Hvorfor er jeg syg?

det burde jo være så dejlig en tid, det der med julen. Dét har jeg hørt nogen sige, men jeg kan ikke give dem ret! Det er en forfærdelig tid, der er ingen juleglæde eller stemning i mig, det er ikke fordi jeg ikke vil det, men uanset hvad jeg forsøger så sker der intet på humøret osv.!
Jeg kan ikke helt forstå det, måske det er fordi jeg ved at de næste mange mange timer bliver så svære og skal igennem, med en familie så kolde og ligeglade!
Jeg ved godt, der sker flere ting i hovedet på mig, end hvad normalt er, men jeg kan ikke få det til at gå væk. Jeg tror hele tiden, at nu er livet ovre, ved bare det mindste! Det er så svært at være glad, når man er så bange for man snart skal dø, og selvom de siger jeg ikke fejler noget, så føles det alligevel sådan!
Det gør så ondt, indeni. Det stikker, prikker og knuger sig sammen. Jeg kan ikke trække vejret, kan ikke sove, har ondt i hovedet hele tiden, og der ikke længere noget det hjælper på noget!
Jeg kan hverken spise eller drikke, gør jeg forsøget kommer det hele op igen kort efter.
Har forsøgt at fortælle mine forældre hvordan jeg har det, men de hører mig slet ikke.
Jeg har ikke mange i mit liv, og når nu man ikke engang hører fra den man elsker og holder så meget af, så sætter det tankerne igang. Det er så trist at tænke på, at miste så dejlig en person, specielt fordi vi ligner hinanden så meget, og ofte føler på samme måde. Men jeg tør ikke tage kontakt, for tænk nu jeg blot trænger mig på, og det vil jeg jo heller ikke!
Jeg kan virkelig ikke magte alle de tanker meget længere. Det gør ondt, det er trist og hårdt.
Det er somom jeg slet ikke er spor vigtig eller betydningsfuld for nogen som helst!
Jeg havde brug for at komme af med dette, men til jer der evt kun har dårligt at sige, så lad venligst være - jeg har det skidt nok i forvejen!
ikkemig-

Kære ven
Du er på rette vej når du kan sætte ord på det der knuger og tynger dig
Der er noget vej endnu, men du har fået godt fat. Det bliver hårdt at komme gennem julen. Det kan jeg godt se.
Jeg har ikke rigtig noget at sige som kan hjælpe lige her og nu. Men du skal vide du er ikke alene og du er ikke nød til at blive i denne låste situation...
Måske kunne det være godt for dig at lave frivilligt arbejde. Så du kommer ud og møder nye mennesker. Prøv Beredskabet. Det er en vanvitig spændende organistion som altid kan bruge folk. Og de uddanner folk til noget man faktisk kan bruge til noget. Jeg kunne ikke rigig læse ud af dit indlæg hvor gammel du var.
Men er du yngre kan du kontakte børnetelefon på 3555 5555. Det første skridt her kan være at ringe op og høre hvornår de har åben. Nogen gange skal der lige tilløb til at række ud.. 🙂
Men ellers kik på dette link...
http://www.frivilligt-arbejde.dk/
Julen bliver hård at komme igennem. Men der er flere hvor de kommer fra, heldigvis. Altså de dejlige varme hyggelige jule som du selv har glæde af.
Men start med at glæde dig over det du kan. Når du har lavet noget godt eller har oplevet noget godt. Så stop op og tag dig tid til at nyde det. Beløn dig selv med en lille opmuntring til dig selv. Lav en glædesdans. Et eller andet der kan få dig til at smile og blive overstrømmet af glade.
Jeg har selv haft rigtig meget glæde af en bog der hedder: Undskyld dit live veneter på dig.
Af Lynn Grabhorn...
Den lover en del. Men der hvor jeg er nået til er at blive gladere. Man lære stille og roligt at ligge vægt på de ting der faktisk kan være lyspunkter i en sort hverdag, hvor jeg har haft hjemme.
Den hjælper dig med at bryde dit handlemønster.
Men prøv at google tittlen. Til min overraskelse kunne jeg se der var flere der synes det samme eller havde andre positive oplevelser af denne bog...
Du kan altid låne den på biblioteket.
Men jeg håber du får en dejlig jul og et godt nytår. Prøv at gå i kirke her i dag. Det kunne hjælpe lidt at mønstrebryde din dag med noget som du ellers ikke ville have gjort.

...hvad man selv gør den til.
Citat: det burde jo være så dejlig en tid, det der med julen. Dét har jeg hørt nogen sige, ... (citat slut)
Julen er i princippet ikke spor anderledes end en hvilken som helst anden dag i året. Julen er, hvad man selv gør den til (og hvad de folk man omgiver sig med, gør den til). Du lyder ikke særlig gammel, og så er det ikke sikkert, at du selv kan bestemme, hvem du vil være sammen med, eller du er måske bare ikke begyndt selv at bestemme endnu.
Men mit råd er, at man skal udvælge, hvilke mennesker man vil være sammen med. Vælg nogen, som betyder noget for en. Vælg nogen, som man kan lide at være sammen med. Gør de ting, som man kan lide. For så bliver det hyggeligt! OG det er ikke altid sikkert, at det er familien. Vi vælger jo ikke selv vores familie, og nogle mennesker er helt sikkert i familie med nogen, som de ikke har særligt meget til fælles med eller sætter særlig stor pris på. I sådan et tilfælde må man finde nogle ligesindede, som man kan bruge tiden sammen med.
Citat: Jeg tror hele tiden, at nu er livet ovre, ved bare det mindste!(citat slut)
Man ved aldrig, hvornår livet er ovre. Man er nødt til at vælge det. Man skal selv tude vælge det til. Dvs. idet man siger, hvad man selv gerne vil (både i livet, men også bare i julen), så risikerer man, at nogen omkring en ikke er enig. Det er en risiko, som man er nødt til at tage. Kun ved selv at give til kende, hvad du gerne vil, finder du ud af, hvad mennesker omkring dig vil. Hvis de ikke vil det samme som dig, så led videre, indtil du finder nogen. Der er skes milliarder mennesker i verden, så jeg er sikker på, at der nok skal være nogen, som har lyst til at være sammen med dig og som vil de samme ting som dig. Det lyder som om, du bare ikke har fundet dem endnu. Find ud af, hvad der gør dig glad og find så nogle mennesker, som vil det samme som dig.
Når du har fundet dem, så vil du finde ud af, at det er lidt lige meget, hvornår livet slutter. Det vigtige er at gøre noget NU!!! - sammen med nogen, man kan lide.
Citat: Har forsøgt at fortælle mine forældre hvordan jeg har det, men de hører mig slet ikke. (citat slut)
Fortæl dem det igen. Det kan være, at de har julestress og derfor er "døve" over for dine ønsker. Bliv ved, indtil de hører dig.
Citat: Jeg har ikke mange i mit liv, og når nu man ikke engang hører fra den man elsker... Men jeg tør ikke tage kontakt, for tænk nu jeg blot trænger mig på...(citat slut)
Du skal turde tage det første skridt. Fortæl vedkommende, hvad du føler, at vedkommende er en vigtig person i dit liv, at du holder af vedkommende. Det sker selvfølgelig engang imellem, at forhold slutter, og så gør det frygtelig ondt, men man kommer over det. OG fordelene ved at have nogle mennesker omkring sig, som man elsker, er så store, at man er nødt til at leve med risikoen for, at det pludselig en dag kan være slut.
Jeg håber, at du finder nogen. Jeg håber, at du tør kaste dig ud i livet. Find nogen. Fortæl dem, at du holder af dem. Så får du det tifold tilbage.
Tænk på, at det kan være, at der sidder en, som lige nøjagtig venter på, at DU skal fortælle vedkommende, at du holder af ham/hende.
mvh Hønemor1001

for at være negativ men jeg tror du seriøst skal overveje en henvisning til psykolog eller psykiater, for du lyder som har du det begyndende rigtig skidt
Held og lykke og god jul

nu skriver du i din overskrift: hvorfor er jeg syg?? jeg tror det er pga. af din familie og omgangskreds. de gør dig syg. du siger de er kolde og ligeglade og ikke gider at lytte når du prøver at fortælle noget. og den person som du holder så meget af, ignorerer dig - kan der overhovedet findes noget værre?? de ødelægger dit selvvær og specielt i denne tid, hvor det er meningen man skal holde sammen med sine nærmeste.. det ville jeg ikke spilde energi på. dit liv er meget mere værd. ved godt at hvis du siger dem fra, vil du være alene for en tid, hvis du ikke har andre, men er det værre?? og så prøv at finde ud af hvem der virkelig betyder noget for dig - og de omvendt også holder af dig og så hold fast i dem. ellers så find en ny omgangskreds som virkelig kan elske dig for den du er!! det andet holder slet ikke i længden.. de vil tage livet af dig (trust me - I know).. Og husk på: en familie er ikke kun biologisk bestemt, man kan sagtens ''vælge'' en ny.. dermed sagt, at en familie er en der bekymrer sig om en. en der er der og lytter når man har brug for det..