Hvornår er man venner? Hvornår er man kærester?

Jeg er forvirret.
Plejer man at skulle være i et forhold i lang tid før man kalder det ens kæreste? I så fald hvor længe?
Den "kæreste"/ven jeg har bryder sig ikke om ordet, hvorfor undrer mig hvis han virkelig er forelsket, hvilket han siger han er...
Jeg vil gerne føle mig sikker og at det er et fast forhold, i det mindste med henblik på at det bliver det... Så man ikke skal frygte om han nu finder en anden og alle de tanker man gør sig inden det bliver seriøst...
Når jeg er sammen med ham snakker han da selv lidt frem og fortæller hvor meget han holder af mig, når jeg så siger det samme siger han at nu skal vi tage det roligt...
Han forvirrer mig og jeg kan ikke finde ud af hvor seriøst han mener det her.
Det skal siges at han er en del ældre end jeg og har børn...
Han har selv sagt at det ikke er sikkert han vil have flere.
Jeg er ung og har ingen børn, hvilket jeg gerne vil have en dag... Hvis det er udelukket for ham vil det jo låse mine drømme hvis jeg bliver med ham. Så overser jeg måske den mand der vil være den helt rigtige "mister right" hvis man er romantisk og så er det måske for sent når jeg fortryder og bryder ud af forholdet :_-(
Jeg har grædt så meget i nat at folk må tro jeg er blevet slået i øjene, helt opsvulmet.
Jeg vil bare så gerne høre jeres mening og ikke bare i stil med "bryd ud af forholdet" eller "aldersforskellen er ikke godt"
Mere med hvornår man kan kalde det for ens kæreste.
Er det mig der er helt forkert på den?
Grunden til at jeg ikke giver flere praktiske oplysninger omkring dette er at jeg vil være anonym hvis han eller en han kender læser dette.
Jeg skal tale med ham om det når vi ses næste gang om et par dage, men jeg vil gerne have nogle gode råd inden så jeg kan forberede mig bedst muligt og ikke dumme mig for meget, for jeg er blevet meget forelsket i ham og kan ikke holde tanken ud om at skulle bryde forholdet, det er en ulidelig tanke...
Hvad skal jeg dog tro og gøre?
Venlig hilsen
den anonyme

Det skal siges at han behndler mig utrolig godt og er meget kærlig, jeg har ham ikke det mindste mistænkt for at have en anden samtidig eller noget i den stil...
Jeg er bare så forvirret over hvad han vil
Egentlig er det meget imod mit princip at skrive om et så personligt problem herinde, og jeg vælger jo også at tale med ham selv om det, jeg vil bare gerne have andres meningger og gode råd...
Jeg får helt dårlig samvittighed over at skrive noget så personligt, men det er blot for at drøfte det og desuden uden at nogen ved hvem jeg eller han er.

Jeg bliver nysgerrig efter hvad din ven forbinder med ordet kæreste, så det ville være det først jeg ville spørge om: Hvad forbinder du med det at være kærester? Få ham til at uddybe. Når han har gjort det, så få ham til at fortælle hvad det er af de ting han forbinder med at være kærester, som han ikke har lyst til, siden han ikke bryder sig om ordet.
For mig har det intet at gøre med hvor lang tid man har kendt hinanden.
For mig handler det at være kærester om at jeg ikke har lyst til at være sammen med en anden mand, og at jeg ikke kan forestille mig at jeg vil få lyst til at være sammen med en anden.
Så hvis min ven sagde noget lignende, så ville jeg tolke det som at han vil holde muligheden åben for at kunne vælge en anden, med andre ord at han ikke er sikker.
Man kan jo fortsætte med at være usikker i rigtig lang tid, så for mig at se har det altså ikke noget at gøre med at I har kendt hinanden en vis tid. Men det er jo min tolkning, og det der er interessant, det er din vens fortolkning.
Held og lykke med jeres snak :-)
P&C

Det lyder som noget jeg har været igennem, hvor jeg var for angst til at spørge ham direkte, hvad han egenlig ville, fordi jeg var bange for afslag. Det endte med at jeg forlod ham. Med den erfaring i bagagen kan jeg kun sige: TAL om det. SPØRG ham. Uvished er det værste i verden. Tankerne flyver, og man får mere og mere ondt i maven. Mit råd er at du simpelthen spørger ham, hvad han vil med dette forhold. Vil han have at i må se andre eller ej? Så må du ud fra hans svar konkludere om du vil fortsætte med ham. KH. J.

Først tusind tusind tak til alle jer der indtil nu har svaret. Det er nogle gode og brugbare svar og gør at jeg kan tænke mere klart med hvad jeg bør forberede mig på og hvad jeg bør snakke med ham om...
Han fortalte mig for noget siden at der jo er stor aldersforskel og at det ikke er sikkert at han vil have flere børn og at det vil jeg jo nok på et tidspunkt... Han holder mig ikke for nar eller prøver at lyve for at jeg skal blive hos ham...
Han har derfor ikke udelukket det helt, men når jeg taler med ham næste gang spørger jeg ham og kræver et sandt svar, så jeg kan tage stilling derefter.
For det vil kun blive sværere og sværere at bryde des længere jeg bliver i forholdet, da man så bliver tættere knyttet.
Han sagde at jeg skal tage det roligt og så må vi se hvad der vil ske med os... Ikke haste frem og tænke for langt frem...
Heri er jeg helt enig, men der er dog ting jeg må vide, så jeg ved hvor jeg står.. Bland andet om det med børn er udelukket og om hvordan han ser det at være kærester om han ønsker det så frit at han også vil være sammen med andre...
Efter den opfattelse jeg har af ham ønsker han ikke at være sammen med andre og jeg er faktisk 100% sikker på at han ikke er til den slags, efter den måde vi har talt på...
Jeg er så bange for at miste ham, da jeg har meget meget meget svært ved det med kærlighed, jeg er meget bange for afvisning.
Jeg er utrolig følsom og tager nok mange ting FOR nært... Men jeg synes dog ikke at denne situation er at tage det for nært da der er meget stærke følelser med, fra begges side...
Åh Gud jeg håber at han ikke udelukker børn og bryllup og alle de ting. Ikke at det skal ske nu, først om et par år. Om mange år, men jeg vil ha afklaring med om det fra hans side er helt udelukket, for de to ting vil jeg opleve i mit liv...
Jeg er først i tyverne...

Åhh Søde.. Jeg kan næsten fremkalde alle følelserne du gennemgår i øjeblikket.
Jeg er selv 21, og har de sidste 4 år været sammen med min kæreste som er 42!
Så du kan jo nok regne ud, at vi også har været snakken igennem med børn, bryllup og div. andre praktiske ting, som man er nød til at tage stilling til på en lidt anden måde, når man finder sig en "lidt" ældre Model SMIL.
Så du er på rette spor, det eneste der er at gøre er at tage tyren ved hornene og tage sig god tid til at få snakket sammen, det er ikke noget der skal Jabbes igennem over køkkenbordet en halv timen inden aftensmaden ;.)
Jeg vil bare ønske dig held og lykke med det hele, husk at lytte til dit hjerte, men også til dine behov for bryllup, børn og hvad du ellers måtte ønske dig, om 15 år er det lidt sent at starte forfra!
Knuser fra JuleMusen

Kære JuleMusen
Tak for dit søde svar...
Jeg har lidt spørgsmål omkring det til dig, hvis du har lyst til at svare, ellers er det selvfølgelig i orden :-)
Er I stadig sammen?
Ville han ikke have børn i starten og ændrede han mening eller er det det samme stadig? Hvad med bryllup?
Jeg er så fortvivlet da jeg virkelig har interesse i ham, men ikke ved om han er lige så seriøs og så alle de praktiske ting der er i vejen når der er aldersforskel, aldersforskellen er nogenlunde den samme som den mellem dig og din kæreste.
Knus
Den anonyme

Hej Igen
Jamen selvfølgelig vil jeg da svare dig :-)
Ja vi er stadig sammen, (og stadig meget forelskede... ;-)
Mht. Børn, skal det lige siges at han ikke selv har nogen børn, men vil meget gerne have børn, så det har ikke ændret sig!
Dermed ikke sagt, at det ikke kan ændre sig, det sker jo tit, at folk der finder en ny partner og allerede har børn, vælger at få barn eller børn sammen med deres nye partner!
Mht. Bryllup, tja han har heller ikke vætet gift, og egentlig heller ikke talt så forfærdelig meget om det, men er begge to enige om at der skal være kirkebryllup på et tidspunkt...
Håber du kan bruge det til noget!!
Knuser