Personligheden sidder i hjertet

Kontroversiel teori
Kilde: Illustreret Videnskab nr. 15/2005
"En 29-årig lesbisk kvinde med stor forkærlighed for burgere og anden junkfood oplevede, hvordan hun efter en hjertetransplantation pludselig blev vegetar og følte sig seksuelt tiltrukket af mænd frem for kvinder. Desuden mærkede hun hver aften efter operationen en fysisk smerte i brystet, som lægerne imidlertid ikke mente havde noget med transplantationen at gøre. Gennem interview med donorens mor konstaterede forskerne, at den 19-årige kvinde, som hjertet stammede fra, efterlevede alle hippiernes idealer: Hun var vegetar, havde sin egen helsekostrestaurant og praktiserede "fri kærlighed" med mange mandlige kærester. Hun omkom ved en bilulykke, og på sit dødsleje havde hun fortalt moderen, at hun stadig kunne mærke smerten i brystet, der hvor bilen ramte hende."
"En 18-årig kvinde fik sit nye hjerte fra en jævnaldrende musiker, som selv skrev musik og tekster. Kvinden mødte senere musikerens forældre, som spillede hans musik for hende. Selv om det var første gang, hun hørte musikken, kunne hun synge med på teksterne, som om hun havde hørt dem før. En af sangene hed "Danny, mit hjerte tilhører dig" (originaltitel: "Danny, my heart is yours"), og den unge kvinde, som havde fået hans hjerte, hed ironisk nok Danny."
"En 56-årig skolelærer oplevede som den eneste bemærkelsesværdige forandring efter transplantationen, at han både nat og dag så Jesus for sig. Derefter kom et skarpt lysglimt, og han mærkede en intens varme i sit ansigt. Konen til den 34-årige politimand, som donerede hjertet, fortalte, at manden døde under tjenesten, da han ville anholde en narkohandler og på klos hold blev skudt i ansigtet. Den formoede gerningsmand havde langt hår, skæg, rolige, udtrygsulde øjne og mindede i det hele taget om Jesus. Læreren, der fik politimandens hjerte, genoplevede i sine drømme tilsyneladende det sidste synsindtryk, som donoren havde haft, inden han blev dræbt."
Fakta
*I 2004 blev der foretaget 24 hjertetransplantationer på de danske hospitaler
*Tyske undersøgelser viser, at helt op mod 31% oplever personlighedsforandringer.
*I Danmark er det forbudt at få oplyst donorens identitet.
Jeg synes, at det lyder interessant, at vores personlighed måske sidder i mere end hjernen. Discovery viste sidste år en udsendelse, der omhandlede hjertetransplanterede og følgerne deraf, nemlig en ny personlighed. Det er både fascinerende og uhyggeligt. Måske værd at tænke lidt over.

Personligheden sidder IKKE i hjertet, den følger med sjælen -
Det må ikke være særlig rart at stå for, at skulle modtage et donorhjerte, når disse vandrehistorier florerer -
Man skulle næsten tro, at det er "foreningen mod transplantationer" der står bag disse udsagn -
Når en operation er vellykket og et donor hjerte er "sat" i patienten, går der et stykke tid før man ved om hjertet "accepteres" af modtagerns krop -
Derfor er det en meget vigtig at, patienten føler ro, håb og optimisme så processens forløb er vellykket -
Jeg sagtens forestille min en patient, der ligger i sengen inden og efter en sådan operation må have en masse tanker omkring, hvem hjertet har tilhørt, hvordan de er døde, uanset hvor nøgtern og logisk indrettet menneske det er, der ligger der, så vil det være naturligt at sådanne tanker, dukker op i en så kritisk situation -
Disse tanker og overvejelser, er måske til dagligt blevet skubbet væk som værende måske "overtro" urealistisk etc.
Men i kriser har disse ting det med at dukke op til overfladen og lader sig ikke skubbe væk -
Skal patienten også lige have disse "vandrehistorier" at frygte så kan jeg sagtens forestille mig at det IKKE er befordrens for healingsprocessen -
Forestillinger som :
Kommer jeg til at "se" det det afdøde så i dødsøjeblikket, når jeg skal falde i søvn om aftenen ?
Vil jeg mærke smerten, som den afdøde følte inden denne udåndede ?
Vil jeg ændre mig og "blive" som den afdøde i væsentlige ting, betyder det at min kærlighed til mine nære og kære vil være forandret ?
Min første reaktion var at ryste smilende på hovedet af eksemplerne, men ved nærmere eftertanke, var der ikke så meget at smile ad, når man forestiller sig overstående -
Og igen : personligheden sidder ikke i hjertet, ikke det fysiske ihvertfald, den sidder i sjælens hjerte, efter min overbevisning -
Tankefulde hilsner
guller

....fortsat
"Når man hører historierne enkeltvis, kan man ikke udelukke, at der blot er tale om tilfældige sammenfald af begivenheder, men de tre forskere bag undersøgelsen er overbeviste om, at noget af personligheden følger med, når et hjerte skifter ejermand. Indtil videre er det umuligt at sige, hvor ofte det sker, for der er endnu ikke lavet nogen systematiske studier af fænomenet, og i den foreliggende undersøgelse er de 23 patienter blevet udvalgt, netop fordi de mærkede en forandring i deres personlighed eller fik nye minder.
Fænomenet er ikke kun amerikansk. På Universitetshospitalet i Wien i Østrig, hvor hjertelægen Brigitte Brunzel arbejder, beretter omkring 6% af alle, der har fået nyt hjerte, om personlighedsforandringer, mens andelen i andre undersøgelser er helt oppe mellem 21 og 31%. Der er tre grundlæggende teorier om, hvordan personligheden kan ændre sig, og heraf baserer den ene sig på klassisk naturvidenskab, mens de to andre er noget mere kontroversielle.
Den naturvidenskablige forklaring tager udgangspunkt i de såkaldte neuropetider. Det er korte proteinkæder, der bruges som signalstoffer i hjernen og er med til at viderebringe information fra den ene nervecelle til den næste. Neuropetiderne produceres af nerver i hele kroppen, og de er aktive i mange forskellige organer. Et og samme neuropetide kan også have samme funktioner i kroppen. Eksempelvis er neuropetidet NYP både med til at regulere appetitten, som bestemmes i hjernen, og til at regulere hjertets pumpeaktivitet.
Neurologen Candace Pert fra Georgetown University School of Medicine i Washington, D.C., USA, mener, at et nyt hjerte kan påvirke hjernen hos modtageren ved hjælp af neuropetiderne, der føres rundt i kroppen gennem kredsløbet. Hvis det nye hjerte eksempelvis producerer flere eller færre neuropetider af typen NYP, så kan de med blodstrømmen føres til hjernen, hvor appetitten påvirkes. Selv om der endnu mangler videnskablig dokumentation for, at noget sådant foregår, så giver det teoretisk mulighed for at forklare, hvordan et nyt hjerte kan give modtageren samme lyst til fx vegetarmad, som donoren havde."

Til dem, der måske skulle være interesseret i emnet, kan på lørdag den 8. oktober (godt nok over midnat, men programmet går under lørdag) på Discovery se et program, der hedder: "Transplanterede minder". Programmet starter kl. 01.00.