Farvel Mor...
Kære Mor.
Jeg fik beskeden om din død alt for tidligt. Selv om vi ikke havde snakket sammen i 22 år, ja.. så var du altid i mine tanker. For man er jo trods alt i familie. Savnet over dig er her hver dag, og frustrationen over ikke at havde opsøgt dig noget før, plager mig i dag. Du boede alene og døede alene.
Jeg fik tilbudet om at komme til din bisættelse, men sagde nej. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg vil gerne havde fået lov til at knæle ned og lægge din urne i jorden. Der midt i den store fællesplæne på vestre kirke gård i Århus. Byen hvor du blev født, voksede op og fik familie. Blev forladt og ensom. Nu har du fået fred og er fri. Fri som fuglen.
Jeg fik aldrig fortalt dig, hvordan jeg har det i dag, og vist dig min lille familie. En familie som jeg elsker og er stolt af. Jeg er sikker på, at du ville havde elsket dem og omvendt.
Nu er det mig, der er forladt og ensom. Er det selvforskyldt eller blot min skæbne. Jeg vil en dag besøge dig, og fortælle at jeg elsker dig, og altid vil gøre det. Sidde der på den grønne plæne og være sammen med dig. Kun dig...for nu ved jeg hvor du er, og at du har det godt. En dag kommer dine børnebørn med for at hilse på dig. Så vil de give Farmor en hilsen med blomster...en hilsen som du fortjener.
Vores veje er for evigt skilte, men vil altid være samlet i mine tanker. Jeg ved, at jeg kunne havde ændret livet's gang, ved at havde opsøgt dig noget tidligere, men nu er det jo for sent. En straf jeg har givet mig selv, og må bære resten af mit liv. Det liv hvor du altid har manglet omkring mig.
Farvel mor og ha' det godt. Jeg vil aldrig glemme dig, og din plads i mit hjerte bliver aldrig tom. Du gav mig dette liv, og nu skal jeg få det bedste ud af det.
Din søn.
Jeg fik beskeden om din død alt for tidligt. Selv om vi ikke havde snakket sammen i 22 år, ja.. så var du altid i mine tanker. For man er jo trods alt i familie. Savnet over dig er her hver dag, og frustrationen over ikke at havde opsøgt dig noget før, plager mig i dag. Du boede alene og døede alene.
Jeg fik tilbudet om at komme til din bisættelse, men sagde nej. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg vil gerne havde fået lov til at knæle ned og lægge din urne i jorden. Der midt i den store fællesplæne på vestre kirke gård i Århus. Byen hvor du blev født, voksede op og fik familie. Blev forladt og ensom. Nu har du fået fred og er fri. Fri som fuglen.
Jeg fik aldrig fortalt dig, hvordan jeg har det i dag, og vist dig min lille familie. En familie som jeg elsker og er stolt af. Jeg er sikker på, at du ville havde elsket dem og omvendt.
Nu er det mig, der er forladt og ensom. Er det selvforskyldt eller blot min skæbne. Jeg vil en dag besøge dig, og fortælle at jeg elsker dig, og altid vil gøre det. Sidde der på den grønne plæne og være sammen med dig. Kun dig...for nu ved jeg hvor du er, og at du har det godt. En dag kommer dine børnebørn med for at hilse på dig. Så vil de give Farmor en hilsen med blomster...en hilsen som du fortjener.
Vores veje er for evigt skilte, men vil altid være samlet i mine tanker. Jeg ved, at jeg kunne havde ændret livet's gang, ved at havde opsøgt dig noget tidligere, men nu er det jo for sent. En straf jeg har givet mig selv, og må bære resten af mit liv. Det liv hvor du altid har manglet omkring mig.
Farvel mor og ha' det godt. Jeg vil aldrig glemme dig, og din plads i mit hjerte bliver aldrig tom. Du gav mig dette liv, og nu skal jeg få det bedste ud af det.
Din søn.