4tilføjet af

Bøf med løg - Erik

Kære Erik
Nu hvor du er flyttet hjemmefra, vil jeg prøve at lægge dine favoritretter ind på sol.dk. Her er først dine elskede bøffer med løg.
Kærlig hilsen mor.
Bøf med løg
(Opskrift til 4 personer)
Du skal bruge:
600-700 g hakket oksekød
salt og peber
50 g smør
3 løg (skåret i skiver)
2 dl bouillon
1-2 tsk. maizena til jævning af skysovs
Fremgangsmåde:
Del kødet i 8 små eller 4 store kugler og form dem med en kniv til hakkebøffer. Krydr med salt og peber. Varm smørret på panden og steg løgene. Tag dem af og tilsæt lidt mere smør.
Varm panden godt, før du kommer bøfferne på. Brun dem på begge sider og steg dem færdige ca. 3 minutter på hver side. Tag dem af panden og hold dem varme.
Hæld bouillon på panden og kog den op til en skysovs. Hvis du synes sovsen skal være tyk, tilsættes maizena rørt op i lidt vand.
Tilbehør:
Server bøfferne med skysovs og kogte kartofler. Til retten skal du desuden servere enten agurkesalat, syltede asier eller rødbeder.
tilføjet af

"og hold dem varme"

Ja, tak, det punkt kommer man ofte til i opskrifterne, men hvordan holder man 10 saftige bøffer varme, uden de bliver til sålelæder mens man laver saucen?
tilføjet af

Hold maden varm

Det er da simpelt.
Læg maden (i dette tilfælde bøfferne i et fad og læg alm. husholdningsfilm over. I ovnen ved 80-90 grader, så det fungerer som et varmeskab.
tilføjet af

BØF MED LØG

Først til hth med husholdningsfilmen, så smelter det altså i en varm ovn, så jeg vil anbefale staniol, eller ingenting og kun 100 gr. Dernæst min opskrift:
5-600 gr. oksefars
1 stort løg
form bøfferne ved at hakke dem med en kniv på begge sider, kom salt og peber på den ene side, skær løgene i skiver og brun dem i oliven olie og smør blandet. Tag løgene af varmen, og kom lidt mere olie/smør på panden, brun bøfferne,med salt/pebersiden nedad, ca. 3-4 min. vend og kom salt og lidt peber på den anden side. Tag bøfferne af og hold dem varme i ovnen ved 100 gr. og kog panden af med fløde, (helst piskefløde) pas på det ikke bruser over. hvis den bliver for tyk sovsen, kan man komme lidt mælk el. kaffefløde i, man undgår helt at bruge mel. serveres med hvide kartofler og asier, Bon Appetit!
tilføjet af

Hvilken builion?

hvilken builon skal man koge sovsen op med?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.