Hovsada

Det klinger blødt
En trøst
Og brillen blev på næsen sat
Og sidste nyt blev læst i nat
Hver aften når avisen kom
Jeg laver et lille digt derom
Det klinger blødt
En trøst
En avis på mit bogskab
Midt i al sin tørre klogskab
Jeg summer lidt og tier, summer atter
I en befriende latter
Det klinger blødt
En trøst..............................
Mit hjerte i mig ler
Når jeg poeisien beser
Ja, det er sandt og vist
Jeg lyver ej en krumme
Når jeg ser hvad et digt kan rumme