Har vi ansvar for islamisk terror?
Hvem bærer ansvaret for at mellemøsten er en stor krudttønde?
Hvis man ser grænsedragningerne i hele Mellemøsten, vil man kunne se, at de fleste grænser er lige streger udtænkt på et tegnebrædt af de allierede efter 1. og 2. verdenskrig uden hensyntagen til den etniske befolkningsammensætning i disse områder.
De værste syndere i det spil var imperalistiske lande som Storbritanien og Frankrig, der igennem tiderne har raget til sig af rigdomme fra deres imperier og støttet diktatorer rundt omkring til beskyttelse af deres forehavender.
En af de største fejltagelser var oprettelsen af staten Israel på den måde det skete. Jeg sympatiserer med og respekterer i høj grad jøderne, og er på ingen måde antisemitisk indstillet, men oprettelsen af staten Israel på arabernes bekostning var en fejl af de store. I stedet burde vi i de vestlige lande have tilbudt de jødiske samfund fri indrejsetilladelse til hvilket som helst vestligt land efter eget ønske. Men sandheden var jo, at der også i de vestlige kristne samfund var en stor skepsis imod jøderne på den tid.
Når nu staten Israel forlængst er en realitet, må Israel med alle midler tvinges til indrømmelser som rømmelse af bosættelserne på de besatte områder og tilbagetrækning til grænserne fra 1949 for at give plads til en ny palæstinensisk stat på betingelse af alle arabiske naboer samtidig indgår fredsaftaler med og anerkender staten Israel.
Dermed falder de fleste argumenter for en fortsættelse af kampen mod Vesten til jorden.
Senere i det 20. århundrede var det U.S.A., der førte Shaen af Iran til magten og støttede dette regime.
Før krisen i Kuwait, da Vesten anså Saddam Hussein og Irak som en beskyttende mur mod den islamiske fundamentalisme fra Iran, gjorde Saddam, hvad der passede ham. Men dengang havde Vesten brug for ham, og han slap af sted med det. Først da den otte år lange krig mellem Irak og Iran sluttede i 1988, begyndte billedet at ændre sig. Krigen i Irak og følgevirkningerne af et smadret land har kostet livet for hundredetusindvis af civile og hvem sidder så reelt med magten i Irak i dag? Det er banditter som bl.a. Nouri al-Maliki, Muqtada al-Sadrs og Iyad Allawi. Den ene bandit er bare blevet afløst af flere og klimaet i Irak i dag understøtter den islamaiske fundamentalisme mere end nogensinde.
I Afganistan støttede vesten talebanerne og diverse skumle krigsherrer, da Sovjetunionen forsøgte at gøre noget ved problemerne dernede og efter nu mange års kamp er det fortsat de samme krigsherrer, der sidder på den reelle magt i landet.
Det er iøvrigt lidt absurdt, at verdens militærudgifter siden 1998 er steget med 45% og her 20 år efter afslutningen af den kolde krig udgør 1.300 milliarder dollars om året og er 13 gange højere end verdens samlede u-landsbistand. Omlæg i stedet en stor del af disse astronomiske udgifter til intensiv forskning og investering i alternativ energiteknologi, der sikrer en hurtigere og mindre afhængighed af de fossile brændstoffer.
De øgede militærudgifter har kun været gavnlige for de enorme økonomiske interesser i den amerikanske våbenindustri, der i en uskøn symbiose med olieindustrien og deres undertrykkende venner i regimer som Saudiarabien og Kuwait, har været en del af grundlaget for den valgte militærstrategi.
Der er ikke kommet mere fred i verden siden og situationen i Irak og Afghanistan er ikke blevet forbedret. Det er stadig de samme krigsherrer (bortset fra Saddam), der sidder på den regionale magt i områderne. Hadet mod vesten er tiltaget yderligere og for hver 10 terrorister/frihedskæmpere, alt efter syn, vi skyder, kommer der mindst 500 mere ind i folden. Det er en håbløs krig, der kun avler mere vold og had.
.... og ja araberne husker nok længere tilbage end vores egen korttidshukommelse tillader os. De husker tilbage helt til korstogenes tid og hvad der er sket siden, hvad enten vi kan li' det eller ej.
Vesten har pådraget Mellemøsten og andre dele af verden meget ondt igennem tiden og det er nok der, man skal finde årsagen til deres grundlæggende mistro og had til Vesten. Så kommer vi nu og vil påtvinge de samme mennesker vores opfattelse af demokrati og menneskerettigheder og man forstår deres skepsis, når vi så ovenikøbet åbenlyst viser Dem, at vi ikke selv kan overholde selvsamme regler.
Der er bestemt ikke meget at være stolt af i Vesten.
Hvis man ser grænsedragningerne i hele Mellemøsten, vil man kunne se, at de fleste grænser er lige streger udtænkt på et tegnebrædt af de allierede efter 1. og 2. verdenskrig uden hensyntagen til den etniske befolkningsammensætning i disse områder.
De værste syndere i det spil var imperalistiske lande som Storbritanien og Frankrig, der igennem tiderne har raget til sig af rigdomme fra deres imperier og støttet diktatorer rundt omkring til beskyttelse af deres forehavender.
En af de største fejltagelser var oprettelsen af staten Israel på den måde det skete. Jeg sympatiserer med og respekterer i høj grad jøderne, og er på ingen måde antisemitisk indstillet, men oprettelsen af staten Israel på arabernes bekostning var en fejl af de store. I stedet burde vi i de vestlige lande have tilbudt de jødiske samfund fri indrejsetilladelse til hvilket som helst vestligt land efter eget ønske. Men sandheden var jo, at der også i de vestlige kristne samfund var en stor skepsis imod jøderne på den tid.
Når nu staten Israel forlængst er en realitet, må Israel med alle midler tvinges til indrømmelser som rømmelse af bosættelserne på de besatte områder og tilbagetrækning til grænserne fra 1949 for at give plads til en ny palæstinensisk stat på betingelse af alle arabiske naboer samtidig indgår fredsaftaler med og anerkender staten Israel.
Dermed falder de fleste argumenter for en fortsættelse af kampen mod Vesten til jorden.
Senere i det 20. århundrede var det U.S.A., der førte Shaen af Iran til magten og støttede dette regime.
Før krisen i Kuwait, da Vesten anså Saddam Hussein og Irak som en beskyttende mur mod den islamiske fundamentalisme fra Iran, gjorde Saddam, hvad der passede ham. Men dengang havde Vesten brug for ham, og han slap af sted med det. Først da den otte år lange krig mellem Irak og Iran sluttede i 1988, begyndte billedet at ændre sig. Krigen i Irak og følgevirkningerne af et smadret land har kostet livet for hundredetusindvis af civile og hvem sidder så reelt med magten i Irak i dag? Det er banditter som bl.a. Nouri al-Maliki, Muqtada al-Sadrs og Iyad Allawi. Den ene bandit er bare blevet afløst af flere og klimaet i Irak i dag understøtter den islamaiske fundamentalisme mere end nogensinde.
I Afganistan støttede vesten talebanerne og diverse skumle krigsherrer, da Sovjetunionen forsøgte at gøre noget ved problemerne dernede og efter nu mange års kamp er det fortsat de samme krigsherrer, der sidder på den reelle magt i landet.
Det er iøvrigt lidt absurdt, at verdens militærudgifter siden 1998 er steget med 45% og her 20 år efter afslutningen af den kolde krig udgør 1.300 milliarder dollars om året og er 13 gange højere end verdens samlede u-landsbistand. Omlæg i stedet en stor del af disse astronomiske udgifter til intensiv forskning og investering i alternativ energiteknologi, der sikrer en hurtigere og mindre afhængighed af de fossile brændstoffer.
De øgede militærudgifter har kun været gavnlige for de enorme økonomiske interesser i den amerikanske våbenindustri, der i en uskøn symbiose med olieindustrien og deres undertrykkende venner i regimer som Saudiarabien og Kuwait, har været en del af grundlaget for den valgte militærstrategi.
Der er ikke kommet mere fred i verden siden og situationen i Irak og Afghanistan er ikke blevet forbedret. Det er stadig de samme krigsherrer (bortset fra Saddam), der sidder på den regionale magt i områderne. Hadet mod vesten er tiltaget yderligere og for hver 10 terrorister/frihedskæmpere, alt efter syn, vi skyder, kommer der mindst 500 mere ind i folden. Det er en håbløs krig, der kun avler mere vold og had.
.... og ja araberne husker nok længere tilbage end vores egen korttidshukommelse tillader os. De husker tilbage helt til korstogenes tid og hvad der er sket siden, hvad enten vi kan li' det eller ej.
Vesten har pådraget Mellemøsten og andre dele af verden meget ondt igennem tiden og det er nok der, man skal finde årsagen til deres grundlæggende mistro og had til Vesten. Så kommer vi nu og vil påtvinge de samme mennesker vores opfattelse af demokrati og menneskerettigheder og man forstår deres skepsis, når vi så ovenikøbet åbenlyst viser Dem, at vi ikke selv kan overholde selvsamme regler.
Der er bestemt ikke meget at være stolt af i Vesten.