Ikke den samme!!!!

Det er egentligt ikke fordi at jeg er depresiv, trænger bare til at få luft...
Håber ikke at jeg kommer til at lyde alt for selvisk ved dette indlæg.
Det er bare det at min mor, er syg med en sygdom der egentligt ikke kan ses, af andre. men vi der er tæt på kan begynde at se nogle forrandringer en gang imellem...
Det er svært at erkende at det kan blive meget værre.jeg savner allerede min mor nu...
Det er så svært at se en person som man holder meget af forrandrer sig. Det er svært at tale om i familien da det er yngre brødre jeg har, og det er så svært at svare på deres spørgsmål, når man ikke engang kan svare sig selv...

Det er svært at skulle være den voksne, når man mest har lyst til mor!...
Jeg sender dig et langt kram!..
Knus Nulle

Hej min søde pige..
Jeg er en pige på 23 år, som er lidt i samme båd. Min mor har et handicap, men for dem som ikke ved noget er det ikke synligt. Hun er lam i halvdelen af ansigtet og har slet ikke de samme kræfter som for 23 år siden hvor hun var rask. Blev opereret for en hjernesvuls. Med tiden kan jeg bare se hvordan tingene ændre sig og går ned af bakken, selv om hun ind imellem kæmper. Godt nok har jeg en storebror, men han er til ingen hjælp, da han efter mine forældres skilsmisse for 5 år siden nu, har taget mit fars parti. Inderst inden tror jeg, at han blot vælger den stærke som ikke kræver noget omsorg af ham. Ja man kan sku godt kalde min bror for en kold skid. For min far valgte at blive skilt da han havde haft en anden i flere år. Stakkels mor... Alle ods imod sig!
Hvad kan vi døtre så gøre, tja vi giver alt for meget af os selv. Vi skal være de voksne, som tager ansvar og giver omsorg og skal lytte til en nu depri person. Jeg magter det bare ikke mere. Hun kan ind imellem godt æde min energi. det væreste er sku, at jeg er begyndt at være utrolig negetiv, ser negativt på alting. Tror at min dejlige kæreste laver ting og sager, og det er han ved at være træt af. men heldigvis ved han at min mor æder mig op nogle gange. Jeg er vildt bange for at miste min kæreste pga dette her. Men jeg prøver også at arbejde med tingene.
Jeg synes at det er fint at du skriver ind. Hvad jeg kan råde dig til, tja.. vi skal huske ikke at glemme os selv i livet. Da vi har hele livet foran os. Men egentlig gad jeg selv godt høre nogle svar fra andre, hvad vi skal gøre...
Al held og lykke og glem ikke dig selv🙂

Tusind tak..... Du kan ikke tro hvor dejligt det var at høre fra dig...
Det gør mig ondt med din mor, håber hun har det godt!!!
Jeg kan kun nikke genkendende til det du skriver, også ang. kæresten... min kæreste kommer fra en helt anden famillie baggrund og kan ikke forstå at det nogle gange kan æde en op indefra, når ens mor har en af de dårlige dage. Det er så svært når man nogle gange har brug for en MOR. at man så ikke tør "besværre" hende med ens egne problemer. Jeg er også 23, og er lige blevet mor selv for ikke ret langtid siden, så kommer der mange ting frem man kan bruge gode råd om....
Jeg håber at alt går godt med din mor i fremtiden,
Kæmpe knus herfra..........
Vi må være stærke alligevel.....

Jeg kan kun komme med gode råd, som du garanteret ikke kan bruge til noget, men gør det alligevel: Tænk på alle de gode ting ,din mor har lært dig. Hvilke værdier du vil have med fremover? DU har stadig et langt liv foran dig, hvilke værdier har du fra din mor, som du vil bringe videre.
Måske kan du i fremtiden bruge det til at hjælpe andre mennesker i samme situation.
NLP-practitioner email: gisiger@ofir.dk

Hei. Litt vanskelig å svare deg når jeg ikke vet hvor gammel du er. Men, da mine foreldre ble syke og døde brukte jeg mye tid til å takke livet for at jeg hadde fått ha slike flotte foreldre som elsket oss barna veldig høyt. Det er ikke alle som har det. Mine to brødre og jeg er blitt veldig nært knyttet til hverandre og vi bruker alle den samme teknikken. Heldige oss - sier vi.Ved at jeg tenker " takketanken" ja, så blir det lettere å takle sorgen også. Viktig at du er åpen med brødrene dine - du kan jo fortelle dem ting litt etter litt. Sender deg en liten tanke og håper du takler tingene fremover.