Hvad kan retfærdiggøre lysten til mord?

Som emnet siger: Hvad kan retfærdiggøre lysten til at myrde en anden?
Hvornår/i hvilke situationer har I selv haft lysten til "fjerne en anden fra jordens overflade"?
Før I tænker: ahhh, hvilket pyskopatisk menneske har stillet det spørgsmål....så tænk om jeres svar til ovenstående ville ændre sig, hvis I var sikre på ikke at blive opdaget, og at I teoretisk set bare skulle trykke på en knap for at vedkommende ikke ville eksistere i dit liv mere?

En syg tankegang. Og vil se væk fra spørgsmålet.
Begik jeg et drab gælder følgende forudsætning:
1) Vold
2) Offer skal være overlegen i styrke
3) Og mordet skal stå til regnskab for øvrigheden
Det handler ikke om bestemte situationer. Men personager, der skal holde sig fra mit liv.

Og har ingen yderligere kommentar.

Som emnet siger: Hvad kan retfærdiggøre lysten til at myrde en anden?
Hvornår/i hvilke situationer har I selv haft lysten til "fjerne en anden fra jordens overflade"?
Før I tænker: ahhh, hvilket pyskopatisk menneske har stillet det spørgsmål....så tænk om jeres svar til ovenstående ville ændre sig, hvis I var sikre på ikke at blive opdaget, og at I teoretisk set bare skulle trykke på en knap for at vedkommende ikke ville eksistere i dit liv mere?

Hvis jeg som du skriver var sikker på ikke at blive opdaget, og blot skulle trykke på en knap, så ville jeg jo ikke ane hvor jeg skulle starte, men ville da nok hurtigt blive ret alene i verden, da det er få mennesker jeg bryder mig om, og grunden til at ekspedere dem over i en anden verden er så helt uden betydning.

Hævn er et gamlet kendt fænomen, øje for øje tand for tand, men retfærdiggøre er vist op til de højre magter at tage stilling til, det er jo da klart at efter holocorst jagtede Israelerne nazisterne og likviderede dem, det er vel meget forståeligt, efter disse uhyrlige forbrydelser nazirecimet havde begået, og sådan er det efter alle krige, det der med at vende den anden kind til er svært, det er jo derfor vi har domstolene til at prøve at uddele lidt retfærdighed.

Er det ikke følelsesbetonet. Det for mig afskyeligt. De gode og onde, retfærdige og uretfærdige handlinger. Og følelserne udsprunget deri, er patetisk. Nej, selvretfærdigelse hører til priviligerede. Mord begået af principper er det tættest på "retfærdig lyst". Også må principperne stå til regnskab.

I svarer alle i generelle termer. :-)
Ingen som selv vil indrømme, at de har haft sådanne følelser? Og fortælle om hvad der triggede den følelse?

[???] Hvorfor er her ikke mere gang i morderdebatten

Det er der ikke noget der kan. Får man lyst til at slå ihjel er man psykisk syg. Selvom jeg synes at fx. Johanne Schmidt Nielsen er forfædrelig har jeg da ikke lyst til at slå hende ihjel, for uanset hvad fortjener ingen at dø. Næ I stedet gør jeg det, at når jeg ser et billede af hende i avisen holder jeg en gaffel op foran øjnene og forestiller mig at hun sidder i fængsel.

INTET!!
Vh A