hvad vil det sige at elske?

jeg er stadig forelsket i min x som jeg var sammen med i 3år, det er nu 1år siden vi gik fra hinanden, og vi kan bare ikke give slip på hinanden. jeg elsker ham mere end noget andet, og jeg ved han har det på samme måde med mig. at han vil gøre alt for at gøre mig glad.
men alligevel gør han mig bare ulykkelig... fordi han er så doven og ugidelig i vores forhold.
jeg har fundet en anden i mit forsøg på at komme videre, og han er perfekt for mig, men jeg forsvinder ikke væk i hans øjne og han kan ikke gøre mig lykkelig/ulykkelig...
min mormor mente at kærlighed var at manden kunne forsørge én.
hvad er kærlighed for dig? hvornår er det rigtigt eller forkert? når man kan gøre hinanden lykkelige og ulykkelige? eller når man bare altid har det godt sammen og kan lide at lave de samme ting?

- er: Gift dig ikke med ham du kan leve med, men med ham du ikke kan leve uden.
//Dulkis

Det er mange ting som gør sig gældende. Men nogen af de ting som jeg synes er vigtigt:
At være rummelige overfor hinanden, give plads til den andens ønsker og behov.
Ikke såre hinanden, men have respekt for hinandens følelser.
Være mod andre som man gerne selv vil behandles.
Jeg har også prøvet at ikke kunne give slip på min ex. selvom han var modbydelig overfor mig. Han gjorde alt det som man IKKE gør når man er kæreste og selv da vores forhold sluttede, var han stor slem. Det tog mig desværre 2 år at komme over ham. Det var han slet ikke værd, men jeg kunne simpelthen ikke glemme ham. I dag har jeg ondt af ham, for han rummer ikke ret meget som menneske. Jeg er kommet videre og venter mit første barn med en rigtig sød kæreste, som vil gøre at det gode som findes i hele verden. Det har aldrig været hed kærlighed, men vi har bygget så meget nærhed og ømhed op med tiden at, han betyder alt for mig i dag. Han har i de 3 år vi har kendt hinanden, aldrig såret mig bevist. Vi kalder aldrig hinanden noget grimt, går hellere en tur og snakker om det efter nogle timer.

Kærlighed føles for mig som varme, og en enorm ømhed for det andet menneske - i et forhold er kærlighed blot ikke altid nok, for der er også andet der skal kunne fungere, for at man bibeholder respekten for partneren og sig selv.
Kærlighed er ikke at modtage, men derimod at give :o)
Smil

Det bedste råd jeg kan gi dig er at du skal leve i nuet, og gøre det fuldt ud.
Kærligst Jeanette

Jeg har selv prøvet, det der med ikke at kunne slippe en eks på trods af at han behandlede mig MEGET dårligt.Hvis jeg var dig ville jeg prøve at glemme ham,og komme videre selvom det er møg svært.Min eks fandt en ny kæreste, i starten var jeg ked af det men det gik over med tiden. I dag er jeg glad for at, han valgte mig fra for vi havde det absolut ikke godt sammen.
Jeg tror, du er bedre tjent med en som har nogenlunde de samme værdier i livet som du og som er mere samarbejdende om at,få det til at fungere.
Jeg ville aldrig springe ud i et nyt forhold for at glemme en eks, synes ikke at det er fair over for din nuværende kæreste som elsker dig. Desuden tror jeg slet ikke at, du er klar til et nyt forhold ??? Mit største råd er at, du finder dig selv først før du springer ud i et nyt forhold.
Kærlighed for mig er mange ting. At man er i stand til at støtte hinanden i hårde tider,såvel som gode tider,at man respekterer hinanden som det individuelle menneske man hver især er, at man viser hinanden interesse,giver hinanden tryghed er åben om sine følelser etc.
Håber du kan bruge noget af svaret.
Held og lykke

har du oz profil andre steder hvis jeg må spørge? :D

er det når jeg får lov
at forsvinde ind i min mands øjne
Som du siger
Det andet er vel en praktisk foranstaltning og vel ikke rimeligt for din nye partner eller hvad, han er måske god nok til du lige afgør hvem du gider satse på
Godt det ikke er mig
kærlighed gør ondt,, men vil håbe jeg aldrig skal leve uden den som får mig til at smelte i alle livet´s sammenhænge næsten

skal være
smiler
held og lykke
solen skinnner
så hvad søren

Jeg vil gerne definere sand kærlighed på denne måde.
Kærligheden er langmodig og velvillig, misunder ikke, opblæses ikke, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde, glæder sig ikke over uretfærdighed, men glæder sig ved sandheden; den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
Hvis du ikke har kærlighed, er du intet; for kærligheden bortfalder aldrig. Hold derfor fast ved kærligheden, som er det største af alt, for alt andet skal ophøre.
Men husk også, at hvis den du elsker ikke vil elskes og leves med, så kan du heller ikke tvinge dette igennem.

...er en underlig størrelse...
Jeg mener ikke kærlighed er alle de her fornuftsargumenter, som folk disker op med på denne tråd. "at man støtter hinanden" "at man lytter til hinanden" "at man deles om de huslige pligter"...alt det behøver man sgu ikke elske hinanden for at kunne klare.
Kærlighed er en følelse, man har indeni sig selv. Man kan ikke modtage kærlighed, man kan kun give ud af den kærlighed man selv indeholder.
Jeg direkte h a d e r, når folk begynder at blande praktiske hverdagsting ind i definitionen på kærlighed. For det er netop de ting, der gør, at folk bliver skuffede og synes den anden ikke viser kærlighed, hvis vedkommende ikke "tømmer opvaskemaskinen, fordi så elsker og respekterer vedkommende ikke sin partner". Jeg siger FUCK det, det har intet med sagen at gøre... Kærlighed mellem to mennesker er følelsen af, at man hører sjæleligt sammen. Ikke om man kan få en madplan til at holde eller om man kan støtte hinanden. Det er muligt man er enormt dårlig til at støtte hinanden, men ELSKER hinanden alligevel. DET er kærlighed i mine øjne. Kærlighed er oftest vildt upraktisk, lidt barnlig og helt vildt vidunderlig og forfærdelig på samme tid, fordi man indser hvor sårbar man er!
Bare min definition :o)
-A

Dejligt med en så go beskrivelse af emnet. Det er ikke hver dag man møder kærligheden.
Du har åbenbart mødt DIN kærlighed tror jeg, ellers kan du ramme så perfekt i første huk.
Jeg tror nemli osse jeg har mødt min.

...så har jeg mødt ham, men vi er ikke sammen...suk!

Kender godt følelsen :-S

:..o(

jeg er selv stadiv vild med min x efter 2 år hvor vi har prøvet at holde os fra hinanden.. og skøre er at vi gik fra hinanden fordi vi ikke var gode for hinanden.. men har så fundet ud af at det ikke kun er mig der stadig har følelser, at han har det på selv samme måde.. men det er bare svært at vide om man skal give det endnu en chance..

Jeg mener at kærlighed er det vi føler for alle de mennesker, vi har stærk sympati for
-og respekterer.
Ofte fovirrer folk begreberne, ved at vi underforstået tror, at det at elske, er det samme som både at elske og begære en person.
Sex og intimitet, social kontakt, blandet med kærlighed til en bestemt person, er et farligt "drug," som gør et menneske svært afhængig, idet der er en stærk mangel på tilfredsstillelsen af disse behov i det moderne samfund.
Når vi forlader et forhold, så tror jeg, at vi ofte har skabt det Freud kaldte en "refleks," en "refleks," der fortæller os hver gang at vi tænker på den person vi har forladt, at hos denne kan vi tilfredsstille vores behov for ømhed, omsorg, sex etc. og det er svært at give afkald på, især fordi "refleksen" sidder fast, hvorimod de negative minder, som ofte danner baggrund for et evt. brud, svinder hurtigere.
Refleksen er altså den svære problemstilling at løse, men da reflekser er en slags positive traumer, da behandles de også på samme måde, nemlig gennem en erkendelse af hvad det rent faktisk er man savner.
Kærlighed kræver kun gensididg respekt og forståelse, hvorimod sex, intimitet, nærhed, og mange andre sociale behov, kræver en hvis form for særbehandling. Vi skal helst føle at vi modtager denne særbehandling, fordi vi er enestående og unikke i den givende persons opfattelse. Hvilket fører os ud i monogame forhold.
Jeg ved ikke om jeg kan lade mig tilfredsstille af en person jeg ikke elsker, jeg tror det ikke, men jeg vil altid kunne tilfredsstilles af en jeg elsker.
For mig er et forhold et spørgsmål om at finde en man elsker rigtig meget og så lade denne person tilfredsstille sine sociale behov, for jo mere man elsker (forstår, respekterer og sympatiserer med) en person, jo større tilfredsstillelse opnår man fra vedkommende.
Derfor er min pointe, at man ikke skal lade sine gamle "reflekser" styre en, men finde en person man elsker rigtigt højt, og derefter hengive sig til den æfhængighed, som vi kalder "ægte kærlighed"/"forelskelse."
Jeg er selv lige kommet ud af et forhold og er stadig så dopet, at jeg sikkert ikke forstår at handle rationelt i henhold til min egen overbevisning, men det kommer, når jeg enten får min ex overbevist om at hun elsker mig alligevel, eller får bearbejdet min refleks :(
Håber det sætter nogle tanker igang, jeg goog'lede i virkeligheden bare "hvad vil det sige at leve i nuet ?..." - Men en defination på, hvad det vil sige at elske, er alligevel lidt for spændende til at lade forbigå uset.
Vh. en ensom ung mand, der tænker og taler for meget, men handler for lidt.

Hej!
Din mormors opfattelse af, hvad det vil sige at elske, kommer hun nu lidt for let til at svare på, men det var vel heller ikke andet end forsørgelse, da hun var ung.
Jeg synes det er en svær en den med at elske, for det er så stort, at det kan være svært at definere, hvad det igrunden indebærer.Der er mange der fejlagtig tror at det har noget med kærlighed at gøre og regner vel med, at så snart de har været i seng sammen og dyrket sex, så er det at elske og det må absolut, være det man forbinder med kærlighed.
Jeg mener, at sex er en slags besættelse, eller besættertrang, eller bare en kødelig trang, som det kan være at have brug for at klø sig i øret, hvis det klør.
I gamle dage, på den tid, hvor din mormor levede, var det meget almindeligt, at man kun gik i seng (ikke for at sove) men for at dyrke formeringen og derved blive forsørget.(Man kan vel godt sige det var en dyr fornøjelse) Jeg er faktisk ikke klar over om sex overhovedet var på tale i den forbindelse, ihvertfald ikke inden for familiære rammer. Det var vel mest, hvis den anden part og det var som regel manden havde et sidespring, som han selvfølgelig skulle have lov til.Det med at elske nogen, eller noget, har vel noget at gøre med at man er så glad for vedkommende, at man simpelthen tåler alt og er parart til at dø for vedkommende og den oplevelse er vel ikke ligefrem det man får ved et tilfældigt knald, en mørk aften.

Til fjamsetyv:
Hehe sikken gang bullshit... jeg gætter på du er blevet droppet hårdt eller tabt som barn?
Jeg er lige blevet droppet af en fantastisk pige... jeg var og er sindsygt vild med hende... det er kærlighed. Det tror jeg også det er fra hendes side... hun skal bare lige finde ud af det... så om en månedstid håber jeg inderligt vi er sammen igen!
Jeg har nærmest lidt ondt af dig hvis du ikke har prøvet at være forelsket i en pige og opdage hvad det kan gøre ved dig!
Held og lykke med din indstilling til livet... du skal nok komme til at hygge dig på plejehjemmet... alene :)

når vi siger, at vi elsker alt hvad de laver.