Udvinding af råstoffer, -Måske et problem?
Hvad sker der egentlig, når vi graver Jordens råstoffer op og tit i store mængder flytter dem til andre verdensdele?
Hvis vi forestiller os Jorden som en kugle hængt op mellem 2 magneter, vil den så ikke komme i ubalance, hvis vi flytter enorme mængder af råstof fra den ene side af kloden til den anden? F.eks. flytter man uhyre mængder af jern fra Nordsverige rundt i resten af verden, både i form af Last og person-biler og som "prima" svensk stål. Man graver masser af Granit i bl.a. Norge, som sendes verden rundt, selv Danmark bidrager med Mursten i massevis og betonelementer som flyttes langt væk, for slet ikke at tale om olien som både Danmark, Norge, England og nu også Grønland tager op og sender ud:
Vægten af disse ting, plus alt det andet der ikke er omtalt, er jo givet ganske enorm. Hvor meget mere af den slags kan kloden tåle inden det for alvor går galt med balancen? hvor længe kan magnetismen klare den? og kunne man forstille sig, at det hele af den grund på et tidspunkt slår en kolbøtte?
Det lyder måske for nogen lidt langt ude, men 2 kendsgerninger kan jeg da stille op som forsvar for mit spørgsmål:
1) Det er jo almindelig kendt, at Jorden jo ikke hænger som en perle på en snor, spændt ud mellem 2 andre planeter, der er kun magnetisme og centrifugalkraft til at styre den.
2) Netop det med magnetismen, der ved enhver der har leget med magneter jo, at hvis man trækker 2 magneter væk fra hinanden, holder deres magnetisme kun til et vist punkt, så giver de slip.
Hvad sker når jordens/ solsystemets magneter giver slip?
Et andet spørgsmål der melder sig samtidig. Hvad sker der egentlig, når man pumper olie og gas op af undergrunden, i nogen tilfælde uden at erstatte det med noget andet og man ligeledes graver enorme huller/ kratere i jorden for, at fjerne råstofferne? Kan det være en faktor der er med til at gøre jordskorpen ustabil og dermed være med til at fremkalde jordskælv f.eks.?
Hvis vi forestiller os Jorden som en kugle hængt op mellem 2 magneter, vil den så ikke komme i ubalance, hvis vi flytter enorme mængder af råstof fra den ene side af kloden til den anden? F.eks. flytter man uhyre mængder af jern fra Nordsverige rundt i resten af verden, både i form af Last og person-biler og som "prima" svensk stål. Man graver masser af Granit i bl.a. Norge, som sendes verden rundt, selv Danmark bidrager med Mursten i massevis og betonelementer som flyttes langt væk, for slet ikke at tale om olien som både Danmark, Norge, England og nu også Grønland tager op og sender ud:
Vægten af disse ting, plus alt det andet der ikke er omtalt, er jo givet ganske enorm. Hvor meget mere af den slags kan kloden tåle inden det for alvor går galt med balancen? hvor længe kan magnetismen klare den? og kunne man forstille sig, at det hele af den grund på et tidspunkt slår en kolbøtte?
Det lyder måske for nogen lidt langt ude, men 2 kendsgerninger kan jeg da stille op som forsvar for mit spørgsmål:
1) Det er jo almindelig kendt, at Jorden jo ikke hænger som en perle på en snor, spændt ud mellem 2 andre planeter, der er kun magnetisme og centrifugalkraft til at styre den.
2) Netop det med magnetismen, der ved enhver der har leget med magneter jo, at hvis man trækker 2 magneter væk fra hinanden, holder deres magnetisme kun til et vist punkt, så giver de slip.
Hvad sker når jordens/ solsystemets magneter giver slip?
Et andet spørgsmål der melder sig samtidig. Hvad sker der egentlig, når man pumper olie og gas op af undergrunden, i nogen tilfælde uden at erstatte det med noget andet og man ligeledes graver enorme huller/ kratere i jorden for, at fjerne råstofferne? Kan det være en faktor der er med til at gøre jordskorpen ustabil og dermed være med til at fremkalde jordskælv f.eks.?