Måske skal du fortælle ham, at det er en slags sygdom, hans far har, en sygdom som gør, at han ikke selv kan bestemme hvor mange øl han drikker. Og fortæl ham, at hans far er meget bange for at miste sin søn p.g.a. den sygdom, derfor siger han noget sludder. For det er selvfølgelig noget sludder, at en søn aldrig får lov at se sin far igen. Barnet skal jo ikke straffes for farens handlinger. Du skal sørge for, at din søn stoler på dig og er tryg ved at fortælle dig ting.
At den far kunne finde på at sige noget så modbydeligt til sin lille søn, er næsten værre, end dét at han drikker. Men alt det grimme, man kan sige om den far, skal en lille dreng ikke høre. Skulle det gå så galt, at faren helt mister retten til samvær, må du forklare din søn, at det er sygdommens skyld.