Hvordan udregnes den? Findes der overhovedet billige andelslejligheder? Engang kunne man købe en lejlighed for 150.000,-kr. Er det fortid?
Men mit hovedspg.mål er, hvordan fastsætter de prisen på en andelslejlighed?
tilføjet af Anonym
Desværre
kan der ikke svares entydigt på dette! Kommer an på bl.a. andelsforeningens økonomi - er den forgældet p.gr. a. store istandsættelser! Kommer an på ejendomsvurderingen - mange andelsboliger har nylig fået en kraftig stigning! Kommer an på administrator og bestyrelsens holdning / nogle vælger bevidst at holde priserne nede, så "alle kan være med". Det var jo den oprindelige andelstanke!
Andre igen tænker kun profit - f.eks. støtter de Søren Pinds forslag om, at andelslejligheder skal kunne sælges som ejerlejligheder!
tilføjet af Anonym
Kan tilføje
at min egen dejlige andelslejlighed på Østerbro, 3½ værelse kan sælges for ca. 300.000,- Vi hører til de foreninger der forsøger, at holde fast i rimelige priser!
På den anden side af gade, sælges tilsvarende lejigheder for 1,2 mill. kr.
tilføjet af snefus
billigt på tåsinge
jeg bor i et andelsrækkehus på 65 m2 på den skønne ø tåsinge, husene står til en pris til 170000, og ydelsen er på 3200 pr. md. det kan vist ikke fås billigere nogen steder i danmark, jeg flyttede selv fra nordsjælland for mange år siden, og har aldrig fortrudt.
Nej de findes ikke mere. I dag skal hele ens økonomi være afhængig af ens lejlighed. Mens der er penge griske folk der skal tjene på andres lidelser.
tilføjet af Boye L
Friværdien lig andelsværdi
Firværdien i andelsboligen danner grundlag for andelsværdien.
Hvis du ser hvor meget ejendommen er værd og trækker gælden fra (prioritetsgælden) finder du friværdien.
Dette skulle være lig med andelsværdien, som så deles ud på de enkelte andele efter det oprindelige indskud eller kvadratmeterfordelingen mellem de enkelte andele.
I beregningen af foreningens formue kan også være den evt. opsparing (bankindeståender osv.) som er i foreningen.
Opsparingen kan opstå ved at foreningen har overskud gennem en periode, og selvfølgelig vil underskud på driften trække den anden vej.
Vurderingen af ejendommen og prioritetsgælden kan dog gøre op på 3 forskellige måder, dette kan du læse om på hjemmesiden der er omtalt i et af de tidligere svar.
De 3 beregningsprincipper er fastsat via Lov om andelsboligforeninger og andre bofællesskaber.
Generelt set starter de fleste andelsboligforeninger ved at man køber/bygger boliger og finansierer dem med 80% prioritetsgæld og 20% andelsindskud, herefter stiger andelene når man afdrager på gælden.
Skifter andelsboligforeningen beregningsprincip mellem handelsværdi, offentligværdi eller oprindelig anskaffelsessum kan der komme rimelig store ændringer i værdien, og det ses ofte at bestyrelser vælger det princip der giver den største andelsværdi.
Men det er reelt generalforsamlingen der bestemmer hvilke princip der anvendes.
Håber dette kan hjælpe på forvirringen.
Hvis du ser efter en andel så forlang 3 års regnskaber og forhør dig om hvilke af de 3 beregningsprincipper der anvendes.
Lige som ved huskøb bør du sikre dig at ejendommen er OK, for det vil i sidste ende være dig selv der skal betale hvis der skal foretages store reparationer. Enten ved forhøjet boligafgift eller ved faldende andelsværdi.
tilføjet af Dongo
Jo, da
Jeg bor i andelsbolig i København (ikke hovedstadsområdet, men København (side 148 i Kraks over København og omegn)).
I 2000 gav jeg kr. 130.000 for de 78 m2. Månedlig ydelse er ca. kr. 2.200.
Vores andelsforening har også længe forsøgt at holde priserne på et rimeligt niveau, da de høje priser kun er en fordel for dem der agter at flytte.
Ventelisten er selvfølgelig forlæængst blevt lukket p.g.a. priserne på ejermarkedet.
M.h.t. til det indledende spørgsmål kan man overordnet sige at man gør op hvor meget andelsforeningen er værd, og denne værdi deler man så ud på antallet af m2. Dette er lig med andelskronen.
Den enkelte forening kan dog på generalforsamlingen (altså ikke bestyrelsen alene) beslutte at anvende en anden, lavere, andelskrone. På den måde bliver det billigere at komme ind i foreningen.
Prisen for andelsboligen er så (den vedtagne) andelskrone X antal m2.
tilføjet af batmann
150.000 ?
Jeg købte en 2½ V. 1990 for 35.000 kr, nej den var ikke faldefærdig.
Huslejen var 3200,-
HLS
tilføjet af Leop
Mange tak for Jeres....
...gode svar. Det gav mening.
Jeg står (måske) med en andel(3 vær) på hånden, der kst. ca.800.000,-kr.(reel pris, ikke penge under bordet). Med en husleje på 3200,-kr(inkl.varme) Den har brusekabine i soveværelset, og er ellers pæn og velholdt. Jeg kan ikke finde ud af om det er en god eller skidt pris. Jeg har jo ikke 800.000,-kr på hånden, og kan ikke låne igennem en kreditforening, som husejere, der optager lån. Derfor er det ekstrem dyrt, at optage lån igennem banken, men selvfølgelig, er det en lav husleje.
Jeg ved bare fra en ven, at der er nogen der scorre kassen, men det gør ejer af ejerlejlighederne og husene også....
Alt andet lige, er det billigt, for en lejlighed i Kbh.
Mit næste spg.mål er så, kan andelslejligheden falde i pris?
tilføjet af Dongo
Ja det kan den
det kan den.
Hvis andelsforeningen sætter sig i gæld falder andelskronen.
Hvis andelsforeningen har holdt andelskronen kunstigt lav, kan du dog sige, at de har en buffer mod fald i andelskronen, fordi de faktisk kan gældsætte sig (forbedringer) så meget som forskellen mellem den egentlige andelskrone og den kunstigt lave andelskrone tillader.