1tilføjet af

Hvad sket der?

Hej Helle.
Jeg har gennem længere tid arbejdet meget på at udvikle mig, men jeg kommer ikke videre.
Jeg syntes jeg prøver meget forskelligt, men støder konstant ind i muren. Jeg kan ikke se hvad jeg gør forkert, jeg mener at have en god nok intiution, men nu KAN jeg ikke se hvad der er galt.
Problemet er min mand, han afviser mig og vil slet ikke tale.
Vi har stort set (alt) og (alle) forudsætninger for at have det godt, men vi lever konstant i en krigssone med magtkampe og skænderier. Jeg ved at det de fleste gange er ham der starter, han kører direkte op i det røde felt uden nogen grund.
Hvad sker der med ham?
Går jeg med bind for øjnene?
Er det mig der er forkert på den?
Jeg håber meget på et svar fra dig, da jeg ellers ikke ved hvor jeg skal henvende mig.
Kærligst
Linda
tilføjet af

Kæreste Linda

Tak for dit åbenhjertige og ærlige indlæg her.
Som jeg ser det, er det vi ser og det vi møder i den ydre verden en refleksion af vort indre. Når du møder afvisninger fra din mand må du spørge dig selv: Hvor du afviser dig selv?
Problemet ligger ikke udenfor dig selv - men indeni - derfor vil jeg svare dig: Der er ikke noget i vejen med din mand andet end at han er et fantastisk spejl for dine egne ubevidste sider - der banker lidt på for at blive løst. Når de er det, er der stor sandsynlighed for, at Jeres konflikter lægger sig igen.
Jeg siger ikke det er din skyld - blot, at det du ser lige nu kan du ændre ved at ændre det i dig selv.
Et godt og velfungerende forhold kræver jo også, at han tager sin del af ansvaret og tør kigge indad.
Men for at blive ved din del i konflikterne her: Du er ikke forkert på den og du ser ikke tingene med bind for øjnene - men ubevidst stof (skyggesider) sniger sig energimæssigt med dine ord ud og farver stemningen - og farver det der sker imellem Jer.
En del af dig er godt træt af det hele som jeg fornemmer det. Hun føler sig overset og misforstået. Alene og ensom. Hun kan have en tendens til at række ud i verden og give ham skylden - men konflikten skal løses indeni dig imellem din indre kvinde (intuition, væren) og din indre mand (ham der støtter hende i at føre hendes tanker og ønsker ud i livet).
Det fornemmer jeg ikke han gør.
Det kan være små ting i hverdagen som: I dag har jeg lyst til at gå til venstre (indre kvinde). Nej vi går til højre siger han - det plejer vi og det gør vi nu(siger han)
Hun føler sig svigtet og overset.
Når det sker gentagne gange at andres behov kommer før hendes og han lytter mere til "dem derude" end til hende, ja så sniger energien sig udenom indre mand og ud til den ydre (ham du skændes med i den fysiske verden :-))
Når du bliver bedre til og mere konsekvent lytter til den stemme der kommer dybt fra dit inderste - så behøver din mand ikke at spejle den konflikt mere og I er fri af det.
Spørg dig selv: Hvad har jeg lyst til? Hvad gør mig lykkelig? Hvor meget har jeg af det her? Hvad skal der til for at jeg får det?
Det er dit ansvar og dit alene at skabe din lykke - læg den ikke ud på dion mand.
Mine allerkærligste tanker
Helle Nemborg
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.