jeg mistede lige pludselig orienteringen

på vej hjem i dag, efter et besøg hos et familiemedlem. Besøget gik godt..
Men lige pludselig mistede jeg orienteringen, det var som om, at jeg havde kørt bil i evigheder og nu ville jeg bare hjem. I 2 sekunder vidste jeg ikke, hvor jeg var og der gik panik i mig. Jeg sagde til mig selv, at nu skulle jeg tage mig sammen og prøvede på, at koncentrere mig om vejen hjem.
Jeg kom lidt til mig selv igen og kunne finde vejen hjem. Da jeg 1 minut senere var hjemme og standsede bilen, begyndte jeg at ryste og havde hjertebanken, det var lige før jeg brød ud i gråd.
Jeg tænkte, at var dette et anstanfald og stress, da jeg igennem det sidste halve år, har haft noget angst og stress, men jeg synes egentlig, at jeg var ved at få styr på nogle ting i livet.
Det er mange år siden, jeg sidst har haft et anstanfald og koncentrationsbesvær...Så nu er jeg bange for, om det mon snart kommer igen... I de sidste par dage, har jeg ind imellem haft utroligt svært ved at koncentrere mig og følt en nærmest panikangst....Hjælp, er mit liv ved at køre helt af sporet og jeg er bange for at blive sindsyg....

Tag din krops signaler alvorligt.

(Udover måske kaffe uden sukker, mælk el. fløde)
Hvis nej, tro jeg mere på, at du løb ind i et lavt sukkerindhold i blodet, så leveren slog over på ren glykogen-energi.

lige inden jeg kørte ud til familiemedlemmet. Jeg var kun på besøg i 1 time, så kan ikke være kørt sukkerkold, vil jeg mene...

Eller kan de ende med stress-sygdomme som angst og depression.
Det bedste var hvis du kunne få sygeorlov, så du kunne komme til hægterne igen.
Måske du skal skrue ned for ambitionsniveauet. Er det dette værd, må man spørge sig selv om.
Hvis du tager dette advarselssignal alvorligt, tror jeg ikke du behøver at frygte at stress og angst tager magten fra dig. Men snak med din læge. Hellere for tidligt end for sent.

man skulle næsten tro, at du kendte mig, for lige det med ambitationsniveauet, det er nemlig stort....
Efterhånden som aftenen skrider frem, er jeg begyndt at tage mig selv mere alvorligt, for det var virkelig en grim oplevelse ikke at kunne orientere sig og tænker nu på, at jeg vil kontakte lægen i morgen og bede ham give mig en sygemelding.
Så anonym, du ramte lige plet.