Er der nogen der har en god ide til hvordan man laver en "hule" over sengen.. Lidt a la de net man kan købe, men med mere plads.
Jeg så engang nogen der havde lavet en kunstig himmelseng. Hvor "stolperne" kun var stof og ikke træ.
Men jeg har betonloft så der er ikke bare lige at skrue i loftet.
tilføjet af heide
Dobbeltseng?
Jeg så nogle der havde hængt en form for gardiner op hele vejen rundt om dobbeltsengen. Når de så følte hule-stemningen, kunne de trække for. eller hvis de ville, kunne de sove for åbne gardiner...
tilføjet af Marianne
Uanset hvad...
Hej Tine,
Uanset hvilken løsning, jeg kommer i tanke om, så indebærer de altså, at du skruer een eller flere skruer i loftet. Det kræver jo også bare en slagboremaskine. Men here goes:
1. Lav en selv.
Køb en større ring, end dem, der normalt kan købes færdige. Og køb selvfølgelig en masse stof. Og så må det jo være noget med at sy en løbegang i til ringen, og en samling øverst til en enkelt krog til loftet.
2. Sæt 4 kroge i loftet.
Og hæng/drapér derefter stoffet efter smag og behag. Brug evt. et kraftigere materiale yderst, som er "stationært", og et tyndere inderst, som er det, du åbner og lukker for. Det skaber også en flot effekt.
3. Lav et skelet af træ...
Og bor en masse huller, og drapér stoffet udenpå skelettet.
Etc. Men jeg tror, at løsning nr. 1 er både den letteste og billigste.
Held og lykke med det :-)
tilføjet af tine.r
Hej Marianne
Foreslag nr 1. lyder godt, men foreslag nr 2. lyder altså ret god.
Men hvordan hænger jeg stoffet i loftet på krogene???
Jeg vil også gerne høre mere om hvad du mener med det inderste og yderste stof-lag.
Jeg plejer hverken at sy eller lign, så jeg er ikke lige så ferm til at "behandle" stof... Og hvordan men får det til at se pænt ud....
tilføjet af lotte.c
Man tager et igloo-telt og mange meter stof!
Det lyder som en gammel olsenbande-film, men jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre...
Tag kulfiberstængerne fra et par udrangerede iglotelte (tag evt. på cruise i nabolaget næste gang I har storskrald) og sæt dem fast ved at bore huller i begge sider af sengen med samme diameter som stængerne. Overtrækkes med stof - sy løbegange og træk stoffet over stængerne. Det må give et lidt prærievogns-agtigt look :-)