hej hvis man har at gøre med begyndende råd, fugtrelateret samt defekt vindueskit, er der så en slags "hurtigløsning" der stopper problemet indtil der er årstid til at lave det ordentligt?
jeg skal selvfølgelig slibe / male og give det ny kit så snart der er tørt og varmt, men hvordan får jeg skidtet lige over vinteren?
tilføjet af Phusker
Lidt kedelig situation
især på denne årstid hvor temperaturerne gør at maling er stort set umuligt.
Men som en nødløsning kan du slibe så meget som muligt at råddet væk, pensle det slebne stykke med atamon og / eller klorin og derefter dække området med en smule træbeskyttelse.
Atamonen og klorinen skulle hæmme væksten af råd og svampe og det er da også atamon der bruges som "fungisid" i de mere hjemmelavede malinger.
Problemet vil hurtigt opstå igen hvis du ikke får kittet igen vinduet hurtigst muligt efter at træbeskyttelsen er tørret.
Hvis du ikke lige har en slat træbeskyttelse på lager så kan du få såkaldte farveprøver for 20 - 50 kroner for en lille bøtte i de fleste byggemarkeder og så kan du jo se om du kan ramme den originale farve.
Men du skal nok ikke sige at du ikke har i sinde at købe en stor bøtte af det senere.
tilføjet af Tømren
Rådet er enkelt
NYE vinduer det kan sagtens udføres om vinteren da næsten alle nye vinduer bliver leveret malede.🙂
tilføjet af lassebasse
Nu har jeg
Jo ikke liiige råd til vinduer i øjeblikket, det var en nødløsning jeg efterlyste og jeg HAR fået et fornuftigt svar .. Mange tak!🙂
tilføjet af Phusker
En lille tilføjelse
Atamonen/ klorinen skal selvfølgelig tørre og trænge ind i træet inden du maler, og giv det gerne et par gange så du er sikker på at det er trængt ind i træet.
tilføjet af lassebasse
Tak til alle
Tak, jeg vidste faktisk det der med atamon imod skimmel men kom ikke selv i tanke om det.🙂Vil det mindske mulighederne mht at grundere og male træet senere hen?
Vi har jo bare købt huset her til november, så der var ikke tid til at lave den slags...er nok bedre at købe om foråret hvor der er vejr til den slags arbejde, men pyt.
Mht til nye vinduer, jaaaa der er ikke penge til det lige nu. Og så er der også lidt religion i det. For det er gamle originale trævinduer, og de to lokale tømrere har begge sagt til mig: "bevar de vinduer, den kvalitet fås ikke igen". Jeg vil da overveje nye vinduer hvis det viser sig at være umulig at bevare dem med rimelig indsats, men jeg skal først prøve om ikke man kan holde de gamle i live.
tilføjet af Phusker
Hvis jeg forstår dig ret...
Så vil du vide om atamonen kan føre til problemer når det er vejr til at gøre det rigtigt.
Det vil intet betyde og en grunding og maling senere vil ikke blive påvirket det mindste.
Behold endelig de gamle vinduer længst muligt eller få fat i ældre brugte vinduer, f.eks via genbyg.dk hvis der endelig skal skiftes en ramme eller to.
Det eneste problem du kan løbe ind i på den konto er hvis vinduerne er malet med god gammeldags terpentin baseret maling, for det er ved at være svært at opdrive, hvis du skal have en farve der passer både ind og udvendigt på vinduet.
Det udvendige kan i princippet være almindelig terpentinbaseret træbeskyttelse men det må man ifølge min farvehandler ikke bruge indvendigt på grund af sundhedsfaren.
Og terpentinbaseret (holdbar) oliemaling til det indre af vinduesrammerne fås stort set kun i en latterlig højglans, glans 40 - 50 eller 80) udgave som virker som et spejl.
Jeg fandt løsningen i form af en Lady interiør maling som er ved at udgå fra fabrikken og ikke laves mere på grund af terpentinindholdet.
Den fås i en glans 15
Nu om dage skal alt jo være vandbaseret maling og jeg har prøvet vandbaseret træbeskyttelse og det er en klar OMMER!.
Det virker ikke, det holder ikke og det holder slet ikke på en glat høvlet træoverflade som vinduer jo normalt vil være indrammt af.