SuperDebat.dk > Helse & Sundhed > Rygning og rygestop
9tilføjet af Fluffy
Rygeadvarsler.
Jeg betaler selv mine cigaretter. Jeg ÉR klar over, at rygning nok ikke ligefrem er livsforlængende.
Men jeg betaler selv - og staten får deres skyhøje afgift.
Hvad er meningen med disse gigantiske advarsler? De får ikke mig til at stoppe med at ryge. Hvis jeg skal "skræmmes", så skal det være på et psykisk plan. Ikke på denne børnehavefacon.
Men nu vi er i gang, hvorfor så ikke sætte advarsler på ølflasker? - "Overdreven indtagelse kan medføre alkoholisme og skrumpelever"
Eller bag på bilerne: "Bil-os ødelægger vores klima og dermed dine børnebørns fremtid".
På sodavand: "Ætser dine tænder ved længerevarende brug."
Jer, der har fundet på "idéen" med advarsler på cigaretterne: Få Jer et liv.
tilføjet af Sucker
så enig, så enig.
kan ikke lade være med at grine over dine eksempler.
Men du har ret. Det tager overhånd.
tilføjet af Decibell (ikke logged on)
Du har...
vist en af disse "nu har jeg fået nok" dage, eller hva? Først S-togene og så advarslerne på rygning. Sidstnævnte har jeg lært at overse for læææænge siden (for det får sandelig heller ikke mig til at holde op med at ryge) og har p.t. ikke kørt i S-tog i en uge gr. ferie, så min antipati mod mine egoistiske medpassagerer er mildnet betydeligt. ;o)
Men nu var det rygningen, det drejede sig om. Gu har det taget overhånd med alle de advarsler, men prøv at se sådan på det:
Advarslerne er overhovedet ikke ment til at få folk til at kvitte smøgerne. Næh såmænd, det er udelukkende en forsikring mod evt. sagsanlæggere, der som i USA prøver at hive et par mio. ud af tobaksfirmaerne. Nu kan der jo snart lægges sag an mod alt i USA, men tænk på konsekvenserne, hvis bare een får medhold i, at industrien ikke havde gjort nok ud af at advare mod "bivirkningerne"? En enkelt snebold får hele lavinen til at rulle, og det er ingen regering interesseret i, især ikke når de har så store økonomiske interesser i industrien.
Som du selv nævner inkasserer staten tonsvis af penge i afgifter fra ligkistesømmene, derudover skal der da nok sidde adskillige høje herrer med en hel del aktier i de forskellige firmaer, der producerer tobakken. Der har lige været et program med vægten lagt på den tyske tobaksindustris tætte forbindelse til den tyske stat, så mon lille DK er meget anderledes?
Med disse flotte advarsler kan de til enhver tid hævde, at folk vidste, hvor usundt det var at ryge (men sjovt nok nævner de ikke en dyt om den kæmpe afhængighed, deres produkter forårsager), så gør som de fleste, overse dem (teksterne) højt og flot - eller gør som et par unge, friske fyre gjorde, da det i sin tid kom frem: De producerede en masse sjove klistermærker, med noget anderledes tekster *S*, der så kan dække advarslerne. Har nu ikke hørt, de skulle have fået så megen succes med det, så mon ikke størstedelen af rygerne i dette land gør som vi - ser det, læser det OG OVERHØRER DET!
Mht. at få advarsler på alle de andre produkter; sker aldrig, for tænk hvis det fik salget til at gå ned? Oh ve oh skræk!
Mvh. endnu en ryger
tilføjet af lobo
hulk hulk
Hvor er det dog synd for jer stakkels rygere at i snart ikke har lov til at tilsvine luften hvor der færdes normale mennnesker. Men husk i skal endelige ryge så meget som muligt hjemme hos jer selv,gerne ca 60 stk. om dagen, vi skal jo som i selv siger have nogle penge i statskassen.
tilføjet af Fluffy
Typisk ikke-ryger.
Og det var så dagens kommentar, fra en fanatisk hellig ikke-ryger.
Kom med noget konstruktivt.
tilføjet af Lobo
konstruktiv
Jeg er absolut ikke hellig, noget konstruktivt kunne jo være at du holdt op med at ryge, så undgår du at blive hånet og latterligjort,rygeforbudsbølgen får du meget svært ved at stoppe
tilføjet af Decibell (ikke logged on)
hmm Lobo
hvad konstruktivt er der i at undgå noget for at slippe for hån og latterliggørelse? Er det ikke bare en anden udgave af at blive påtvunget noget imod sin egen vilje? Jer ikke-rygeres eller så store argument i debatten om røg.
Vi siges at leve i et frit land, men i rygepolitikken går dette koncept fuldstændig fløjten. Fra begge sider af, vel at mærke...!
DU vil ikke dikteres at være udsat for andres røg, fair nok. Jeg kan sagtens sætte mig ind den gene, det kan være for ikke-rygere, så jeg er nok en af de rygere, der intet har imod rygeforbud i toget eller at arbejde på en arbejdsplads, hvor rygningen foregår udenfor. MEN HVORFOR kan du så ikke forstå, at respekten bør gå lige over, og at nogle - bl.a. Fluffy, Sucker og jeg selv lige i dette tilfælde - ikke kan lade være med at falde over dobbeltmoralen i mange af de holdninger, ikke-rygere ligger for døren?
Nu svarer du i øvrigt helt hen i vejret på et indlæg, der hverken i egen ordlyd eller i svarene derpå, har en disse at gøre med rygeforbuddet. Fluffy skriver om dobbeltmoralen i at sætte advarsel efter advarsel på cigaretpakker, men ikke vedkende faren ved at indtage/forbruge andre nok lige så skadelige produkter. Når vi endelig skal tale om at blive påvirket af andres forbrug, så har alle mennesker - ikke-rygere som rygere - da et kæmpeproblem med den bilos, vi alle tvinges til at være udsat for hver eneste dag, VEL AT MÆRKE UDEN at kunne gøre indsigelse på nogen måde.
Så i går, at forskere er ved at finde ud af, hvorfor vi "altid" får dårligt vejr op til og i weekenden, et sjovt (hvis man har lidt galgenhumor) fænomen, der nok har undret en del mennesker i gennem tiden. Jamen det er simpelthen gr. al den bilos, fabriksos osv., der oparbejder sig i løbet af en hektisk arbejdsuge, for så med de forurenende partikler at starte torden- og regnvejr. Det er skisme da tankevækkende, eller hva? Og sætter - i mine øjne i hvert fald - Fluffys indlæg i relief.
Jeg forventer egentlig ikke, at rygedebatten nogensinde vil kunne foregå bare nogenlunde sobert, for det er der gået for meget had i allerede. Men jeg kunne ikke dy mig for lige at smide et par om ikke konstruktive, så i det mindste IKKE DESTRUKTIVE kommentarer i enden på dine svar til Fluffy. ;o)
Hav en god søndag.
Mvh. Decibell
tilføjet af P.P.P.
Hvis ikke de påvirker dig...
... hvorfor klager du så over dem?
Du har ret: Der skal ikke stå "Rygning kan dræbe" på cigarretpakkerne. Der burde istedet stå: "Rygning dræber!"
For uanset du bilder dig selv noget andet ind, så kommer du også en dag til den erkendelse, at rygning er din værste fjende!
tilføjet af Jas
Princippet kan der klages over!
Selvom advarslerne måske ikke påvirker, så kan man da sagtens være vred over princippet i, at andre gør det til DERES sag, at få rygeren til at stoppe sit forbrug.
For egentlig er det jo kun ikke-rygerens sag i det øjeblik, hvor der bliver røget til gene for denne. Det er så også en reel sag at kæmpe for, men måske man så skulle sætte dette problem i fokus i stedet for.
En kampagne om hensynsfuld rygning ville i mine øjne være langt mere passende end disse skrækkampagner.
tilføjet af TenFeetCharlie
Til grin
Hvad er det for noget at skrive...??
"normale mennesker"
Har normale mennesker ikke andet at tage sig til end at sidde og komme med åndsvage bemærkninger.