Hvorfor siger man sådan?

Jeg har mange gange undret mig over journalisters måde at omtale folk på. Hvorfor siger de: en Morten Olsen, en Lance Armstrong, en Mads Mikkelsen, osv, osv, osv. Findes disse mennesker da i flere udgaver?
Jeg ville dæleme da blive stiktosset hvis nogen kaldte mig en...og så mit navn. Jeg er da mig og der findes (heldigvis) kun én af mig.
Ja, det var bare en tanke der blev til. Hvad synes I?

Jeg har nu aldrig lagt mærke til det, men jeg gi'r dig ret i at det lyder som lidt af en masse-betegnelse af noget så unikt som et menneske... Hvor blev gramatikken af på jounalist højskolen hva'?

- og jeg kan huske dengang journalisterne sagde du til ministrene og De til arbejdsmand Hansen!

Har godt lagt mærke til den forholdsvis nye "tendens" med at sige 'en' foran personens navn. Oftest i sportsudsendelser ("hvad med 'en' Ivan Basso, har han gode chancer på dagens etape?", for nu at nævne et eksempel). Sådan som jeg opfatter det, er det en erstatning for at sige 'for eksempel'. Man siger bare 'en' i stedet, da det åbenbart er nemmere. Men en smule ulogisk, ja.

Hehe.

Det var et slag under bæltestedet. Hvad HAR jeg dog gjort for at fortjene det????????????