usikkerhed

Hvornår er det passende at skrive til fyr uden at det er omklamrende? Vi har ikke kendt hinanden særligt længe og jeg er ret usikker på ham. Han har givet udtryk for at piger der sms'er rigtigt meget er ret irriterende og selvfølgelig vil jeg ikke i bås med dem. Men jeg vil gerne være sammen med ham og tør alligevel ikke foreslå det og gider ikke bare skrive "ingenting"... Ville ønske jeg med tankens kraft kunne få ham til at skrive... Er det tåbeligt bare at lade være og vente eller kan man sige hvis han havde det på samme måde kontaktede han mig nok?

Smidt en seddel ind ad hans brevsprække, og
tag skideballen, hvis den kommer fra ham.
Hvo intet våger, intet vinder. ;o)
Jeg ved at du er i en svær situation, men
der er ikke andre muligheder. Hvis du vil
have en afklaring på din situation.

grib knoglen, ikke alle de sms'er. Foreslå ham at i lige mødes over en kop the og en frimærkesamling. En god snak er bedre end en masse åndede sms'er ;-)

Jeg kan ikke sige dig hvor ofte jeg har stået i en situation hvor jeg ikke KUNNE svare på en SMS. Der er mange muligheder for situationer hvor det er umuligt.
Og så er det bare for vildt irriterende at skulle lægge ører til jammer over at man ALDRIG skriver tilbage, og at det altid er hende der skal skrive først.
Jamen for faen, hvordan gjorde man INDEN man kunne SMSse? Forsøg at sætte dig selv tilbage til den tid hvor man kunne få lov til at arbejde i fred og ro, sidde i skolen i fred og ro - uden man skulle føle sig forpligtet til at lade "hende" vide i én uendelighed at hun er dejlig?
Hvor svært der det lige?
Lagermann

helt enig, Lagermann, vi må snart tilbage til før-mobiltelefon-tiden. Bare tanken er dejlig at tænke sig. Jeg tror du og jeg og mange andre hankønsvæsener oplever meget det, du beskriver. Man længes tilbage til en tid hvor man kunne være sig selv og hvor ens kvindelige modspiller ikke hele tiden kontaktede en for at blive bekræftet.
Gad vide om det gjorde, at piger dengang bare havde mere selvtillid? Eller skjulte de blot deres usikre følelser bedre dengang?

- hvis de hvad haft mulighed for at sms's dengang havde de også gjort det.
Så mange år siden er det altså heller ikke *G*

Jeg har slet ikke skrevet til ham, så venter ikke på svar men initiativ.. Han kan sagtens svare mig de få gange jeg skriver.. Problemet er jeg ikke vil være omklamrende og derfor ikke vil skrive om hvad han skal i weekenden og om han har lyst til at ses...
I ørvrigt kan jeg fint passe mit studie uden at sms'e i forelæsninger ;-)

Vi har kendt hinanden et par måneder og han har aldrig ringet, så har efterhånden opfattelsen det ikke lige et hans stil...

Hej der :o)
Ja for pokker. Tænk om den tid ville komme igen, hvor det var nødvendigt at komme i nærheden af en stationær telefon for at hun kunne få én til at køre forbi Matas for at tage tamponer med hjem?
Okay, jeg har intet imod at købe tamponer ind til partneren, og ved også at det ikke kræver en Matas forretning, men det lød så godt :o)
Ja, til tider ville en mobilfri tid være ønskværdig, omend jeg synes den har bragt mange fordele. Men jeg synes lidt den mister i værdi når den bliver erstatning for almindelige hidtidige omgangsformer.
Mvh Lagermann

Hej QQQ
Du fik noget frem i mig som jeg længe har villet sige, og nu fik jeg muligheden. Det var bestemt ikke for at ramme dig personligt. Og når jeg talte om skole, så var det helt og holdent mig selv jeg tænkte på. Jeg har oplevet at min mobilos har bimlet/vibreret i tide og utide, fordi "hun" lige skulle sige noget vigtigt. Som f.eks om hun skulle tage de brune sko på til aftenens biograftur?
Ja, jeg mener bare....Nøøøøøøøøøøøøøøj for faen manner.
Lagermann

Ja, det er nemlig død-irriterende med en masse ligegyldige sms'er.. På den anden side er det også uudholdeligt når man nu har sat sig i hovedet at det er ved at være tid til kontakt.. I øvrigt er det ikke kun piger der lider af sms-for-meget-sygen ;-)

QQQ du skal da bare skrive til ham, det sker der ikke noget ved, vi lever i det 21 århundred og kvinder forventes også, at tage intiativ, skriv da roligt og spørg om han har det godt etc., lig nu ikke for meget i en sms, det er jo ikke den helt store kærlighedserklæring du er ude i vel ?? Det kan du tids nok komme til, hvis interessen er der. Tror nu bare han blive glad og så kan du også få ro, i dit urolige sind.

Er du sikker på at han har dit nr.? Jeg har da tabt, fået stjålet min, glemt min telefon, så jeg har alle de nummer, som jeg har fået. Har dog lært af skade, at gemme nr.'erne på papir/comp.

Man kan altid opdigte 100 undskyldninger for hvorfor han ikke skriver og det er selvbedrag.. Han ved hvor jeg bor, og kender min veninde, så mit nummer er ikke sunket i jorden..

Dough 100, nærmere 1000, fat i egen barm og gør dig selv den tjeneste at sms'e, verden går ikke under, du får et svar og det vil sikkert give dig mere ro, end at sidde og pine & plage dig selv om hvorvidt der er noget eller ikke! Lev i nuet ! Seize the day! Who dares wins. Jeg taler af erfaring, og jeg har fundet ro'en.