Omsværmeri med livet

"I min ungdom
var jeg meget omsværmet",
tænkte biavleren sukkende
med stolthed i stemmen,
da han kiggede nedslået
på de tomme stader.
Ak, de tider er forbi,
har lige fået tilsendt
en stilstandsrapport
fra konen som vil skilles.
De havde mødt hinanden
på et kræmmermarked,
hun stod i et gevinsttelt,
han havde vundet
en lille dåse leverpostej,
havde spurgt om de skulle dele,
hun havde budt på kaffe,
og 9 måneder senere
kom sønnen til verden.
Hvem ville da have troet
han ville ende i fremmedlegionen?
2 år senere kom så
datteren til verden,
og hvem havde troet,
hun ville ende som posedame?
Børnene havde vist ellers
klaret sig godt i skolen,
havde i hvert fald
op til flere gange
været helt oppe hos inspektøren!
Han havde også været hensynsfuld
over for konen,
havde taget hende med til
brydning og go cart,
havde prøvet at dele
sin store interesse med hende
- indkøbsposer.
Selv samlede hun på
skæve læbestifter.
Nu ville hun altså skilles
efter alle - ja, mange år,
efter flere kurser,
hvor hun var blevet bevidst
om hendes eget liv
og fundet sig selv.
Rystende, de havde været gift
uden at kende sig selv
og hinanden.
Og børnene havde trods
poséren og legionærsyge
fundet et ståsted i livet.
"I min ungdom
var jeg meget omsværmet."
bonobo,
fra "Utilsigtede tankekolonner"

Er det virkelig dine egne ord, alle dem, du har sat på SOL ?
Imponerende flot - og lunt !
Ikke ligefrem let tilgængeligt, det hele, men fantastisk brug af ord og formidling af stemning.