hvorfor piger..

Siger i altid at i leder efter den eneste ene.. Efter den som forstår jer, som gerne vil lytte og som bare vil holde om jer??
Mener jo selv at være præcis såddan en fyr.. Alligevel har jeg brændt fingrene gentagne gange og har snart opgivet at forstå jer??
Jeg er ikke grim.. Er veltrænet, ærlig, har et godt job og læser sideløbende på universitetet.. Får jævnligt at vide at jeg er sjov og at "man" ikke kan forstå at jeg ikke har en kæreste.. Som tiden går synes jeg jo også selv at det er lidt mærkeligt.. Men måske jeg er for flink?? Hvad siger i piger? Er det bedre at være et dumt, koldt svin? virker det bedre i længden end at være forståelig, sjov og genert?? Skal siges at jeg også jævnt tit får at vide at jeg ser godt ud, men det hjælper mig heller ikke rigtigt.. (Er 30 år).. Meninger modtages gerne på: villebaregerne@hotmail.com

til tango.
Om du er smuk, veltrænet og læser på universitetet, er egentlig ligegyldigt, hvis ikke du har den selvsikkerhed, du så gerne vil give udtryk for.
Jeg er sikker på, at du er et sympatisk menneske, men noget som er vigtigt er, at der er en sammenhæng mellem opfattelse af sig selv og det rent faktiske.
Hvis ikke du selv tror på det, kan din kommende partner heller ikke......
Kvinder kan være nogle underlige skabninger, for de søger oftest et, men ønsker noget andet.
Der, hvor det siger, at manden skal være næsten *kvindelig* i sit følelsesliv, mangler de alligevel den sparring, som en rigtig mand kan give. Jeg ved godt, at jeg heller ikke kan tillade mig at generalisere, og det håber jeg heller ikke, jeg gør. Men polariseringen mellem kønnene er nødvendig, så når en kvinde eller en mand for den sags skyld søger noget, er det nok somme tider et udtryk for, at de søger noget i sig selv. Det, at finde det hos partneren, giver alligevel ikke den søgte afklaring i længden. Om det kan være en forklaring på, hvordan du har oplevet din erfaring, er mit bud.
Håber ikke, jeg har været for provokerende i mit indslag, det har ikke været min hensigt. Jeg har blot udtrykt min erfaring.
Knus og god vind
Tidlig Morgen

Jeg har selv svært ved at forstå kvinder.
Når vi, sorry,jeg(jeg kan kun tale for mig selv), siger nej, jeg mener nej. Jeg har ikke fortrydet en enest gang, da jeg afviste de modsatte køn. Er det også sådan for jer(piger)? Eller er det bare mig, som har svært ved at acceptere et nej? Tro mig, mit sidste ønske er at genere en pige. Derfor går jeg bare rundt med min egne tanker og ønsker, at til de sidste ende kunne det alligevel blive til noget.
VH

Jeg har lige læst dette kort digt. Det er sjovt.
I remember the park
I remember the grass
I remember the time
You grabed my ass.

Fornyligt hørte jeg en kvinde sige noget meget passende i "Rundfunk". Hun sagde at den måde som kvinder søger en fyr der kan være hendes "veninde" mest af alt ligner en kastration. Samtidig med at hun ønsker at fyren har en stærk kontakt til sin feminine side, så ønsker hun sig også at han er en smule macho. Og en fyr som ikke er vildt sikker på sig selv, kan godt komme i det dilemma at han ikke aner hvilket ben han skal stå på for at passe til hendes forestillinger.
Men så er det jeg spørger. Er vi fyre blevet så vattede at vi fuldt og helt overlader til kvinden hvordan vi bør være? Eller siget vi "stop, hertil og ikke længere"? Jeg vil på ingen måde tilpasse mig en kvinde så meget at jeg opgiver mig selv. No way José(fine)
Confucius har talt

Jeg synes det lyder som om du tager dig selv lidt for alvorligt... Du måler din værdi (som mand) i nogle ydre ting... Måler du kvinders værdi på samme måde???? For så kan det være forklaringen på at du ikke har den store succes på den front... Det skræmmer i hvert fald undertegnede langt væk.
Jeg synes altså ikke at udseende og uddannelse gør nogen til en god mand...Eller et godt menneske for den sags skyld. Det er da fint hvis man ser godt ud og har en uddannelse, men det gør højst sansynligt ikke en til et bedre menneske...
Det er ikke for at fornærme nogen, og det kan godt være jeg er på galt spor her, men du bad om nogle meninger, og det her var mine tanker da jeg læste dit indlæg... Måske skal du bare lade være med at tænke så meget over hvad du tror (eller har hørt) at kvinder vil have, og så bare være dig selv... Så behøver du heller ikke at bruge så meget energi på at prøve at leve op til noget som alligevel ikke rigtig fungerer for dig...

Mener du ikke man skal tage sig selv så alvorligt, at man ikke helt opgiver at være sig selv - men til sidst bare bliver et produkt som kvinden former efter hendes egne ønsker?
Det er i mine øjne ufatteligt at så mange kvinder starter med at forme mænd efter kvindens forestilling, lige så snart hun har slået kløerne i ham.
Men vi er et par stærke fyre, mentalt stærke, som ikke tillader det. Jeg kunne ikke drømme om at gå SÅ meget på kompromis at jeg til sidst ikke mere aner hvem jeg er. Og ærligt talt, hvilken interesse kan en kvinde have i det. Hun får jo i sidste ende slet ikke den fyr hun forelskede sig i.
Confucius har talt

Det er det, jeg mener :-)
Knus og god søndag
Tidlig Morgen

Jeg har selv været i din situation. Man får hele tiden at vide man er pisse flink og sjov, men det giver sig bar eikke udslag i succes med pigerne. Jeg troede selv længe at det var den rigtige måde at score piger, ved først at blive gode venner med dem.....men nej.. Ser du: når først man er havnet i "venne" kategorien hos kvinder er det stort set umuligt at komme ud af den igen, ligegyldgigt hvor meget man gerne vil. Har selv brandt nallerne på den regning. Ser du: kvinder vil have mænd som er en smule egocentriske. Det er et natur instinkt som samtidig viser et vindergen, og at man derfor er parrinsgværdig. Det lyder primitivt men sådan er det. Vi, det moderne menneske, forsøger for hårdt at undertrykke det faktum at vi i virkeligheden er dyr.
Mit råd til dig er: flirt med pigerne, altid. Bliv set sammen med andre smukke eller attraktive piger. Sørg for også at flirte med dem. Det skal ikke virke som om i er bedste venninder.
Jeg var indtil for 6 mdr selv på samme måde som det lyder som om du er pt. Var drøn forelsket i en pige som jeg desværre var blevet for gode venner med, og var derfor strandet i "venne"zonen. Jeg erkendte at jeg blev nødt til at anlægge en anden approach i min søgen efter en sød pige, og blev derfor nødt til at ændre min syn på kvinder. Jeg benytter enhver lelighed til at flirte med piger som jeg tror jeg ville kunne blive glad for. Dermed ikke sagt at det skal være åbenlys flirten men man skal ligesom skrue op for spændingen mellem kvinder. Spil kostbar. Lad være med at svare på en piges sms lige så sanrt du ser den. lad den ligge lidt. Lad være med at tale om følelser med kvinder du gerne vil noget med. Det virker lidt vattet og kan vente til bagefter i er blevet kærester. Tag dig godt tid. Lad pigerne vente på dig. Lad være med at være ¨å hjælpsom hele tiden. Sig nej hvis de beder dig hente en kop kaffe til dem. Piger kan bedst li modspil og ikke en som bare gør hvad der bliver sagt. Skriv endelig hvis du vil vide mere eller hvis nogen er uenig med mig.

okay, klam overskrift, men den rimede jo!
Min point er, at jeg, som er pige, falder pladask for en fyre der tør fortælle mig de elsker mig. Så er det ligemeget hvordan han ser ud og hvor højt uddannet han er, for det viser kvindens instinkt at han er stærk nok og villig til at beskytte hende.
Jeg tror en af de største muskler man kan spille med i disse tider, er ærlighed.
Jeg synes ihvertfald det er noget af det sværeste. At turde være sårbar!