Efterlysning..

Nu har jeg siddet og kigget utrolig meget på unge mødre eller gravide, der får råd fra de "gamle"..
Jeg ville gerne høre om der er nogen unge mødre, der har troet på at de kunne klare det, men har fundet ud af at det var for hårdt alligevel.. At de har droppet uddannelsen eller lignende..
Jeg kunne godt tænke mig at få nogle af forestillingerne om hvor hårdt det er at være ung mor, manet lidt til jorden, af folk der rent faktisk har prøvet det, frem for folk, der tror de ved hvordan det er..
Jeg har nemlig selv tænkt på at få et barn og jeg er, som tingene ser ud nu, ikke et sekund i tvivl om, at jeg nok skal få taget min uddannelse og opnå alle de andre ting jeg gerne vil. Kan ikke forestille mig, at et barn, skulle kunne ødelægge mit liv..
Med Venlig Hilsen
Charlotte

Kære Charlotte.
Det er en utrolig dejlig ting at ønske sig et barn. Men hvorfor vil du have det barn? og hvorfor netop nu? Der er jo det ved det at et barn er et lille menneske, der er helt afhængig af den/de voksne der er hos det. Nøgleordet er kærlighed. Børn spørger hele tiden deres forældre: elsker du mig, og hvis de bliver bekræftet i dette er de lykkelige og udvikler sig harmonisk og bliver til menneker der kan elske andre, nære sand kærlighed. Hvis ikke.....
Vil du selv tage dig af dit barn eller vil du overlade det til andre? Hvordan tror du f. eks. at du vil have det med at skubbe dit barn tilside for at få din uddannelse og "alt det andet" du gerne vil. Hvilken rolle har du tiltænkt barnets fader? Hvorfor skulle et barn ødelægge dit liv? Det vil det ikke, men du kan meget let komme til at ødelægge barnets liv, at et barn forpligter dig hele livet, det er jo et andet menneske. Når/hvis du får det barn du så brændende ønsker dig af den ene eller anden grund, vil din verden se helt anderledes ud. Du bliver stillet overfor et valg mellem din selvrealisering og
det at udleve den kærlighed du føler for det du bar under dit hjerte. Jeg er heller ikke et sekund i tvivl om at du nok skal få taget din uddannelse og opnå alle de andre ting du gerne vil, men prisen kan meget vel vise sig at være den kærlighed der alene kan give dig lykken i livet.
Hvorfor ikke tage den uddannelse du vil have og så få det barn du vil have, når forholdene er til det?
Uf!! det her lød jo som en rigtig bedrevidende belæring,...undskyld, men jeg er far til 4 og har (heldigvis) haft tid til mine børn. Nu hvor de er voksne kan jeg høste frugten af al den tid, opmærksomhed og kærlighed jeg gav dem.

Kærlig hilsen "snart bæssefar."

..men er desværre ikke enig med dig..
Mener ikke at man kunne finde på at planlægge et barn, hvis man ikke har tid eller kærlighed at give..
-og jeg har da bestemt ikke tænkt mig at overlade mit barn til andre.. Kan slet ikke forstå hvad du mener dér..
Man skubber da ikke et barn mere til side ved at få en uddannelse, som ved at tage tilbage til sit job efter barsel.. Tvært imod mener jeg da, at man har mere overskud når man kommer hjem fra skole efter 6 timer, end ved at være på arbejde i 8..
Jo, jeg vil give dig ret i at jeg ville lade andre passe mit barn, på den måde, at mine børn bestemt skal i vuggestue og børnehave.. Men det er for deres egen skyld.. Det kan umuligt være sundt for et barn, at gå kun med moren derhjemme hver dag de første 5-6 år af deres liv..
Jeg har altid selv troet, at jeg ville tage min uddannelse før jeg fik et barn pga. økonomien, men da det gik op for mig, at økonomien ikke er et problem, ombestemte jeg mig meget hurtigt, da jeg så først ville kunne få et barn, når jeg er 30..
Forstår godt hvad du mener og er meget enig med dig til en klar grænse.. Men kun i opdragelsen af børn og ikke alderen og overskuddet, for det er individuelt..
Har bare hørt så tit, at en pige på 17 år ikke kan klare at have et barn og savnede lidt at høre fra dem selv, efter de er blevet mor, om det nu var så slemt som folk sagde..
Venligst fra
Charlotte

hej jeg er efterhånden blevet over de 30 ca 5 år, men jeg blev mor som 18 år, og jeg tog en uddannelse som klinikass,da mit barn var 6mdr startede jeg,men husk altid at have et godtnetværk da det er alfa omega, og lær at bruge folk omkring dig og husk det er ikke alle der kommer med dårlige råd du skal bare lære at selv at se hvad der er godt og skidt held og lykke

Hej Charlotte.
Jeg blev mor som 17 årig. du skal tænke på at din verden vil forandre sig, du kan ikke vide om dit barn vil være meget syg. Måske vil dit netværk ikke være så holdbart som du tror. Dine venner syntes kun det er sjovt i starten. Det kan lade sig gøre at være ung mor og få en uddannelse, men det er hårdt.Og har du ikke en kæreste som deltager som forældre til barnet, kan du blive meget ensom og kedelig. Du vil gå glip af din ungdom og det vil du fortryde og måske have psykiske men af hele livet.
Jeg er nu 40 år, og har prøvet det.
Tanker
Gitte.

Hej..
Man kan godt, men det er osse hårdt!!
Jeg er godt nok enlig mor til en pige på 18 måneder, og lige blevet færdig med handelsskolen, og det har været hårdt!! Både fordi det er ikke mange penge man har at leve for, så jeg har haft job ved siden af skolen da jeg har nogle fantasiske forældre der har og ville hjælpe mig med at passe hende imens jeg har måtte tjene penge ved siden af. Men man kan godt, for jeg har kunne derfor ville du osse kunne men vil ikke råde nogen til det da det er HÅRDT!! Men hvis man er stædig skal man nok komme langt..