kan ikke være mor for mine papbørn

Hvad gør man når man ikke er en altomfavnende, kagebagende kvinde når man er flyttet sammen med en mand med fire børn (- der ikke har en mor og derfor altid er hjemme)? Jeg elsker dem ikke og kommer aldrig til det. Hvem kan vi tale med der kender problematikken på egen krop? Findes der en forening for "papforældre"

..........jeg vil ikke dømme dig eller nogen anden blot bede dig huske på at DU har valgt børnene da du valgte deres far. DE har ikke bedt om at DU kom ind i deres liv.

Allerførst - jeg siger ikk at man skal elske andres børn, men du valgte at flytte sammen med en mand der havde fire børn som ikke har en mor. Ja så må du sgu også tage dem med i pakken. Føj hvor burde du skamme dig, over at du ikke kan finde overskud til at tage imod de fire børn, som måske netop har brug for en kvinde i huset, når de nu ikke har en mor.
Du skulle nok have tænkt dig lidt om, før du flyttede sammen med manden, for det kan jo ikke komme som en overraskelse at han har fire børn..? Hvis jeg var ham, ville jeg være skuffet over din udtalelse om at du aldrig kommer til at elske dem.
Håber du ændrer mening, ellers smut, for ellers bliver dit liv da trist...
Tanker fra én der har haft en stedfar siden hun var 5 år...
(og han elsker både min søster og jeg som var vi hans egne)..

Ja jeg tænker mit!!! Skulle du ikke ha overvejet den situation før du flyttede sammen med en mand med 4 børn???????? Ja undskyld mig! Du kan jo ikke KUN vælge ham og ikke børnene. Det er ENTEN hele pakken eller intet!
Det er da meget muligt du ikke elsker de børn, men kun faderen.
Ved faren du ikke vil de her børn? Eller du renger måske med han skiller sig af med dem for din skyld?

ikke mor...
Tror der er et par stykker der har misforstået dig.
Børnene får aldrig en ny mor.
Du kan være et anker i deres liv. Ingen kan tviges til at elske en anden. Men børnene har krav på accept.
Du må ikke bebrejde dig selv, at du ikke elsker børnene. Blot at holde af og om kan give alle meget.
Jeg er ikke selv kagebagende hausfrau for mine egne børn. Sådan er jeg bare, til gengæld får de så mere på andre områder.
Accepter dig selv og få dine omgivelser til det samme så er du godt på vej.
Held og lykke

Hun vil da intet med de børn.. ingen tvinger hende til at være MOR, men hun må give af sig selv overfor de børn... hun vidste de fulgte med. Sådan er det!

påtage dig opgaven som den voksne .... behøver vel ikke ligefrem have dybe følelser for dem af den grund. Derudover kan du jo prøve at søge efter ligesindet på nettet.
Men tror du ikke mere du ser en masse du er bange for at skulle lele op til ?
Altså det er jo ikke alle mødre der elsker at bage ... men du har jo valgt at flytte sammen med manden til de børn.

Jeg får nu mere indtrykket af, at hun gerne vil træde i moderens sted men ikke kan.
Hun er ked af, at hun ikke kan ELSKE dem og være deres mor. Andet skriver hun jo dybest set ikke.
Som mor ville jeg da blive dybt frustreret og vred hvis en papmor prøvede på at gå mig i bedene.

Gad vide hvordan du definere det at være mor for de 4 børn?
Hvordan definerer din mand det?
De havde jo et liv inden du kom ind i billedet og du skal ikke overtage hans forældrerolle. Har I talt om hvilken rolle du kan og vil spille i din nye familie?
Hvad forventer din mand?
Selvfølgelig elsker du ikke de børn, de elsker jo heller ikke dig. Børns kærlighed skal man gøre sig fortjent til gennem et gensidigt forhold. Mit råd til er giv tid og find dit eget ståsted i din nye familie og du vil opdage at børnene blir dine læremestre.
Så svært er det heller ikke. Se på dem som 4 individer du skal lære at kende og respektere.
med håb om at det lykkedes for dit

Du behøver ikke elske disse papbørn.Bare du er god ved dem,holder af dem og siger det til dem.Mon dim mand forventer at du skal elske hans børn,nej det tror jeg ikke.
Er børnenes Mor død,eller hvad??Det er ikke en nem opgave at være papmor for 4 børn,det kræver sin mand.Hvis du ikke kan klare opgaven,må du hellere forlade din mand.

at du skal løftes op på en eller anden pedistal i hans liv.
Hans fire børn vil være der en stor del af tiden og kommer til at fylde meget. Du kan også være helt sikker på at både de og deres far straks kan mærke hvis du ikke bryder dig om dem og helst var fri for dem.
Hvis det er sådan, så synes jeg at du skal gøre dig selv og børnene den tjeneste at glide ud af deres liv.

og din virkelighed er at du ikke er altfavnende, kagebagende og elskelig. Derfor kan man godt være elskVÆRDIG.
Forvent ikke du bliver slået af kærlighed til de unger dag et. Forvent ikke de kan fordrage dig, for også det du ikke siger, kan de sagtens fornemme.
Find nogle ligesindede og bliv dus med din voksenrolle i den familie, så det bliver til gensidig gavn og glæde - og måske i sidste ende kærlighed i en eller anden form.
http://www.indalo.dk/artikler/stedmor.htm
Du kan begynde her.

Jeg vil blot henvise dig til hjemmesiden www.sammenbragte-familier.dk.
Her er et debatforum, hvor du måske vil møde lidt større forståelse for din situation og møde andre der står i samme eller lignende situationer.