har brug for hjælp
jeg sidder tit og tænker på om der overhovedet var noget positivt i mit liv....
jeg har ikke lyst til at leve mere....suk!! bare jeg blev kørt ned....
jeg ved ikke hvad jeg skal gøre...
når jeg går inde på gågaden, så ser jeg par over det hele og tænker bare " hvorfor lige mig??" jeg har ikke haft nogen kæreste i over 3 år nu, jeg har få, men gode venner, men alligevel er jeg ikke glad... mine venner ved ikke noget om hvordan jeg har det indevendigt...
jeg forelsker mig altid i dem jeg ved jeg ikke kan få og jo mere jeg ser dem, jo mere kan jeg lide dem( og så bliver jeg mere og mere rasende på mig selv, fordi jeg ved det godt at de ikke vil have mig...) jeg er 17 år og bor i en stille parcelhus kvarter...
jeg har masser af frihed, men føler at jeg ikke er noget værd, jeg er blevet mobbet siden BH. klassen, fordi jeg er overvægtig.....
jeg prøver at være åben overfor mine venner, men det er så svært, fordi jeg ikke vil have medlidenhed fra dem.... viser de at de har medlidenhed med mig, bliver jeg bare mere ked af det... ikke engang min familie ved noget om det... har prøvet psykolog, men det hjalp ikke for en skid..... VÆR SØD AT HJÆLPE!!!!
jeg har ikke lyst til at leve mere....suk!! bare jeg blev kørt ned....
jeg ved ikke hvad jeg skal gøre...
når jeg går inde på gågaden, så ser jeg par over det hele og tænker bare " hvorfor lige mig??" jeg har ikke haft nogen kæreste i over 3 år nu, jeg har få, men gode venner, men alligevel er jeg ikke glad... mine venner ved ikke noget om hvordan jeg har det indevendigt...
jeg forelsker mig altid i dem jeg ved jeg ikke kan få og jo mere jeg ser dem, jo mere kan jeg lide dem( og så bliver jeg mere og mere rasende på mig selv, fordi jeg ved det godt at de ikke vil have mig...) jeg er 17 år og bor i en stille parcelhus kvarter...
jeg har masser af frihed, men føler at jeg ikke er noget værd, jeg er blevet mobbet siden BH. klassen, fordi jeg er overvægtig.....
jeg prøver at være åben overfor mine venner, men det er så svært, fordi jeg ikke vil have medlidenhed fra dem.... viser de at de har medlidenhed med mig, bliver jeg bare mere ked af det... ikke engang min familie ved noget om det... har prøvet psykolog, men det hjalp ikke for en skid..... VÆR SØD AT HJÆLPE!!!!