Hejsa folkens! (mest mødre)

Hejsa med jer mødre....
Jeg er 22år gammel og har en dejlig fræk tøs på snart 4år!
Tanken om en bebs sidder øverst på vores ønskeliste! Vi har prøvet, men det er som om at hver gang jeg tror den er der, ja så bliver jeg nervøs! Får det underligt, skidt som om at , kan vi nu klare det, og hvad hvis jeg får en dårlig graviditet, hvad så med min datter? (min graviditet var nem sidst) bange for at abortere, bange for at føde for tidligt, bange for at der skal ske mig noget under forløbet (tabte meget blod ved første fødsel og måtte have meget blod)
Jeg er så bange for alle disse ting som KAN ske, fordi nu har jeg jo MIN datter at se efter! Jeg har min datter hjemme for det meste, så er bange for hvis jeg fx skulle besvime og min datter så stod sådan, eehm moar??
Jeg tager nok sorgerne på forskud, men øv altså!! Den har så været negativ testen i 6mdr nu, men jeg er skide bange for den er posetiv hver gang!
Er det normalt at have det sådan?
jeg ønsker mig virkelig virkelig virkelig et barn mere!!!
Jeg HAR lidt af panik Angst, og jeg føler nærmest jeg får panik ansten når jeg tror jeg er gravid!
hva kan det være? en glæde jeg ikke kan finde ud af at takle eller får jeg angst igen når jeg bliver gravid?? jeg er rask idag!

Det lyder som om du bør overveje grundigt om det er lige nu du skal i gang med en ny graviditet. Måske skulle du i stedet arbejde lidt med angsten igen, gerne sammen med en erfaren psykolog.Det kunne godt risikere at blive en rigtig dårlig oplevelse for hele familien, hvis I gennemtvinger en graviditet på trods af dine bekymringer.

du skal glemme alt om en lille ny nu og her....
Prøv nu bare, at være der for guldklumpen, du har nu..
Du gør dig så mange bekymringer, at jeg ikke helt forstår hvorfor..??
Din første graviditet gik jo godt...??
Jeg fik min første ved et "lille uheld", og var enlig mor, til jeg så mødte min 2 yngste døtres far...
Jeg var så forelsket, og efter et par år ville jeg så gerne hav et barn med ham...
Men ak, der skete ikke en skid, og jeg lover dig, det var ikke fordi vi ikke forsøgte os frem du..hi hi
Lægen forklarede mig, at bare det at ønsket var så stort, var nok til, at der bare ikke skete noget..??
Psyken spiller jo meget ind i vore liv, og jeg tror det noget lignende med dig...
Jeg fik så et dejligt job, og skubbede det lidt i baghovedet, boede på det tidspunkt på landet, og havde en sød ældre "lidt overtroisk" nabokone..
Hun havde strikket et par små "babysokker" som hun hang over min seng... he he
Pludseligt kom en tid hvor jeg følte mig vildt utilpas, var træt og min mens var det ikke styr på...
Hos lægen kom så beskeden... Jamen , kæreste ven, du jo gravid ;0)
Uha, sidder helt og får gåsehud over tanken... Tror du det skabte glæde eller...
Der var min ældste 7, blev 8 da lillesøste kom til verden...
Den graviditet... Hun er snart 19, og der blev taget hul på bylde der du, 6 mdr. og jeg ventede mig igen, og hun er 17 idag...
Så slap nu af, og ikke gøre alle de unødvendige bekymringer, der skal nok komme flere, og de kommer når de kommer.. :0)

jeg tror du simpelthen går og tænker for meget på det
jeg har lidt en følelse af at du VIL ha at du skal ønske dig en ny baby NU!!!!
Jeg syntes som de andre du skal tage den med ro og kan man sige "komme helt til dig selv"
Da du er så bekymret over at skulle igennem en graviditet ville jeg absolut vente
NYD sommeren din dejlige datter og mand :O)