Hvem er jøde?
„Hvem er jøde?“ er et spørgsmål som er blevet diskuteret meget i jødiske kredse. Hverken jøderne i Israel eller de jøder der bor i andre lande er enige om hvem der kan regnes for at være jøde.
Det der startede hele den voldsomme diskussion var en kendelse fra den israelske højesteret. Det blev vedtaget med 5 stemmer mod 4 at faktisk enhver der hævdede at være jøde var jøde, selv om han var ateist og ikke var født af en jødisk moder. Imidlertid fastholder de ortodokse jøder at jødisk religion og nationalitet er uadskillelige. På grund af det røre som denne kendelse vakte i Israel blev det forslag forelagt Knesset, det israelske parlament, at den definition på en jøde som fandtes i Halaka, udlægningen af den jødiske religiøse lov, skulle erklæres for fremtidig at være den eneste retmæssige. Halaka definerer en jøde som en der er født af en jødisk moder eller en der er gået over til jødedommen. Dette blev lov den 10. marts 1970.
Imidlertid „vil regeringen give ikke-jødiske medlemmer af familier der kommer ind under loven om tilbagevenden samme privilegier som en jødisk immigrant, deri indbefattet sociale og økonomiske fordele såvel som ret til automatisk statsborgerskab. Men da de ikke er jøder ifølge den forelagte definition, vil de ikke kunne blive gift eller skilt, da dette er noget der sorterer under de religiøse myndigheder“. Således beretter New York Times for 2. februar 1970 i en artikel med titlen, „Uenigheden om definitionen af ’jøde’ vokser i Israel“.
Grunden til at mange i Israel er imod regeringens bestemmelse ses af et tilfælde med en kvinde som kom til Israel fra Østeuropa. Da hun var født i en jødisk husstand men af en ikke-jødisk moder, havde hun i flere år lidt som jødinde i en nazistisk koncentrationslejr. Nu nægtes hun i Israel retten til ægteskab og skilsmisse fordi hun ikke har en jødisk moder og heller ikke er gået over til jødedommen. Hun har sagt at hun vil forlade Israel, for, siger hun, „jeg vil hellere være jøde i udlandet end hedning i Israel“.
Ligesom jøderne i Israel er uenige om dette spørgsmål, sådan er jøderne i andre lande det også. De ortodokse rabbinere i Amerika fordømte den holdning den israelske højesteret indtog. De mener at „uden religiøs sammenhæng vil det jødiske folks forenende bånd blive uopretteligt svækket“.
Men flere grupper af Amerikas reformjøder bad den israelske regering modstå kravet om en ændring af højesterets bestemmelse. At gøre det ortodokse syn på hvem der er jøde til landets lov, indvendte de, „ville udelukke titusinder af loyale amerikanske jøder som lever et aktivt jødisk liv og som er blevet omvendt af ikke-ortodokse rabbinere eller hvis mødre blev omvendt af sådanne“. — New York Times for 29. januar 1970.
Når hverken jøderne i Israel eller jøderne uden for Israel kan blive enige om hvem der er jøde, hvor kan vi da finde et tilfredsstillende svar? I Guds ord, Bibelen, som indeholder jødernes tidligste historie. Den fortæller os først og fremmest at Abraham var hebræer. (1 Mos. 14:13) Alle hans søn Isaks efterkommere blev også kendt som hebræere. De som stammede fra Jakob eller Israel, Abrahams sønnesøn, blev desuden kendt som israelitter. Hvor kommer navnet „jøde“ ind i billedet? — 1 Mos. 32:28; 2 Mos. 9:7.
Udtrykket judæer eller jøde kommer fra navnet på Jakobs fjerde søn, Juda, og til at begynde med blev det kun brugt om hans familie og efterkommere. Den første der brugte udtrykket „judæer“ var nedskriveren af Anden Kongebog (16:6; 18:26, 28; 25:25). At de to udtryk, hebræer og judæer, blev regnet for synonyme så tidligt som i det syvende århundrede f.v.t. fremgår af Jeremias 34:9, hvor vi læser: „Enhver skulle lade sin træl og trælkvinde gå bort i frihed, såfremt de var hebræere, og ikke mere lade en judæisk broder trælle.“
Efter landflygtigheden i Babylon blev udtrykket jøde anvendt om de hebræere som vendte tilbage derfra. (Ezra 4:12) Endnu senere blev udtrykket brugt for at adskille hebræere fra hedninger i alle dele af det medo-persiske verdensrige. (Est. 3:6, 13) Hedninger der gik over til jødedommen blev også kaldt jøder, skønt det ser ud til at sådanne almindeligvis omtales som „fremmede“ i De hebraiske Skrifter. I De kristne græske Skrifter omtales de som „proselytter“. — Est. 8:17; 4 Mos. 9:14; Ap. G. 2:11.
Desuden har udtrykket jøde i De kristne græske Skrifter til tider en symbolsk eller åndelig betydning. Findes der jøder i åndelig forstand? Ja, som apostelen Paulus siger i Romerbrevet 2:28, 29: „Thi jøde er ikke den, som er det i det udvortes, og omskærelse er heller ikke det, som sker udvortes, i kød; men jøde er den, som er det i det indvortes, og omskærelse er hjertets omskærelse, som sker ved Ånd, ikke efter bogstaven; han har ikke sin ros fra mennesker, men fra Gud.“ Her synes apostelen at spille på betydningen af ordet jøde, som betyder „pris“ eller „ros“. Paulus sagde her at en der tjener Jehova af hjertet, virkelig er jøde, og ved et ordspil viser han at en sådan også får ros fra Gud.
Til støtte for dette kan anføres det der siges i Romerbrevet, kapitel 4. Der viser Paulus at Abraham er fader til alle der udviser en tro som Abrahams, og sådanne er derfor åndelige jøder. Ligeledes nævner han i Galaterbrevet 3:29 at alle som hører Kristus til, som er lemmer på hans legeme, salvet med Guds hellige ånd, i virkeligheden er Abrahams sæd og derfor også jøder, det vil sige åndelige jøder.
En yderligere støtte for dette at sande kristne er åndelige jøder er profetien i Jeremias 31:31, hvor Jehova forudsagde at han ville slutte en ny pagt med Israels hus og Judas hus. Jesus viste at denne nye pagt blev sluttet med hans disciple. (Matt. 26:27, 28) Og apostelen Paulus viser gentagne gange at den nye pagt angår kristne. Jesus Kristus er „den nye pagts mellemmand“, og hans disciple er „tjenere for en ny pagt“. — Hebr. 12:24; 2 Kor. 3:6.
Hvem er så altså jøde ifølge de anførte skriftsteder, og i særdeleshed ifølge apostelen Paulus’ ord? Har det nogen betydning? Det har det i sandhed, for Guds ord fordømmer dem „som kalder sig selv jøder, skønt de ikke er det, men lyver“. (Åb. 3:9) Hvordan kan vi afgøre hvem der er jøde? Ved at lægge mærke til betydningen af ordet jøde. Og hvad er det? „Pris“ eller „ros“. Det kan altså afgjort slås fast at de virkelige jøder, i De kristne græske Skrifters betydning, er dem som både priser Jehova Gud og som får pris fra ham. Sådanne lovprisere er også vidner om hans navn og rige.
Det der startede hele den voldsomme diskussion var en kendelse fra den israelske højesteret. Det blev vedtaget med 5 stemmer mod 4 at faktisk enhver der hævdede at være jøde var jøde, selv om han var ateist og ikke var født af en jødisk moder. Imidlertid fastholder de ortodokse jøder at jødisk religion og nationalitet er uadskillelige. På grund af det røre som denne kendelse vakte i Israel blev det forslag forelagt Knesset, det israelske parlament, at den definition på en jøde som fandtes i Halaka, udlægningen af den jødiske religiøse lov, skulle erklæres for fremtidig at være den eneste retmæssige. Halaka definerer en jøde som en der er født af en jødisk moder eller en der er gået over til jødedommen. Dette blev lov den 10. marts 1970.
Imidlertid „vil regeringen give ikke-jødiske medlemmer af familier der kommer ind under loven om tilbagevenden samme privilegier som en jødisk immigrant, deri indbefattet sociale og økonomiske fordele såvel som ret til automatisk statsborgerskab. Men da de ikke er jøder ifølge den forelagte definition, vil de ikke kunne blive gift eller skilt, da dette er noget der sorterer under de religiøse myndigheder“. Således beretter New York Times for 2. februar 1970 i en artikel med titlen, „Uenigheden om definitionen af ’jøde’ vokser i Israel“.
Grunden til at mange i Israel er imod regeringens bestemmelse ses af et tilfælde med en kvinde som kom til Israel fra Østeuropa. Da hun var født i en jødisk husstand men af en ikke-jødisk moder, havde hun i flere år lidt som jødinde i en nazistisk koncentrationslejr. Nu nægtes hun i Israel retten til ægteskab og skilsmisse fordi hun ikke har en jødisk moder og heller ikke er gået over til jødedommen. Hun har sagt at hun vil forlade Israel, for, siger hun, „jeg vil hellere være jøde i udlandet end hedning i Israel“.
Ligesom jøderne i Israel er uenige om dette spørgsmål, sådan er jøderne i andre lande det også. De ortodokse rabbinere i Amerika fordømte den holdning den israelske højesteret indtog. De mener at „uden religiøs sammenhæng vil det jødiske folks forenende bånd blive uopretteligt svækket“.
Men flere grupper af Amerikas reformjøder bad den israelske regering modstå kravet om en ændring af højesterets bestemmelse. At gøre det ortodokse syn på hvem der er jøde til landets lov, indvendte de, „ville udelukke titusinder af loyale amerikanske jøder som lever et aktivt jødisk liv og som er blevet omvendt af ikke-ortodokse rabbinere eller hvis mødre blev omvendt af sådanne“. — New York Times for 29. januar 1970.
Når hverken jøderne i Israel eller jøderne uden for Israel kan blive enige om hvem der er jøde, hvor kan vi da finde et tilfredsstillende svar? I Guds ord, Bibelen, som indeholder jødernes tidligste historie. Den fortæller os først og fremmest at Abraham var hebræer. (1 Mos. 14:13) Alle hans søn Isaks efterkommere blev også kendt som hebræere. De som stammede fra Jakob eller Israel, Abrahams sønnesøn, blev desuden kendt som israelitter. Hvor kommer navnet „jøde“ ind i billedet? — 1 Mos. 32:28; 2 Mos. 9:7.
Udtrykket judæer eller jøde kommer fra navnet på Jakobs fjerde søn, Juda, og til at begynde med blev det kun brugt om hans familie og efterkommere. Den første der brugte udtrykket „judæer“ var nedskriveren af Anden Kongebog (16:6; 18:26, 28; 25:25). At de to udtryk, hebræer og judæer, blev regnet for synonyme så tidligt som i det syvende århundrede f.v.t. fremgår af Jeremias 34:9, hvor vi læser: „Enhver skulle lade sin træl og trælkvinde gå bort i frihed, såfremt de var hebræere, og ikke mere lade en judæisk broder trælle.“
Efter landflygtigheden i Babylon blev udtrykket jøde anvendt om de hebræere som vendte tilbage derfra. (Ezra 4:12) Endnu senere blev udtrykket brugt for at adskille hebræere fra hedninger i alle dele af det medo-persiske verdensrige. (Est. 3:6, 13) Hedninger der gik over til jødedommen blev også kaldt jøder, skønt det ser ud til at sådanne almindeligvis omtales som „fremmede“ i De hebraiske Skrifter. I De kristne græske Skrifter omtales de som „proselytter“. — Est. 8:17; 4 Mos. 9:14; Ap. G. 2:11.
Desuden har udtrykket jøde i De kristne græske Skrifter til tider en symbolsk eller åndelig betydning. Findes der jøder i åndelig forstand? Ja, som apostelen Paulus siger i Romerbrevet 2:28, 29: „Thi jøde er ikke den, som er det i det udvortes, og omskærelse er heller ikke det, som sker udvortes, i kød; men jøde er den, som er det i det indvortes, og omskærelse er hjertets omskærelse, som sker ved Ånd, ikke efter bogstaven; han har ikke sin ros fra mennesker, men fra Gud.“ Her synes apostelen at spille på betydningen af ordet jøde, som betyder „pris“ eller „ros“. Paulus sagde her at en der tjener Jehova af hjertet, virkelig er jøde, og ved et ordspil viser han at en sådan også får ros fra Gud.
Til støtte for dette kan anføres det der siges i Romerbrevet, kapitel 4. Der viser Paulus at Abraham er fader til alle der udviser en tro som Abrahams, og sådanne er derfor åndelige jøder. Ligeledes nævner han i Galaterbrevet 3:29 at alle som hører Kristus til, som er lemmer på hans legeme, salvet med Guds hellige ånd, i virkeligheden er Abrahams sæd og derfor også jøder, det vil sige åndelige jøder.
En yderligere støtte for dette at sande kristne er åndelige jøder er profetien i Jeremias 31:31, hvor Jehova forudsagde at han ville slutte en ny pagt med Israels hus og Judas hus. Jesus viste at denne nye pagt blev sluttet med hans disciple. (Matt. 26:27, 28) Og apostelen Paulus viser gentagne gange at den nye pagt angår kristne. Jesus Kristus er „den nye pagts mellemmand“, og hans disciple er „tjenere for en ny pagt“. — Hebr. 12:24; 2 Kor. 3:6.
Hvem er så altså jøde ifølge de anførte skriftsteder, og i særdeleshed ifølge apostelen Paulus’ ord? Har det nogen betydning? Det har det i sandhed, for Guds ord fordømmer dem „som kalder sig selv jøder, skønt de ikke er det, men lyver“. (Åb. 3:9) Hvordan kan vi afgøre hvem der er jøde? Ved at lægge mærke til betydningen af ordet jøde. Og hvad er det? „Pris“ eller „ros“. Det kan altså afgjort slås fast at de virkelige jøder, i De kristne græske Skrifters betydning, er dem som både priser Jehova Gud og som får pris fra ham. Sådanne lovprisere er også vidner om hans navn og rige.