Hvordan har I det med jeres

Eks partner!!! Jeg blev skilt i 2005 og har overhovedt ingen kontakt haft fra min eks mand siden den gang vi blev skilt, vi har dog to børn sammen, og kan jo ikke undgå at hører noget fra dem, hvordan min eks mand fører sig frem.
Han har fundet en meget yngrer model end mig, og skal også giftes med hende. Selvom vores parforhold er et slut kapitel, ja så er jeg meget jaloux alligevel, nok også mest fordi jeg ikke har været så heldig, at finde en kæreste!! Jeg har haft nogle kærester men kun i et par måneder, så gik forholdet forbi af den ene eller anden grund.
Det jeg gerne vil debattere er hvordan havde I det med, at jeres eks partner blev gift med en anden og får en ny familie. Der skal lige siges, at vores fælles børn er voksne, så der er ikke noget med fællesforældrer myndighed.

- hvordan kan man miste noget man ikke længere har?
- Jeg har så svært ved at følge med i den del af de brudte forhold. Min eksmand har godt nok ikke giftet sig igen, men han flyttede på et tidspunkt sammen med en lidt ældre end mig model. Hun så hun hammergodt ud alligevel, men det var ham da velundt. Var han kommet afsted med en eller anden grim og intetsigende hæffel, havde det da været at placere mig i den division. Nu beviste han da en gang til, at han har en god smag i kvinder. <griner>
- Den eneste interesse jeg havde i hende var da at hun var sammen med mine børn hver anden weekend og det tog de såmænd ingen skade af. Jeg havde iøvrigt kendt hende perifert, da vi var helt unge, så det kunne ikke siges at være problematisk.

...er det jo nogle gange. En af livets realiteter man bliver nødt til at affinde sig med. Jeg har aldrig haft et problem med det. Mennesker forandrer sig nu en gang.

Jeg har ikke set hende, siden vi gik fra hinanden. Det er hendes valg. Ikke mit. I starten var jeg rimelig fornærmet over hendes barnlige måde at håndtere bruddet. Men efter et års tid accepterede jeg, at det er hendes måde at beskytte sig selv på.
Jeg mener dog stadig, at hun ved at "cutte" kontakten på den måde, mistede enhver ret til at have en mening om mit liv. Så da jeg fik at vide, at min eks havde ondt i r**en over min nye kæreste, mistede jeg sgu en del respekt for hende.
Hun kan for min skyld gifte sig og få børn med alle andre end mine brødre og mine nærmeste venner. Men dér går min grænse. Så helt ligeglad er jeg ikke. Men næsten.

Men da vi i sin tid blev skilt p.g.a. HENDE, kunne jeg have myrdet....
De har 3 børn sammen nu, og har haft kobberbryllup. Tiden læger alle sår. For børnenes skyld er jeg kommet videre, har smidt bitterheden overbord og har tilgivet dem begge.

fordi I ville skrive om jeres eks partner, tid læger alle sår forstår jeg, og da jeg overhovedet ikke har kontaktet min eks mand, kan det jo kun være fint så.

Har da ikke noget med angst at gøre, Jalousi har noget at gøre med at man stadig kan lide sin eksmand og er ked af der er en anden der sidder og nusser hans tæer.
Og er blevet kasseret for hende, som et stykke lejetøj. nu kender jeg ikke dig Dulkis, for jeg har aldrig læst dine emner, men jeg syntes du er skide sej når du kan skrive sådan, at du er ligeglad med om han blev gift. Det kan da ikke passe at du ikke havde følelser for din eksmand da i lige var blevet skilt, der er et ordsprog der siger gammel kærlighed ruster aldrig, og nu når man har børn sammen, så forstår jeg det ikke.

- Det var nogle lidt specielle omstændigheder og NEJ, jeg havde ikke følelser af den art. Som sagt blev han ikke gift men flyttede sammen med en. Af hensyn til hende syntes jeg, det var ved tiden at blive skilt. Da havde vi været separetet i 5 år.
- Min kæreste og hans sambo betalte for vores skilsmisse. Kr. 250,- pr. næse. Det var så grineren i den historie.
- Og nej - jeg har aldrig været utilpas over at nogen nussede mine eksmænds eller ekskæresters tæer. Jeg har syntes, det var som det skulle være, MEN jeg er heller aldrig gået, før jeg var sikker på jeg var FÆRDIG med dem.
- Jeg skrev iøvrig ikke angst - men angst for at miste.

På den dramatiske måde.
Min skilsmisse var blot dramatisk og der var en hel del druk og vold involveret.
Alligevel blev jeg da ærligt talt noget overrasket over, at jeg dårligt nåede at flygte, førend en ny flyttede ind. Det skete så at sige, med mit flyttelæs, der samtidig transporterede hendes ind i vores hus!
Nå, men overraskelsen fortog sig for lettelse, for så lod han mig vel være! Manden kan jo ikke klare sig uden en kvinde, der skal nemlig være en til at køre bilen ikke sandt?
Nå hun fandt hurtigt ud af, at han ikke var holdbar og tog i stedet til Grønland, for at arbejde med alkoholikere.....Nu var hun ligesom udlært🙂
Nu har han så i et brev til vores datter fortalt at han er blevet gift, og signalerer at han dermed lever standsmæssigt, hvorfor hun roligt kan komme til ham!
Meeen, hun er også datter af Løvemor, og kan med snuden vejre atr det nok ikke er holdbart.
Personligt er jeg fuldstændig ligeglad med hvordan han lever, blot han ikke gør vores datter mere fortræd end han allerede har gjort. Jeg er videre.
Hvad der derimod kan være svært, er alle de minder fra dengang det gik godt og det er mere end 12 år vi taler om her. Der er masser af ting, rejser, glæder og sorger, som jeg savner at dele med ham, som jeg engang elskede for meget!
Skidt vi er videre
Løvemor

Ja det må være mærkeligt, at der er en der flytter ind samtidig med at du flytter ud!

For det var det vi gjorde.
Fra en skude der var ved at kæntre. Jeg var selvsagt ikke kaptajn blot 1 styrmand og tog mit ansvar med mig.
:) Løvemor