Hvordan vi behandler andre
Vi kan også øve retfærdighed ved at behandle andre som Jehova behandler os. Det er så let at sætte sig til doms over andre, at kritisere dem når de begår fejl, og drage deres motiver i tvivl. Men hvem af os ville ønske at Gud nådeløst ransagede vore motiver og holdt regnskab med vore fejltrin? Sådan behandler Jehova os ikke. Salmisten siger: "Hvis du vogtede på misgerninger, Jah, Jehova, hvem kunne da bestå?" (Salme 130:3) Er vi ikke taknemmelige for at vores retfærdige og barmhjertige Gud ikke hæfter sig ved vore fejl? (Salme 103:8-10) Hvordan bør vi da behandle andre?
Hvis vi påskønner at Gud både er barmhjertig og retfærdig, vil vi ikke være hurtige til at dømme andre i sager der ikke vedkommer os, eller som ingen betydning har. I sin bjergprædiken advarede Jesus: "Hold op med at dømme, for at I ikke skal blive dømt." (Mattæus 7:1) Og ifølge Lukas' beretning tilføjede han: "Hold op med at fordømme, så skal i afgjort ikke fordømmes".* (Lukas 6:37 - se nedenfor) Jesus var klar over at ufuldkomne mennesker var tilbøjelige til at dømme og fordømme. De af hans tilhørere som havde den vane at dømme andre hårdt, skulle altså holde op med det.
Hvorfor skal vi 'holde op med at dømme' andre? For det første fordi vores myndighed er begrænset. Disciplen Jakob minder os om at "én er lovgiver og dommer" - nemlig Jehova. Derfor spørger Jakob uden omsvøb: "Men du, hvem er du, at du dømmer din næste?" (Jakob 4:12; Romerne 14:1-4) Dertil kommer at vi på grund af vores syndige natur meget let kommer til at dømme nogen uretfærdigt. Vores personlige indstilling og motiver - som for eksempel fordom, såret stolthed, skinsyge og selvretfærdighed - kan farve den måde vi opfatter vore medmennesker på. Vi er også på andre måder begrænsede, og det skulle få os til at vige tilbage for at finde fejl hos andre. Vi kan ikke læse hjerter, og vi kender heller ikke andres personlige omstændigheder. Hvordan kan vi da tillade os at tillægge andre forkerte motiver eller kritisere vore brødres indsats i tjenesten for Gud? Hvor langt bedre er det ikke at efterligne Jehova og lægge mærke til vore brødre og søstres gode sider i stedet for at hæfte sig ved de dårlige?
Hvordan så med vores egen familie? Sørgeligt nok udtales nogle af de hårdeste domme på det sted som skulle være et fredens sted - i hjemmet. Det er ikke ualmindeligt at høre om ægtemænd, hustruer og forældre der udsætter medlemmer af deres egen familie for konstante verbale angreb eller måske ligefrem fysisk vold. Men skarpe ord, spydigheder og en voldelig adfærd hører ikke hjemme blandt sande kristne. (Efeserne 4:29, 31; 5:33; 6:4) Jesu befaling om at 'holde op med at fordømme' gælder også i hjemmet. At øve ret og retfærdighed vil sige at behandle andre på samme måde som Jehova behandler os, og Jehova er aldrig hård eller grusom. Tværtimod er han "meget medfølende og barmhjertig" over for dem der elsker ham. (Jakob 5:11) Et eksempel som er værd at efterligne!
Hav en god dag.
______________
* Nogle oversættelser siger "døm ikke" og "fordøm ikke". I disse oversættelser ligger i virkeligheden at man endnu ikke var begyndt at 'dømme' og 'fordømme'. På grundsprogene bruges imidlertid bydemåden i almindelig nutid, som angiver en fortsat handling. Det vil sige at den handling 'at dømme' og 'at fordømme' var begyndt, og at man skulle 'holde op med det'.
Ny Verden-oversættelsen af De Hellige Skrifter -> http://www.watchtower.org/bible/index.htm
Hvis vi påskønner at Gud både er barmhjertig og retfærdig, vil vi ikke være hurtige til at dømme andre i sager der ikke vedkommer os, eller som ingen betydning har. I sin bjergprædiken advarede Jesus: "Hold op med at dømme, for at I ikke skal blive dømt." (Mattæus 7:1) Og ifølge Lukas' beretning tilføjede han: "Hold op med at fordømme, så skal i afgjort ikke fordømmes".* (Lukas 6:37 - se nedenfor) Jesus var klar over at ufuldkomne mennesker var tilbøjelige til at dømme og fordømme. De af hans tilhørere som havde den vane at dømme andre hårdt, skulle altså holde op med det.
Hvorfor skal vi 'holde op med at dømme' andre? For det første fordi vores myndighed er begrænset. Disciplen Jakob minder os om at "én er lovgiver og dommer" - nemlig Jehova. Derfor spørger Jakob uden omsvøb: "Men du, hvem er du, at du dømmer din næste?" (Jakob 4:12; Romerne 14:1-4) Dertil kommer at vi på grund af vores syndige natur meget let kommer til at dømme nogen uretfærdigt. Vores personlige indstilling og motiver - som for eksempel fordom, såret stolthed, skinsyge og selvretfærdighed - kan farve den måde vi opfatter vore medmennesker på. Vi er også på andre måder begrænsede, og det skulle få os til at vige tilbage for at finde fejl hos andre. Vi kan ikke læse hjerter, og vi kender heller ikke andres personlige omstændigheder. Hvordan kan vi da tillade os at tillægge andre forkerte motiver eller kritisere vore brødres indsats i tjenesten for Gud? Hvor langt bedre er det ikke at efterligne Jehova og lægge mærke til vore brødre og søstres gode sider i stedet for at hæfte sig ved de dårlige?
Hvordan så med vores egen familie? Sørgeligt nok udtales nogle af de hårdeste domme på det sted som skulle være et fredens sted - i hjemmet. Det er ikke ualmindeligt at høre om ægtemænd, hustruer og forældre der udsætter medlemmer af deres egen familie for konstante verbale angreb eller måske ligefrem fysisk vold. Men skarpe ord, spydigheder og en voldelig adfærd hører ikke hjemme blandt sande kristne. (Efeserne 4:29, 31; 5:33; 6:4) Jesu befaling om at 'holde op med at fordømme' gælder også i hjemmet. At øve ret og retfærdighed vil sige at behandle andre på samme måde som Jehova behandler os, og Jehova er aldrig hård eller grusom. Tværtimod er han "meget medfølende og barmhjertig" over for dem der elsker ham. (Jakob 5:11) Et eksempel som er værd at efterligne!
Hav en god dag.
______________
* Nogle oversættelser siger "døm ikke" og "fordøm ikke". I disse oversættelser ligger i virkeligheden at man endnu ikke var begyndt at 'dømme' og 'fordømme'. På grundsprogene bruges imidlertid bydemåden i almindelig nutid, som angiver en fortsat handling. Det vil sige at den handling 'at dømme' og 'at fordømme' var begyndt, og at man skulle 'holde op med det'.
Ny Verden-oversættelsen af De Hellige Skrifter -> http://www.watchtower.org/bible/index.htm