jeg ska dø!!!

ved ikke om det er den rette tråd, for dette "problem".
er jeg virkeligt den eneste som er bange for at dø. jeg er en fyr på 28år, som er blevet mindet om min egen uddødelighed, de sidste 5år efter min fars død. jeg har ingen rigtigt at snakke med om det, da det ligesom er almindeligt accepteret at alt levende os må dø. men jeg kan lige pludseligt om natten vågne i koldsved og total panikslagen, og ha en mareidt om det,at jeg ikke ska være her mere. lige som en mareridt, men når man vågner er det virkeligt, og et nyt anfald starter..som jeg venter på at dø, jeg turde ikke rigtigt at leve

"Vær ikke angst for at dø, så du glemmer at leve". Disse ord bør alle skrive sig bag øret. Man kan tænke så meget over det vi alle skal en gang, at man glemmer at leve.
Du skriver at du blev dig bevidst om din egen udødelighed? Jeg tror at du mente det modsatte, nemlig at det gik op for dig at vi ikke er udødelige. Vi ved at ingen bliver 300år gamle, på nær julemanden. Men det er en ret stærk sag at blive gjort opmærksom på at vi ikke er her for evigt.
Når du når min alder, ca 50år, vil du vide at især unge mennesker - som du - lever på en måde så vi andre får det indtryk at I ikke tror I skal dø engang. Man lever i overhalingsbanen, med drugs sex and rock and roll, for ikke at nævne happy slapping og det der er værre. Ja, det gør nas at opleve det på den hårde måde du mærkede det. Men måske er det ganske sundt at få det kaldt i erindring.
Jeg så et indslag på TV om en mor som havde mistet sin 18årige søn ved et færdselsuheld. Det holdt hun så et foredrag om på sønnens skole. Der var en del elever som fik noget at tænke over. De fandt ud af at de måske alligevel kun har dette liv til låns.

Mange, inklusive mig har været udsat for samme.
Jeg efter en uheld hvor en af mine kollegaer døde.
Forståelse, og lidt professionele hjælp kan hjælpe dig, og andre.
Det er bare super at du tør snakke om dette.
Dø skal vi alle, men vi har dog lidt indflydelse om hvornår.
Hvis dette kunne hjælpe dig, så prøv læse lidt om Confusius.
Kan i hvert fald ikke skade dig.
Men husk, at der er kun en som kan hjælpe dig.
Det er digselv.
Har du lyst kan du emailen mig.
Held og lykke.
vh
Tom

jeg er en mand på 35 , og har altid været meget optaget af døden og til tider også haft de angst føelser du skriver om .

Jeg har som sådan ikke noget godt råd til dig ,for jeg er sikker på det er en meget personlig ting at behandle sin instilling til døden.
Alting har en modvægt livet har døden. En slutning der tvinger os til at tage stilling til livet .
det der er svært for mig er at man ALTID høre det samme råd "se nu at få noget ud af livet mens du har det " hvad er noget ??? gå direkte efter dine drømme uden hensyn til omverden? eller " sæt nu pris på det du har "- og derefter høre man så de værste skrækhistorier om hvad der er over gået pågældende , hvorefter han erklære at nu kan han virkelig leve livet .
Skal man gå ud og hamre sig over den ene tommefingeren
for at blive rigtig glad for den anden ?

håber du finder dig selv
vh riverman

tak det hjælper at få det ud, kan jeg mærke..vil ønske jeg var troende som min farmor..men jeg er uddannet antrolog, så den med gud og jesus lyder dejligt og en behagelig tanke..men sådan hænger det ikke sammen i min verden..men håber da min farmor har ret..

Kæreste Dig
Jeg føler med dig i din smerte og angst, tro mig jeg kender den kun alt for godt.
Det jeg fornemmer her er, at du ikke er bange for at dø, men du er bange for at leve. Du har fat i udødeligheden selv og ja, det er sådan jeg oplever det.
Der findes ingen død. Jeg ser det dagligt......
Det vi frygter allermest, er vores egen storhed. Det skræmmer os shitless, fordi vi er opdraget til noget andet.
De fleste af os har mistet kontakten til vores egen Guddommelighed, vores egen storhed. Egoet og de negative tanker har overtaget og det er den, der er bange for at dø.
Jeg ved du har en stor følsomhed og et kæmpe uåbnet potentiale i dig. Angsten skygger herfor lige nu, men jeg tror på, at når du kommer igennem den - og det gør du, ja så har du mægtig gode muligheder for at hjælpe andre, at vise dem vejen.
Så jeg tillader mig at redefinere her. Din angst er ikke angsten for at dø, men angsten for at leve dit fulde potentiale.
PRøv at læse bogen "Nuets KRaft" af Eckhardt Tolle. JEg tror der er noget at hente for dig.
Du er også velkommen for en konsultation her, hvis du lyst til det.
Mine allerkærligste tanker til dig
Helle Nemborg
www.spiritlight.dk

tak helle, det hjælper meget og få støtte og omsorg idette universe spørgsmål. jeg er bange for at være til og få at ikke være..tænker også tit på hva folk vil huske om mig når jeg dør..idet jeg er bange for at dø, turde jeg heller ingen chancer ta, og leve livet..jeg er i en venteposition..