Hvor stammer udtrykket "helt ude i hampen" egentlig fra?
Jeg cyklede i lørdags og i søndags lige forbi byen Hampen og kom derfor til at tænke på det 🙂 Tænkte ikke på, det kunne være en by, men virker jo oplagt, da Hampen ligger temmelig langt ude.
Dørken ligger dog endnu længere ude, så når man spørger "er du gået helt i Dørken", så er man virkelig langt "væk" 😃😃.... ???
Nogen, der kender oprindelsen til de 2 udtryk?
PS: jeg bor ikke i området, men i Århus - cykler bare nogle meget lange ture for tiden 😉
tilføjet af anonym
Hamp
er vist også noget man laver reb af. Dørken er et sted på et skib. Jeg tror ikke forklaringen har noget med de to stednavne at gøre. jeg har engang set forklaringerne, men kan ikke huske dem.
tilføjet af ernst_kolding
Du er gået i dørken
er et sømandsudtryk, når en sømand drak sig så fuld at han gik omkuld, en dørk er gulvet på et skib så derfra stammer det.
Det med hampen er jeg ikke sikker på, men jeg tror det stammer fra udtrykket: helt ude i hegnet, du er helt ude i hegnet, et udtryk der skal fortælle at du er ude i noget du ikke har forstand på eller du fantaserer/lyver.
Hampen er godt nok en jysk by, men mon ikke der menes at man er helt ude i hampmarken, det er jo meget langt ude her i landet, da det ikke er lovligt at dyrke hamp i Danmark.
Det sidste er et gæt, jeg ved det ikke med sikkerhed.
tilføjet af ernst_kolding
Hamp er en stor plante
som man udvinder hash af og hampfibre som bruges til at fremstille hampereb af, bladene bruges også som foder til høns.
tilføjet af fruppe
Det er folkevid
Vel opstået på samme grundlag som mange andre udtryk man brugte om folk der ikke var helt oplyste, hovedsalig bønder og arbejdere i øde områder der selvklart var intelligente nok, men ikke havde tid eller lyst til hele tiden at være velorienterede som vi er i dag.
tilføjet af ernst_kolding
Naa fruppe
den med dørken er god nok og den med hampen er et nyere udtryk, som det er et nyere udtryk at man drikker sig i hegnet.
Rent bortset fra det, så er de udtryk bare knæhøj karse, som man ville have sagt i 60'erne eller måske varm bananmos eller bred ymer 😉
Hvad med en sprød roulade ?
tilføjet af fruppe
Du husker vel også
Sprød forhjul, og det er helt kodylt 😃
Jeg har tit tænkt over om det med hampen er en henvisning til at ham der er "helt ude i hampen" har et stofmisbrug og derfor ikke tænker rationelt, på den anden side er det jo en gammel kulturplante der blev brugt til mange andre formål.
tilføjet af anonym
Det er helt
- ude i hampen, stammer fra hamp planten cannabis som indeholder euforiserende stof.
Måske har man lavet reb og blår i byen Hampen.
Men udtrykket " Helt ude i hampen " er udtryk for at noget er misforstået el. for usansynligt. Især et udtryk for nogen er i psykisk eller økonomisk vansklighed. F.eks.:han drikker og er helt ude i hampen.El. spareplanen er helt ude i hampen.
tilføjet af Undrende Fyr
Tak for svar :-)
Det med at være 'gået i dørgen' var egentlig mest ment som en vits. Jeg er selv roer og sejler og ved godt, hvad en dørk er - synes bare, at bynavnet "Dørken" lød sjovt 🙂
At være gået helt i hampen betyder altså at man er dykket ned i en hashrus, og deraf ikke forholder sig til realiteterne, kan jeg forstå. Det var egentlig også mit første bud, men har aldrig været helt sikker. Og når man så ser bynavnet "Hampen", så tænker man jo sit 🙂
tilføjet af Bor i Hampen
I er da HELT ude i hampen..
Helt ude i Hampen, har INTET med landsbyen Hampen at gøre.
Dog på den måde at navnet Hampen er opstået fordi man engang brugte Hampen Sø til at lægge hampfibre i blød i.
Hampfibre blev (bliver) brugt til at lave reb af, og det er dér vi skal finde oprindelsen til udtrykket. Nemlig "helt ude i tovene". Alle kender udtrykket "hampreb" som er reb (tov) lavet af hampfibre. Hampplanten er kendetegnet ved at have nogle lange og stærke fibre, som var særdeles velegnet til at fremstille reb af. http://www.denstoredanske.dk/ http://hampenby.dk
tilføjet af xyzæøå
Svar til Undrende Fyr vedr. hampen og dørken
Når du går i dørken - går du i gulvet (Dørken på et skib er netop gulvet). Udtrykket bruges ofte hvis nogen er sandseløst beruset.
Hampen - var i meget gamle dage et udtryk for det stykke jord, som er aller længst væk fra en gård. Så langt væk, at det på grund af afstanden faktisk ikke blev brugt til noget.
Så når du er langt ude i hampen, er du udenfor nå-afstand. I vores tid bliver begrebet ikke brugt om fysisk afstand, men nærmere om social afstand. Altså hvis man siger, mener eller gør nogle ting, som andre synes er fuldstændig uforståelige eller meningsløse...