SuperDebat.dk > Helse & Sundhed > Rygning og rygestop
9tilføjet af Anonym
Færre rammes af lungekræft
Det kan nu ses på statistikkerne, at færre og færre ryger. I perioden 2000 til 2006 er antallet af lungekræfttilfælde blandt mænd faldet med 7%. Desværre er den i samme periode steget for kvinderne, som er knapt så gode til at lægge smøgerne på hylden, som mænd er.
Ja ja - slankekuren har sin pris. http://www.berlingske.dk/article/20090304/danmark/90304135/
tilføjet af hallodu
Godt at se
Trenden har været kendet længe, men det er nødvendigt at man oplyser om de gode resultater af at der der færre der ryger og også udsættes for passiv rygning. I øvrigt er antallet af rygere nok faldet over lang tid, men først i 2004 toppede cigaretforbruget, så der er mange lungekræfttilfælde forude.
Så politikerne har bare at kridte skoene og komme igang med mere aktiv rygepolitik 🙂🙂
tilføjet af anonym
Jeg går helt
ind for ikke at ryge,men jeg har et spørgsmål : i 50-60`erne og længere fremme hvor ret mange røg og fik børn,hvorfor døde folk ikke som fluer den gang? Mange mødre både røg og drak og fik 4 kgs børn uden astma eller deslige.Hvad er forklaringen? Jeg mener blot,at i dag hvis man ryger får man for tidligt fødte og undervægte børn og lungekræft.Som sagt går jeg ind for ikke-rygning.Hvor i, ligger forskelen på den gang og nu? Tak for svar seriøse svar.
tilføjet af hallodu
De døde faktisk også som fluer
Mest hjerte-karsygdomme, men også lungekræft. Lungekræft er mange år om at udvikle sig, så effekten af rygningen i 50- og 60'erne kom i 70 og 80'erne hvor den toppede for mænd. Siden er antallet faldet som der også henvises til i artiklen. Derimod stige og stiger antallet af dødsfald af KOL hvor op mod 5.000 nu dør årligt. 85-90 % af disse dødsfald relaterer sig til rygning.
Jeg kender ikke årsagen til at der er færre der dør af lungekræft, mens tendensen for at dø af KOL er i voldsom stigning. For den døde ryger er det vel også mest af akademisk interesse 🙂🙂
Men for rygere er det altid en gevinst at stoppe med at ryge 🙂🙂
Så hurtigt går det
Efter 20 min.: Blodtryk og puls bliver normale, så blodcirkulationen og dermed iltningen af vævene bliver bedre.
Efter 8 timer: Konditionen er forbedret.
Efter 24 timer: Risikoen for at få en blodprop er allerede formindsket.
Efter 48 timer: Kulilten i blodet er væk. Lugte- og smagssans begynder at blive normal.
Efter 4 uger: Hoste og åndenød forsvinder. Lungerne er bedre til at bekæmpe infektioner.
Efter 1 år: Risikoen for at få hjertesygdomme er halveret.
Efter 5 år: Risikoen for at få en hjerte- eller karsygdom er næsten den samme som for dem, der aldrig har røget.
Efter 10 år: Risikoen for lungekræft er faldet med 50 %.
Efter 15 år: Risikoen for at få lungekræft er næsten den samme som for dem, der aldrig har røget. http://www.hjerteforeningen.dk/sw80324.asp
tilføjet af Anonym
Check lige op på dine tal en gang til
I 50'erne - 60'erne var børnedødeligheden langt større end i dag. Og gennemsnitsfødselsvægten var væsentligt lavere end i dag.
Desuden er det ikke fedtlaget der bliver ramt hos børnene. Der er organener. Det kan godt være at du ikke kan se forskel på et barn på 4 kg. af en rygermor og et barn på 4 kg. af en ikkerygermor. Rent visuelt er der nok heller ikke den store forskel - hvis ellers de er lige lange. Men hvis du skanner disse børns indre organer, vil du opdage, at det barn hvis mor røg under graviditeten, har mindre indre organer, end det barn hvis mor ikke røg. Til gengæld er fedtlaget på det barn hvis mor røg, større end hos det barn hvor moren ikke røg.
Da jeg selv er født i 1965 og har søskende der er ældre end mig, ved fra min mor, at børnene dengang var meget mindre end børnene idag.
Du kan se en lille smule om hvordan fødselsvægten har udviklet sig siden 1974. http://www.si-folkesundhed.dk/Statistik/Noegletal%20boern/V%C3%A6kst%20og%20udvikling/F%C3%B8dselsv%C3%A6gt.aspx
Hvis du er i tvivl om hvad tobaksrygning gør ved et ufødt barn, så læs her. http://www.bionordic.dk/indhold/html/gravid/graviditet.html#pratisk
Og der er naturligvis mange andre faktorer der spiller ind. Børn tager også skade af moderens dårlige kost, alkoholindtag og manglende motion. Men blot fordi der er andre ting man kan tage skade af, så undskylder det ikke (mis)brugen af en enkelt ting.
tilføjet af hallodu
Hed det ikke brystbørn ?
Dem der var gulige og hostede dagen lang?
Nu er der sikkert nogen der vil give de fugtige lejligheder på Nørrebro skylden. Det var jo her alle rygerne levede i 30-40-50' erne, og hvor de var stuvet sammen med deres 15 andre søskende i små lejligheder på 25 m2. 😃😃
tilføjet af Anonym
jo jo - og de gamle var brystsvage
Men det havde naturligvis intet med rygning at gøre. Ligesom det idag intet har med rygning at gøre, når folk får KOL eller lungekræft... hypertension, hjerte- karlidelser, blodpropper osv osv osv
tilføjet af anonym
Jeg kan se
fra alle svarene jeg fik,at det vist nok tyder på at jeg er opvokset i et noget " beskyttet" miljø.Jeg har aldrig hørt om disse ting I beskriver og jeg er fra `54,dog vidste jeg,at folk fra Den Sorte Firkant havde toilet i gården,fugtige lejligheder og var fattige.I "mit" miljø så at sige,fik kvinder børn med normal fødselsvægt og ingen havde hverken eksem eller astma for den sags skyld,selvom moderen røg.Min gamle farmor blev halvfems,røg cerutter og fik fire børn og aldrig en sygedag i sit voksenliv.Mon ikke der også er andre ting idag,som virkelig gør folk syge.Udstødningen fra biler er f.eks i direkte højde med en klapvogn/barnevogn(astma/eksem?) og pestisider i madvarer.Selvfølgelig hjælper rygning heller ikke,men mon ikke der er tale om "held" med hensyn til lungekræft? Jeg kender utallige ældre,som faktisk burde have været døde for tyve år siden af lungekræft,men som lever i bedste velgående.Man kan jo også have tynde blodårere fremfor brede/tykke og derfor ikke får hjertekar sygdomme(kolesterolet kan passere) eller er jeg forkert på den?
tilføjet af Anonym
Held?
Sig du det til en kræftramt "der var du sørme uheldig, hva'"
Ja, du må vokset op i et MEGET beskyttet miljø. For også dengang døde folk af lungekræft. Forskellen fra dengang og idag er blot, at lægerne er blevet væsentligt bedre til at diagnostisere sygdommen. En PET/CT skanner kan se canceren i kroppen, inden den giver fysiske symptomer. F.eks. hvis der er mistanke om at en cancer der er begyndt i bugspytkirtlen har spredt sig, så kan man se det på en PET/CT skanning.
Og børnene havde også astma dengang. De var de svagelige børn, som bare var sådan lidt mærkelige. For ingen vidste hvad de fejlede, og selvom de gjorde, så havde man faktisk ikke rigtigt noget medicin der kunne hjælpe dengang. Børn døde simpelthen af astmaanfald.
Der er ingen her der påstår, at bilos, pesticider, konserveringsmidler, for meget sukker og for få fibre, kombineret med for lidt eller ingen motion, ikke også har en indflydelse. Men at være så naiv at tro tobakken ikke har nogen indflydelse - det burde næste være strafbart.
tilføjet af hallodu
Din farmor
Hvad har hun og hendes alder på 90 med sagen at gøre ?
Der er også folk der falder ud fra 3 sal uden at dø eller brække armen, men vil du tilråde folk at skvatte ned fra den højde❓🙂🙂