3tilføjet af

Problemer med knæet efter kikkertoperation

Jeg er ved at blive fuldstændig vanvittig over ikke at kunne mærke bedring i mit knæ og komme ud at løbe bare en bette tur i det dejlige vejr. Her mere end to måneder efter min kikkertoperation går jeg stadig og halter, medmindre jeg tænker over at tage mig vildt sammen, og jeg kan slet ikke strække knæet helt ud, uanset hvad jeg gør. Min fysioterapeut siger, jeg må have tålmodighed, så skal det nok komme. Jo tak. Hvem siger, hun har ret. Jeg laver øvelser med knæet og øvelser med knæet, og der sker så godt som ingenting. 1. Lyder det ikke unormalt?. 2. Er der nogen, der har erfaring med alternative behandlingsformer som f.eks. akupunktur eller lignende. 3. Kan man blive fejlopereret i et knæ, selv om de ikke har lavet noget derinde, og kan det være sådan?. 4. Fyssen siger, det er arvæv derinde, der skal brydes. Men tænk hvis hun vurderer forkert.
tilføjet af

Netdoktor

Prøv også at spørge på netdoktor. Måske kan de give nogle praktiske oplysninger du også kan bruge. Der er også en debat der. Jeg håber du kommer ud i det gode vejr og får rusket håret lidt igennem i vinden igen. ;)
tilføjet af

Problemer med knæet efter kikkertoperation

Det kan være ledkapslen i knæet, der har trukket sig sammen som følge af operationen.
Jeg blev opereret i knæet for tre et halvt år siden (kikkertoperation), og jeg kan stadig ikke rette knæet så meget ud som det det andet. Sammen trukket ledkapsel kan der ikke rigtigt gøres noget ved. Jeg har det samme problem med min højre albue som jeg brækkede for 2 år siden, og blev opereret i(skruer og ståltråd indsat). Kroppen kan generelt ikke lide at blive rodet i og har en tendens til nogle gange at reagere således på operative indgreb.
tilføjet af

Problemer med knæet efter kikkertoperation

Hvis vi lærte at leve lidt anderledes kunne vi slippe næsten helt for at få udskiftet både det ene og det andet.
Jeg fejler aldrig noget, bare ved at undlade øl og spiritus, tage lidt D vitamin, samt får lidt motion daglig så let er det for næsten alle.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.