Hun var det jeg ikke kunne se.
En lille fortælling fra amager og en reminder til alle dem der glemmer at stoppe op i farten.
Sidder her helt alene i mit dejlige rækkehus og leder efter mig selv mit drive og min lidenskab. Livet har altid gået hurtigt for mig, ingen kunne stoppe mig eller ramme mig. Altid fuld af ideer og det vildeste gå på mod. Har flyttet rundt konstant bare for spændingen og kærligheden til nye oplevelser, Har altid elsket kvinderne i mine forhold men forladt dem hvis jeg kede og med det samme fundet en ny. Jeg har aldrig i mit liv blevet forladt eller blevet slået op med, jeg er i bund og grund en super fyr som altid giver opmærksomhed ros og spænding. Så kom min prinsesse flyvende ind i mit liv, jeg blev voldsomt forelsket men levede stadig efter my way or the highway, Mit firma kørte der ud af livet var en fest, masser af penge og masser af eventyr, Vi fik 2 børn sammen og med et ændrede reglerne sig. Men mr. Mike her kender ikke ordet stop, kender ikke ordet grænser og har aldrig blevet bedt om at opgive noget som helst. Jeg blev irriteret og vi skændtes tit, det eneste jeg kunne se var at alt vi hade og alle pengene der kom hjem var jo gode og det måtte i bund og grund vel være nok. Ser i, problemet var bare at jeg smuttede hver gang vi skændtes, og kunne jo ikke rende der hos alle mine normale venner, så de blev hurtigt byttet ud med dem som ikke rigtigt hade noget liv, nu handlede det bare om at feste, jaaa for satan mere jo bedre fuld fart på, druk druk druk og så en masse cola og amfetamin, sådan man, så kunne jeg klare hele verden igen og var ligeglad med skænderrierne med Mette Startede dem indda selv så jeg kunne komme afsted igen. Mette blev mere og mere trist hun tiggede mig om at stoppe så vi kunne blive en familie, Men jeg forsatte og forsvarede mit misbrug med næb og klør og gav hende skylden for alt det dårlige fordi jeg ikke selv ville tage det ansvar og skyld på mine skuldre, husk nu at jeg er en verdensmand af format. godt nok blev de 4 firma biler til en og den holdt mere og mere på parkeringspladsen, mit forbrug voksede og jeg blev mere og mere desperat, mente jeg gjore alt jeg kunne og gav skylden for nedturen til mette og heldet, heldet hade bare forladt mig lidt det kommer igen som altid jo...............
STOP FOR FANDEN. for et år siden fik Mette nok, hun tog ungerne og flyttede, jeg kom hjem fra en af mine ture og i stuen stod min prinsesse tåre i øjene, mine dejlige børn forstod ingen ting, min datter løb bare hend til mig som altid og sagde heeeej far med det største smil og kram, min lille søn lå på gulvet og energisk prøvede at spise sin rangle. Jeg følte at jeg skulle besvime, jeg rystede over hele kroppen så meget at jeg ikke kunne sige noget, Mette lagde hovedet lidt på skrå hendes mundviger vendte ned af, hun ryttede lidt på hovedet tog min søn i hendes arme og sagde kom skatter vi skal gå nu til min datter, hej hej far. og så var de væk. prinsessen og ungerne hade sagt nok er nok, alting blev så stille, huset døde og blev til en grav af smerte og had. Jeg hade mistet det jeg elskede mest i hele verden, det jeg hade sagt at jeg ville dø for men sked på. Jeg hade lavet min skukke kærestet smil om til fortvivelse, åhhh det smil, hun kunne sænke hver en sømand med det smil og hold kæft hvor er jeg ked af jeg tog det fra hende. Så kom nedturen, jeg mistede alt jeg mener alt. Stoffer og druk blev min hverdag selvbedrag stod på alle sider i kalenderen. gælden sprang i luften og boligen var ved at ryge flere gange. Det er nu lidt over et år siden. Jeg er først ved at vende tilbage nu, har lagt festerne drukken og stofferne på hylden og det hele begynder igen at hænge sammen, væggene har fået lidt farve igen og lysten til livet er godt på vej. Men savner stadig fodtrinene fra ungerne lyden af tegnefilm hver morgen, alle de dejlige kram når jeg kom hjem, og hold kæft hvor jeg savner min dejlige smukke prinsesse og hendes smeltende smil. Savner at ligge og kigge hende ind i øjene og føle den kærlighed vi hade engang. Savner at være den der kunne det hele, ham som kunne få mine familie til at flyve på en lyserød sky med sommerfugle i maven. Mette, Kia og Mathias UNDSKYLD jeg splittede os ad. UNDSKYLD jeg forvoldte jer alt den smerte, UNDSKYLD jeg jeg gled væk og ikke var der for jer, UNDSKYLD at jeg ikke lige stoppede op og så at jeg hade alt det jeg kunne ønske mig. Jeg elsker jer til verdens ende og tilbage igen, og tak fordi i har tilgivet mig og vi igen kan have det godt bare hver for sig.
I dag når jeg åbner min kalender står der på næsten alle siderne lev. De andre sider står der stop op, føl, mærk og tænk. Det er nemt at tage alt som en selvfølge, husk bare at når man gør det, er selvfølgen ALTID at du mister det. pas på hinanden alle sammen og husk at stoppe op og se alt det smukke der er lige foran dig, elsk hinanden med lidenskab, alvor og smil.
Sidder her helt alene i mit dejlige rækkehus og leder efter mig selv mit drive og min lidenskab. Livet har altid gået hurtigt for mig, ingen kunne stoppe mig eller ramme mig. Altid fuld af ideer og det vildeste gå på mod. Har flyttet rundt konstant bare for spændingen og kærligheden til nye oplevelser, Har altid elsket kvinderne i mine forhold men forladt dem hvis jeg kede og med det samme fundet en ny. Jeg har aldrig i mit liv blevet forladt eller blevet slået op med, jeg er i bund og grund en super fyr som altid giver opmærksomhed ros og spænding. Så kom min prinsesse flyvende ind i mit liv, jeg blev voldsomt forelsket men levede stadig efter my way or the highway, Mit firma kørte der ud af livet var en fest, masser af penge og masser af eventyr, Vi fik 2 børn sammen og med et ændrede reglerne sig. Men mr. Mike her kender ikke ordet stop, kender ikke ordet grænser og har aldrig blevet bedt om at opgive noget som helst. Jeg blev irriteret og vi skændtes tit, det eneste jeg kunne se var at alt vi hade og alle pengene der kom hjem var jo gode og det måtte i bund og grund vel være nok. Ser i, problemet var bare at jeg smuttede hver gang vi skændtes, og kunne jo ikke rende der hos alle mine normale venner, så de blev hurtigt byttet ud med dem som ikke rigtigt hade noget liv, nu handlede det bare om at feste, jaaa for satan mere jo bedre fuld fart på, druk druk druk og så en masse cola og amfetamin, sådan man, så kunne jeg klare hele verden igen og var ligeglad med skænderrierne med Mette Startede dem indda selv så jeg kunne komme afsted igen. Mette blev mere og mere trist hun tiggede mig om at stoppe så vi kunne blive en familie, Men jeg forsatte og forsvarede mit misbrug med næb og klør og gav hende skylden for alt det dårlige fordi jeg ikke selv ville tage det ansvar og skyld på mine skuldre, husk nu at jeg er en verdensmand af format. godt nok blev de 4 firma biler til en og den holdt mere og mere på parkeringspladsen, mit forbrug voksede og jeg blev mere og mere desperat, mente jeg gjore alt jeg kunne og gav skylden for nedturen til mette og heldet, heldet hade bare forladt mig lidt det kommer igen som altid jo...............
STOP FOR FANDEN. for et år siden fik Mette nok, hun tog ungerne og flyttede, jeg kom hjem fra en af mine ture og i stuen stod min prinsesse tåre i øjene, mine dejlige børn forstod ingen ting, min datter løb bare hend til mig som altid og sagde heeeej far med det største smil og kram, min lille søn lå på gulvet og energisk prøvede at spise sin rangle. Jeg følte at jeg skulle besvime, jeg rystede over hele kroppen så meget at jeg ikke kunne sige noget, Mette lagde hovedet lidt på skrå hendes mundviger vendte ned af, hun ryttede lidt på hovedet tog min søn i hendes arme og sagde kom skatter vi skal gå nu til min datter, hej hej far. og så var de væk. prinsessen og ungerne hade sagt nok er nok, alting blev så stille, huset døde og blev til en grav af smerte og had. Jeg hade mistet det jeg elskede mest i hele verden, det jeg hade sagt at jeg ville dø for men sked på. Jeg hade lavet min skukke kærestet smil om til fortvivelse, åhhh det smil, hun kunne sænke hver en sømand med det smil og hold kæft hvor er jeg ked af jeg tog det fra hende. Så kom nedturen, jeg mistede alt jeg mener alt. Stoffer og druk blev min hverdag selvbedrag stod på alle sider i kalenderen. gælden sprang i luften og boligen var ved at ryge flere gange. Det er nu lidt over et år siden. Jeg er først ved at vende tilbage nu, har lagt festerne drukken og stofferne på hylden og det hele begynder igen at hænge sammen, væggene har fået lidt farve igen og lysten til livet er godt på vej. Men savner stadig fodtrinene fra ungerne lyden af tegnefilm hver morgen, alle de dejlige kram når jeg kom hjem, og hold kæft hvor jeg savner min dejlige smukke prinsesse og hendes smeltende smil. Savner at ligge og kigge hende ind i øjene og føle den kærlighed vi hade engang. Savner at være den der kunne det hele, ham som kunne få mine familie til at flyve på en lyserød sky med sommerfugle i maven. Mette, Kia og Mathias UNDSKYLD jeg splittede os ad. UNDSKYLD jeg forvoldte jer alt den smerte, UNDSKYLD jeg jeg gled væk og ikke var der for jer, UNDSKYLD at jeg ikke lige stoppede op og så at jeg hade alt det jeg kunne ønske mig. Jeg elsker jer til verdens ende og tilbage igen, og tak fordi i har tilgivet mig og vi igen kan have det godt bare hver for sig.
I dag når jeg åbner min kalender står der på næsten alle siderne lev. De andre sider står der stop op, føl, mærk og tænk. Det er nemt at tage alt som en selvfølge, husk bare at når man gør det, er selvfølgen ALTID at du mister det. pas på hinanden alle sammen og husk at stoppe op og se alt det smukke der er lige foran dig, elsk hinanden med lidenskab, alvor og smil.