Hemmeligholder sygdom

Er du en af dem, der hemmeligholder eller ignorerer sin sygdom eller symptomerne på sygdom?
Det er ikke altid lige fedt at hive en astmaspray op af lommen eller ikke at kunne bruge makeup på grund af allergi – og slet ikke når man er teenager!
En ny undersøgelse viser, at især teenagere og unge voksne glemmer eller hemmeligholder sygdomme. De glemmer at tage deres medicin eller forholdsregler mod for eksempel allergier, eksem og astma, og det kan få alvorlige konsekvenser for deres helbred. Hvis man har astma, er det direkte livsfarligt at glemme sin medicin...
Selvom mine teenageår ligger langt bagude, kan jeg sagtens følge de unge. Jeg kan den dag i dag stadig have svært ved at hive astma inhalatoren frem i "fuld offentlighed", selvom jeg kan mærke, at jeg har brug for et sug. Jeg ignorerer symptomerne, for at undgå at tiltrække opmærksomhed 😖
Men jeg kan også glemme at tage min forebyggende medicin. For når jeg er velmedicineret, mærker jeg ikke noget til min astma, ergo føler jeg mig ikke syg, og så er det nemmere at komme til at glemme at tage medicinen. Men det giver bagslag! [:|]
Ignorerer du din sygdom? Eller holder du den hemmelig over for dine omgivelser? – og gør du det for at de ikke skal blive bekymrede, eller fordi du er flov over din sygdom? Glemmer du at tage din medicin?
Lad mig høre hvordan I har det med jeres sygdomme/skavanker! 😉
Hilsner Q42

tonede der en mor frem på skærmen, hendes søn på 8 år har ADHD, og bliver medicineret for det. Tænk sig kællingen siger at dsønnen får en sms fra apoteket så han ikke skal glemme at tage sin medicin. OTTE år, og så skal han selv sørge for medicinering?????? Mon ikke det er moderen den er gal med og ikke sønnen. Personligt kunne jeg ikke drømme om at glemme min medicin, men det kommer nok også an på hvor alvorlig ens sygdom er.

Altså mig og medicin har aldrig været gode venner selvom jeg da efterhånden føler at jeg har fået et tons igennem mit liv. Jeg har haft astma hele mit liv men har aldrig rigtigt gået op i min medicin, det endte så med at jeg sidste jul var lige ved at blive indlagt med nedsat lungefunktion - flot tænker man så! Derefter lovede jeg mig selv og lægerne at nu skulle jeg nok tage medicinen fordi jeg fik sprayen istedet for pulverinhalatoren som bare irriterede mig vanvittigt. Det har jeg altså også ligeså stille glemt.. Jeg har lige taget det her de sidste 3 dage.. men siden jul hvor jeg var ved vagtlægen har jeg kun haft 2 spray, jeg er igang med nr. 2 og skal tage 2 pust morgen og aften så du kan vel nok regne ud at noget ligesom slet ikke passer sammen.
Nu har jeg så fået erklæret for højt stofskifte og mangel på D-vitamin som jeg skulle have piller for, den ene jo så kun en vitamin pille, men dem glemmer jeg sq også hele tiden og så aner jeg lige pludselig slet ikke hvor pilleglasset er, typisk.. Igår fik jeg så erklæret angst af min læge og skulle have endnu en pille om dagen (er oppe på 3 om dagen, irriterende). Men nu har jeg så altså købt sådan en ugeholder til mine piller og lagt den ved siden af min tandbørste så jeg jeg se morgen og aften når jeg børster tænder om jeg har husket at tage dagens piller og ved siden af ligger min astmamedicin så jeg også husker den.. Håber jeg da.. Nu prøver jeg det ihvertfald.

Desværrer vil meningsdannerne - tv, livsstilsblade, aviser, biografer, film osv. give os det indtryk, at livet er en evighedsmaskine, og rynker skal bekæmpes med dyre cremer, der gerne betegner sig som dna, koden til livets overlevelse. Uden død intet liv.
Vi skal lære at accepterer det helbred vi nu engang har arvet. Der er intet menneske, der ikke før eller siden støder på helbredsskavanker. Og når vi så for dem, bliver vi flove.
Problemet som jeg læser indlæget er - FORFÆNGELIGHED AF VÆRSTE SKUFFE - det handler ikke om andet end at lede efter problemer. Tænk på dem, der i Afrika kæmper med HIV, dirrea, moskittosyge, indvoldsorm.
Vi skulle måske tage livet alvorligt.
Min gode døde ven skrev engang: Livet leves forfra, og forstås bagfra. (red. Søren Kierkegaard.)
Måske skulle vi bare være ydmyge og tilpasse os. Det er ikke flovt at være syg, men pinligt at fornægte det. Det drejer sig om at få det bedste ud af livet. Sådan vil Gud have det - det er ham der har designet dit livskort!.🙁

Astma er fremkaldt af kemiske stoffer i vores miljø.
Sprøjtemidler mod insekter kan give astma, hvis vi
bliver påvirket i en ung alder.

Jeg har sklerose og har da enkelte gange glemt at tage min medicin, men aldrig mere end i 24 timer og da jeg har et frirum på 2 dage til hver side at tage min ugentlige sprøjte, så betyder det ingenting. Jeg rykker også nogle gange bevidst på min indsprøjtningsdag, hvis jeg ved, at jeg skal være helt på toppen på den sædvanlige "dagen derpå", da jeg ofte får bivirkninger af medicinen. At bevidst at "glemme" at tage min medicin i længere tid, kunne jeg slet ikke forestille mig. Det er jo ris til egen røv.
Ud over sklerosen fik jeg for et par år siden konstateret allergi og kontakt eksem. Det betyder bla. allergivenlig make-up og ingen parfume. Her bliver der ikke "snydt", fordi jeg ellers slår ud i store røde, KLØENDE plamager, der driver mig til VANVID og drejer det sig om en "forkert" shampoo, så er konsekvensen skæl og hårtab.
Jeg skjuler hverken sklerose eller allergien, men det er da ikke det første, der bliver nævnt, når jeg møder nye mennesker. Det er heller ikke alle af mine bekendte, der ved noget, ikke fordi jeg prøver at skjule det, men fordi det aldrig er blevet aktuelt at nævne det. Min svigerfar er den eneste i min familie og nære omgangskreds, der ikke ved jeg er syg, men det er fordi han selv døjer med helbreddet og jo mere han stresser og bekymrer sig, desto værre får han det, så ja, overfor en enkelt person holder jeg min sygdom hemmelig, fordi han ikke skal blive bekymret.

mocafe du skriver at det er moderen det er galt med fordi drengen selv skal tage sin medicin, men hvis du har adhd er det ikke kun morgen og aften du skal have medicin.
mange af de børn der har adhd skal tit have medicin 3-4 gange dagligt, så når børnene render og leger i skolen, kan deres mor ikke bare lige råbe til dem at det er medicin tid, så i det tilfælde synes jeg det er en smadder god ide at man modtager en SMS.

men ikke morgen og aften, der er det fandeme en mors opgave, og ikke noget man overlader til et barn

i flimmeren i går, hun sagde ikke noget om at han selv skulle huske det morgen og aften, jeg har selv en søn som skal have medicin hver morgen og aften, selvom han kun er 3 husker han det næsten altid selv, ikke fordi jeg forventer han skal det, men fordi det har været en del af ham i så lang tid, det er nu også meget godt, for selv om det er mig der er den voksne og det er mit ansvar, kan jeg altså også sagtens glemme det, jeg glemmer faktisk oftere end han gør.

Vi har travlt med at forurene os rene. Og helst med duft.
Du har ret i at vi bliver syge af at gøre rent.
Vi skulle i stedet gøre lidt som de gør i den 3. Verden:
Spise frugterne og grøntssagerne uden at rense dem først. Der er lidt fuglelort og andre bakterier og svampe og amøper, men de styrker os faktisk.
Da jeg var barn, var pengene små, og vi brugte begge sider af lokums-rullen. Der var ikke penge til sæbe, så vi tørrede efter i bukserne.
Derfor blev og bliver man gammel, når man holder igen med hygiejnen!.

Sikke et spændende debatindlæg! Det er et godt oplæg til detbat :-)
Hmm. Jeg lider af angst og depressioner, og jeg har aldrig haft lyst til at hive mine piller op af lommen, mens andre var til stede. Kun mine nærmeste får lov at vide det, da jeg egentlig er virkelig flov over, at jeg ikke er normal.
Jeg har desuden oplevet, at min lægeattest blev sendt videre til retsmedicineren, fordi jeg er i gang med at tage kørekort. Det har gjort mig og gør mig utroligt bange for, om jeg overhovedet må få kørekortet. Det er virkelig pinefuldt, at jeg erkender min sygdom, og straks skal jeg undersøges. Helt ærligt!
Jeg er ikke decideret sindssyg, og medicinen eller sygdommen påvirker jo ikke min kørsel. Er det takken for at prøve at fungere, selvom man lider af en ubehagelig sygdom?
Det har gjort, at jeg er endnu mere påpasselig med, hvornår jeg lader min sygdom komme til udtryk.
Synes nogle gange, at man bliver trådt ekstra meget på, når man åbner sig for mennesker og samfundet :-(

Jeg er forholdsvis åben om mine to kroniske sygdomme. Den ene er en tarmsygdom og den anden er en psykisk lidelse som jeg aldrig slipper af med.
For mig er åbenhed den eneste vej, take it or leave it. Hvis jeg skal gå og skjule mine sygdomme så svarer det til at skjule halvdelen af mit ansigt. Mine sygdomme er ikke mig, men de fylder en del og der er særlige hensyn som skal tages, for at jeg kan fungere med dem.
Derfor ville det være at ødelægge tingene for mig selv hvis jeg holdt dem hemmelige.
Til gengæld kan jeg godt finde på at holde dem lidt tilbage her på nettet f.eks. Det skyldes ene og alene at jeg kan lide anonymiteten og helst ikke vil genkendes af folk jeg kender i det virkelige liv (kollegaer, studiekammerater mv.). Det er jo et frirum at bruge nettet og det vil jeg gerne have for mig selv.

Jeg er som sådan enig i at det er forældrenes opgave. Omvendt så sker der ikke noget ved at barnet også bliver mindet om det, for så opbygger de en rutine omkring det at tage medicin. Så bliver det måske mindre "pligt" og mere noget man bare gør og dermed også lettere at acceptere efterhånden som han bliver ældre.

Du har så fuldstændig ret, mange mennesker i dag er simpelhen så bange for at der skal komme lidt snavs op under neglene, mine unger for lov til at svine sig, og gud ved hvad de har haft puttet i munden når man ikke lige har kigget.
Jeg vil gerne have at huster er rent og pænt, uden dog at være rengørings tosset, men med 3 børn og en hund ligger der næsten altid skidt og hundehår på gulvet, men hvad min kæreste ungerne og jeg selv er aldrig syge, det må være fordi vi får lidt skidt indenbords.

Jeg mener 8 år er en fin alder, for at lære barnet at tage medicin mod en livsvarig sygdom som ADHD. Barnet skal ikke være eneansvarlig, men når man har kronisk sygdom kommer man til en dag at skulle tage den selv og huske det. Som en anden skriver er meget ADHD medicin, medicin som skal tages mange gange i døgnet, og det kan være en belastning både for forældre, lærere, pædagoger og barnet selv at huske det. Jeg synes det er en god hjælp til barnet at få en sms. Det er noget andet, end at barnet skal huske på et klokkeslet.

Hvad ville der ske, hvis du var åben og fortalte om dine lidelser?
Jeg har selv haft en depression og socialangst, og det tog også mig et stykke tid at erkende, at jeg havde en sygdom som både var tabubelagt i samfundet og hos mig selv...troede jeg. En dag blev jeg træt at folks spørgsmål om der var noget galt, rejste mig op på mit hold på min uddannelse og sagde det som det var og at mine medstuderende gerne måtte stille spørgsmål. Jeg har aldrig oplevet at blive taget så seriøst. jeg troede folk ville grine eller tænke fuck en idiot, men i stedet viste de interesse og min lærer gav mig nogle lektievaner som passede bedre til min tilstand. Efter dette blev jeg åben overfor stort set alle mennesker, og dte har jeg ikke fortrudt. Én veninde kunne ikke magte det og jeg har derfor ikke kontakt med hende, men ellers har jeg ikke oplevet andet end positiv respons. Mange har eftefølgende sagt at de var stolte af mig, at de synes jeg var "sej" at jeg turde og flere har også sagt at det gjorde det meget nemmere for dem at omgås mig, fordi de vidste at jeg var syg og ikke bare havde dårligt humør.
Jeg forstår godt dine tanker, men min erfaring siger mig at det ikke er det værd at skjule en depression.
MVH
Christina

Hvornår er det blevet en belastning at passe på sit barn?? Han kan altså ikke gøre for at han har en kronisk sygdom. Det er og bliver forældrenes ansvar at barnet får taget sin medicin, ellers er man slap som forælder.

men der er ligesom nogle herinde som synes at det er op til barnet at få taget sin medicin, og fuldstændig fralægger sig ansvaret som forældre.

Det er da det dummeste jeg til dato har hørt! Er nogen flove over, at tage astmaspray? Så tror jeg lige det stopper! Ihh ja, hvor er det dog PINLIGT at hive astmasprayen op af lommen når man kan mærke man bare må have den! Jeg kunne forstå hvis du ikke havde lyst til at stoppe en stikpille op i røven, midt inde på gågaden i KBH, men en spray?!?!? Min søster har astma, og jeg kan ikke se det flove i, at hun pludselig får svært ved at få luft, og er nødt til at tage sin astmaspray! Men nogen mener åbenbart hun bør holde sådan noget flovt noget for sig selv, og så hellere dø af det! De må da godt nok lide af en IQ under frysepunktet!

Det er en belastning at huske på medicin uanset om man husker det eller ej, så hvad er der i vejen med at man får en hjæpende hånd. ADHD er en belastning for hjemmet, men det gør ikke at man ikke elsker og ønsker at passe på sit barn. det er også en belastning for barnet at have ADHD. Det er ikke bare en lille ting i hverdagen.
Selvfølgelig skal forældrene tage ansvaret for at barnet får sin medicin, men det er vigtigt, at barnet også selv lærer at tage medicinen. Det er det samme med børn med sukkersyge. Det får også en hjælpende hånd med at huske deres medicin, men hurtigt lærer de selv at tage ansvar, sådan at de til sidst selv kan styre det og at det bliver rutine.
MVH
Christina

Selvfølgelig bør man som forældre sikre sig at ens små børn (og jeg mener man er et mindre barn når man er 8) får en livsnødvendig/funktionsnødvendig medicin.
Men jeg synes da helt klart det skal være et samarbejde, især hvis barnet forventeligt skal have medicinen i mange år, eller evt. resten af livet. Så er det godt at forældrene er "tovholdere" mens børnene også lærer vigtigheden og punktligheden i behandlingen at kende.
Jeg ser jo også at nogen fortæller om at så "glemte de sgu lige en pille og blev syge". Det kan jeg bar slet ikke acceptere at man lærer sine børn, for hvis man får medicin så tidligt i livet, er det som oftest fordi man virkelig har brug for den. Senere kan man jo også få nogle virkelig alvorlige bivirkninger/sygdomstilstande enten fysisk eller psykisk hvis man ikke passer sig selv og sin nødvendige behandling ordentligt.

Som tidligere nævnt er jeg ligeglad med om folk opdager eller ved at jeg fejler noget.
Men vi lever i et perfektionistisk samfund, hvor det at have en kronisk lidelse eller handicap kan koste dig dit job, dine karrieremuligheder, i nogle tilfælde dit netvær, det at få en kæreste mv.
På sin vis forstår jeg godt at folk måske holder deres sygdomme/lidelser skjult af den årsag.
Se bare på overvægtige som helt åbenlyst kan miste muligheden for at få job. Der er også nogen mennesker som mener at astma er en tabersygdom fordi den er forbundet med f.eks rygning og dårlig levestandard. Det kan måske også koste noget andre steder og så synes jeg ikke nødvendigvis det er udtryk for at man er ubegavet at man holder det for sig selv

Det kunne jeg aldrig finde på at gøre!
jeg syntes at man skal være ærlig over for sin famillie omkring sygdom
også ens nære venner bør ha besked!!
[l]

Nej jeg er ikke en af dem jeg behandler mig selv og alle kan hjælpes med asma og allergi
med kosttilskud til mad og drikke og få motion.
Ingen bør hemligholde sygdom menn erkende den da vil man kunne hjælpe sig selv da hemlig
hed er meget slidende for alle som hemligholder.
Alle bør få multivitaminer og mineraler og sporstoffer og protein og sundt fedt vor krop
har brug for da kan vi afhjælpe mangel sygdomme.
Medicin er giftige stoffer for kroppen ud over alle de giftige stoffer vor kroppe indhol
der fra mad og drikke og rygning og meget andet.
v.h.Hans Birgir Hansen
Tórshavn/ Færøerne

men holder også min "sygdom hemmelig" for fremmede og folk jeg ikke snakker særlig tit med.
mine symptomer er så nu blevet så slemme at jeg er blevet sygemeldt.
synes det er pinlig at fortælle, selvom ufattelig mange mennesker lider af det samme.
har irriteret tyktarm, og symptomerne plager mig efterhånden hver til hveranden dag.
nu er det ude i det åbne😖, men hvis andre kan fortælle om deres skavanker kan jeg nok også🙂