hvem er faderen?

Question

tilføjet af nicegirl for 20 år siden

hvem er faderen?

Min kæreste og jeg fik for nylig et barn sammen. Problemet er bare, at han ikke er den biologiske far til barnet og det ved han ikke. Han er utrolig glad for barnet og jeg kan ikke nænne at fortale ham hvordan det hele hænger sammen. - Fortælle at en tilfældig affære med en gift familiefar bar frugt. Hvad skal jeg gøre? - jeg plages af dårlig samvittighed.

signesmail · Answer 1 · 2004-06-09 09:20:40

Normalt vil jeg sige 'ærlighed varer længst', men i nogen tilfælde kan en løgn skåne andre for megen sorg og forvirring.
Hvis en løgn betyder at du hele tiden skal finde på endnu en løgn for at dække over den første, så kan du ligeså godt være ærlig. Men ikke at sige noget er en anden sag. Lad ham være barnets far, lad ham forblive i uvidenhed, og så håber jeg du har lært lektien.
LAD VÆR MED AT VÆRE UTRO!

Anonym · Answer 2 · 2004-06-09 09:22:44

Hej.. Jjeg kan forstå det er noget af et dilemma du har sat der i. jeg mener at du bør være ærlig. Det er ikke altid den nemmeste løsning der er den rigtige, desværre. Vælger du at fortælle din fyr om det her, så vil I i det mindste stadig have ærlighed overfor hindanden, hvis du holder din mund er det ikke kun monogamiet der er røget så en tur, men dermed også den ærlighed og tillid som der måtte være i jeres forhold.
Mvh:
Forsafc
tillejligheden2@sol.dk

lillen · Answer 3 · 2004-06-09 10:57:58

Du har ikke noget som helst sense for moral, med pyt med det..hvor skulle du lærte det fra??? af hvem?? Altså, personer som dig der betragter livet som "light"..og er selviske bliver ved med det. Jeg tror at den bedste du kan gøre for din lille "nybagte" "familie" (hvem ved hvor længe den varer??-indtil du finder en til at springe med spredte ben i seng-)er at holde din mund lukket. Verden er fuldt med mennesker som dig. Og det er altid en stor skuffelse at finde ud af, ja, at en (du) var en lort..som de andre, som han havde ikke troet at du var(er). Lad den stakkels kæreste enten at tror "hele sit liv" på at han er faren..(som jeg tror ikke på at det kommer til at holde) eller sig sandheden frem..men det er NU!!!!!IDAG! og opløs den illusoriske "familie" som du fortjener ikke.

lillen · Answer 4 · 2004-06-09 11:00:41

!nicegirl" is a joke..en ny tendense, moden eller tror du på at du er britney spears elle en spicy girl?? eller er den nye standard mentalitet i Dk? POWER GIRL!!

mig-manden · Answer 5 · 2004-06-09 12:25:47

hvis du virkelig elsker barnet og dig selv så fortæller du ham det.. din kæreste fortjener ikke at blive holdt hen i det uvisse og når barnet vokser op vil han måske kunne se på barnet at han umuligt kan være faderen (medmindre den biologiske ligner ham!).. jeg foretrækker ærlighed og jeg ville blive MEGET vred hvis jeg fandt ud af det på anden måde.
så tag og fortæl ham det - du slipper for din dårlige samvittighed og tanken om at han MÅSKE finder ud af det vil ikke forfølge dig..

Anonym · Answer 6 · 2004-06-09 16:04:15

Jeg er enig med resten af forummet her, om at man med ærlighed kommer længst..
Der er ikke noget mere nedbrydende for et forhold, når tilliden er svækket. Hvornår lyver du for din kæreste igen? Er det om alvorligere ting?
Jeg vil ikke dømme dig med dette indlæg.
Jeg synes du skal fortælle ham det en dag, hvor I begge er i godt humør. Fortæl ham alt det der er sket, og hvis han vil have detajlerne med, så fortæl ham alt. Det er han bedst tjent med. At det gør frygtelig ondt at høre er en ting, den anden er at du spiller med åbne kort.
Du bliver aldrig den gode i dette spil, fordi det er dig der har været utro. Derfor kan du heller ikke tillade dig at blive sur på ham, fordi ham reagerer som han gør. Det er dig der er synderen.
Så håber jeg I får snakket det hele igennem, og lad ham få lov og tid til at "komme over det".
Med ønsker om en god fremtid for jer alle tre.

anonym · Answer 7 · 2004-06-09 16:56:42

deter ikke en nem situation du har placeret dig selv i, jeg mener generelt at man skal holde mund om utroskab, med mindre man bliver konfronteret med det. men i dette tilfælde vejer hensynet til dit barn højere end både dig og din kæreste.
desværre er det ikke kun din egen lille familie der kommer i klemme hvis kæresten ikke vil stå på parpir som faren, så er det også den søde gifte familiefar der har noget at berette til sin kone og børn!! der er ingen vindere kun tabere.....
du må gøre op med dig selv hvad der er vigtigst, din egen røv eller hensynest til dit barn, og vide at sandheden kan koste dyrt...
godt det ikke er mig..
hvorfor valget du dog at få et barn med en gift mand når du var i et forhold????
lykke til

anonym · Answer 8 · 2004-06-09 22:39:21

"hvorfor valget du dog at få et barn med en gift mand når du var i et forhold????" Hvad kan kvinden svare?..lad at hun føder bastarden..så han/hun bliver en sindsforvirret fra en uintegreret familie som han/hun kommer til at morder vores børn i fremtiden måske!! lad luden gøre verden til lort som denne er..fordi sådan folk som hende gøre ikke verden en smuk sted til at leve i.

fartil2 · Answer 9 · 2004-06-13 14:58:05

Hej nicegirl
En undersøgelse i England fastslår at ca 7 % af alle børn ikke har den far som alle tror (moderen ved man altid hvem er)
Nogle kvinder vælger bevidst at få børn med en mand der har specielle egenskaber som hun ønsker at føre videre, og det er måske ikke den type som hun har valgt at leve sammen med.
Specielle arvelige sygdomme afslører ofte dette ved undersøgelse af "forældrene" men man giver måske ikke altid besked til faderen hvis det ikke har betydning for sygdommen.
Jeg kender 1 tilfælde hvor det kom frem ved en skilsmisse, fordi moderen skulle have barnet med sig.
Jeg vil ikke moralisere; sådan er det bare.

Anonym · Answer 10 · 2004-06-15 21:22:04

Det er godt nok noget lort du er havnet i, men du har jo selv været ude om det, så ingen melidenhed herfra. Før eller siden bliver dit nuværende forhold opløst, og den biologiske far vil heller ikke kendes ved dig, sådan er det ofte med gifte mænd! Står selv i ligende situation her er det bare mig der er konen, og ingen tror jeg ved noget, men men det gør jeg!! Men jeg føler mig nu ikke truet, for manden bliver her! Da han og jeg er enige om sidespring er i orden i vores forhold, desuden gider han ikke starte forfra med småfolk. Men din partnet fortjener vished, hellere fra dig, end den andens kone.

DDD · Answer 11 · 2004-06-22 12:16:15

Hej "Nicegirl".
Jeg antager du mener dit kaldenavn sarkastisk. Jeg vil ikke dømme dig for det du har gjort men dog for at fortsætte med samme skrue. Det lader dog til at du ikke har det fedt med det, så det viser at du har en samvittighed. Denne samvittighed burde sige dig "SIG DET TIL HAM". Det er ikke det samme som ikke at fortælle om et sidespring, for ikke at såre partneren, men et spørgsmål om konsekvenser. Jeg mener at alle bør stå til ansvar i denne sag, også den gifte mand som du lavede sidespringet med. Du er blevet mor, og uanset hvordan du er blevet det, er det nu du skal lære at træffe voksne og modne beslutninger, selvom det kan have store konsekvenser. Du har et ansvar over for dit barn, og jeg mener at det må komme før både dig, din kæreste og den gifte mand. Du er nødt til at fortælle at han ikke er faren og du er nødt til at melde til myndighederne at din kæreste ikke er faren. Hvis din kæreste vælger at gå fra dig når han hører sandheden, er det en hård pille at sluge, men du er nødt til at sluge den. Hvis han finder ud af det på anden vis, måske fordi barnet ikke ligner ham, og beder om en blodprøve eller DNA prøve, kommer barnet i en ubehagelig position, hvad enten barnet er gammelt nok til at forstå det eller ej, på det givne tidspunkt. Hvis din kæreste af andre årsager vælger at forlade dig, ville det være DYBT urimeligt at han skulle betale børnepenge for et barn der ikke er hans. Du har også et ansvar over for ham. hvorvidt du vil fortælle hvem der er faren er dit valg, men jeg mener at også han skal stå til ansvar for sine handlinger. Man kan også melde faren ukendt hvis du har så meget til overs for ham, at du vil søge at redde hans forhold. Men dit eget forhold har du sat over styr, og det er op til din kæreste at vurdere om han synes at det er værd at redde. For at han kan gøre det skal han vide hvad han har med at gøre. Altså. Gør det ansvarlige, du er blevet Mor, og det skylder du dit barn.

susannenif · Answer 12 · 2004-06-22 23:23:09

Hej Nicegirl, jeg føler med dig, over den prekære situation du har sat dig/jer i, - men forstår ikke helt hvordan du kan være så sikker på, at det ikke er din kæreste der er far til barnet. Hvis det er fordi I ikke har dyrket sex sammen på det rigtige tidspunkt, hvordan kan det så være, at din kæreste ikke har reageret på dette.
Er du 100% sikker på at kæresten ikke er faderen?
Jeg vil næsten sige, at selv om du evt. er helt sikker i din sag, så må din beslutning om hvorvidt du skal fortælle det eller ej,af afhænge af om der er arvelige sygdomme i faderens familie,- for ellers opdages det formodentlig aldrig.
Såfrem du elsker din kæreste og ønsker at blive sammen med ham, så fortæl det ikke. Du vil gøre ham så ondt og det vil formodentlig påvirke hans forhold til barnet - og jeres forhold vil sansynligvis ikke kunne bære det.
Lad ham dog have den glæde i barnet som han kan - og skulle I engang i fremtiden gå fra hinanden, så lad ham stadig være barnets far, til glæde for både ham, barnet og ikke mindst dig selv.
Glem det med at det ikke er retfærdigt at han skal betale for et barn som ikke er hans biologiske barn,for det er uden betydning hvis han elsker barnet og vil være far for det altid.
Lev med din dårlige samvittighed, - en dag vil den blegne og du vil måske have redet et ellers udmærket forhold og oven i købet have givet dit lille barn en far for altid.
Det sidste skal du nemlig ikke forvente, at dit barn får i den i forvejen gifte mand.
Held og lykke til jer alle 3

solstikken · Answer 13 · 2004-06-24 15:17:29

Øhhh - plages du virkelig af dårlig samvittighed❓Det bør du altså også. Og du må nok sande, at du skal frem med sandheden, for den hemmelighed kan du aldrig holde på hele livet. Heller ikke overfor dit lille barn, som jo ikke har noget at gøre med dine fejltagelser. Desto før du kommer ud af busken, desto større chance for at nogen vil forstå det. Men du bør nok overveje prisen for både sidespring og hemmelighed. Håb på, at din kæreste virkelig er glad for dig, for han har al mulig grund til at føle sig snydt og bedraget her. Desværre !

kds · Answer 14 · 2004-07-02 08:19:48

Det er da helt tydeligt. Du skal fortælle ham sandheden. Han finder ud af det på et tidspunkt alligevel, så det er bedre at han ved det snarest. Måske tilgiver han dig, måske ikke, men det er næsten sikker at han ikke gør, hvis han selv finder ud af det om 1 år, 5 år eller 7 år.

Anonym · Answer 15 · 2004-07-02 08:23:51

Jeg skal ikke dømme dig, men jeg blev godt nok noget chokeret da jeg læste dit indlæg!!
Hvad har du dog tænkt på?? Hvis jeg var dig, ville jeg straks sætte mig ned og tage en samtale med min kæreste, og fortælle ham sandheden! JA, det bliver en hård omgang for jer begge, men denne samtale er udskudt i alt for lang tid, og det bliver ikke bedre af at udskyde den i endnu længere tid!!
Så for din families skyld, fortæl din kæreste at han ikke er den biologiske far.
Held og lykke.

enlig far · Answer 16 · 2004-07-02 08:31:29

phuha jeg blev rystet . du skal fortælle den rene
sandhed, jeres forhold holder til det. hvis
det er ægte kærlighed..
tænk hvis barnet bilver meget syg og der skal bruges
ny rygmarv. jeg tør ikke tænke på hvordan han ville reagerer..
tro på livet lev det og pas godt på jeres lille verdens borger..

joan · Answer 17 · 2004-07-02 08:39:28

jeg ved ikke hvad jeg selv ville gøre!!! jeg ville nok have det på samme måde som dig, være MEGET i tvivl. men alligevel prøve at sætte mig i hans situration, tænke på hvor ked af det han ville blive hvis han fandt ud af det på en anden måde... han ville nok foretrække at få sandheden af vide af dig før det er for sent, han har jo altid mulighed for at adoptere dit barn og på den måde blive "Far"...
held og lykke

er selv mor · Answer 18 · 2004-07-02 08:48:25

vi er alle mennesker!!!!, vi kan alle fejle og sig mig om ik alle er blevet fristet, for et år siden fandt jeg ud af min kæreste hade været mig utro og jeg var meget ulykkelig og sårret og om gud jeg ikke heller ville hade været for uden af vide det!!!!! hvorfor skulle jeg vide det hva jeg ikke ved har jeg ikke ondt af jeg elsker ham jo og lige meget hvad ville jeg jo ikke gå, vi har jo været sammen i 6 år og hvorfor smide det på gulvet for 1 fejl og det har bestemt ikke gjort min kæreste til et dårliger menneske at han var mig utro end alle andre mennesker.
LYT TIL MIG TI STILLE HVIS DU ELSKER HAM OG SKÅN HAM FOR DEN SMÆRTE DET VIL BRINGE OG DNA......... JA HVOR STOR ER CHANCEN PÅ DET LIGE BLIVER DEM DER SKAL HAVE TAGET DEN. HOLD DA OP.
DU HAR LAVET EN FEJL SOM DU FORTRYDER LÆR AF DEN.
OG LEV VIDER.

mee · Answer 19 · 2004-07-02 08:52:26

fortæl det nu, du skal ikke vente for så bliver det bare værre. han bliver sikkert sur og ked af det. men det vigtigste er du fortæller det nu, end senere. du vil komme til at fortryde det hvis du venter! held og lykke!

tom mortensen · Answer 20 · 2004-07-02 09:14:35

Jeg mener at du er nød til at sige det til ham,selvom det gør ondt at høre det.
Du går rundt med en hemmelighed som bliver større hver dag,men der kommer nok en dag hvor der kommer spørsmål?,så er du lidt på den,hvis du ikke siger det.
Jeg er ikke ekspert men har prøvet det selv,så gør dig selv glad ok fortæl,at du elsker ham.
M.v.h tom
tommortensensen@sol.dk

L8s · Answer 21 · 2004-07-02 09:23:37

det ville jeg også mene du skulle prøv at tænk på dit barn når det bliver ældre og skal lave forsøg i biologi hvor det så finder ud af via en blod prøve at han ikke er faren til barne eller at dit barn nu bliver syg og skal bruge blod der finder dit barn også ud af det og for den sags skyld også faren. jeg ville mene du burte fortælle det. man kommer længst med ærlig hed. og du snyder ham jo han vel nook blive ked af det når han får det afvide og det vel nok tage et stykke tid for ham at komme over men hvis han elsker dig og barnet kommer han tilbage.
hilsen mig

Neia · Answer 22 · 2004-07-02 09:31:15

Jeg troede sgu ikke der faktisk var folk der lavede sådan nogle triks! Prøv at tænk, når faderen en dag (ved uheld) finder ud af, at barnet ikke er hans!!! Det kan man simpelthen ikke byde noget menneske!!!!!!
Jeg synes du burde fortælle han det hurtigst muligt - du har allerede ventet for længe! Jeg synes det er dybt respektløst!!!,

by-nature · Answer 23 · 2004-07-02 09:32:22

DU har begået en fejl som DU må stå ved.
Barnet og din kæreste har KRAV på at vide sandheden, pgså selvom det kan betyde at du mister din kæreste.
Simple as that!

Neia · Answer 24 · 2004-07-02 09:36:12

Ja, det er menneskeligt at fejle, men det er sgu ikke menneskeligt at at udsætte nogen for dét faderen kommer til at gå i gennem! I fremtiden vil der blive genforsket meget mere i f.eks. arvelige sygdomme, så sandhanden vil komme frem.
Sig det hellere nu end senere!

Qibbi · Answer 25 · 2004-07-02 09:42:33

Jeg syntes du burde sætte dig ned og prøve at se hele denne situation fra dit barns synspunkt.
Har dit barn ikke krav på at vide hvem der er hans/hendes far?
Der er mange situationer, hvor dit barn vil kunne "falde" over sandheden, for sandheden kommer altid for en dag før eller senere....og hvad vil det gøre for dit barns selvtillid og ikke mindst dets respekt for dig som vil være knust for altid.
Det er menneskeligt at fejle og der er ingen, der har ret til at dømme dig, men du har ikke lov/ret til at fratage din kæreste muligheden for at have et reelt valg i denne sag og det stjæler du fra ham ved at tie.
Jeg syntes du skylder jer alle tre at fortælle sandheden og ja det kommer til at gøre ondt, men det må og skal gøres det skylder du dig selv, din kæreste og ikke mindst dit barn.
Tænksomme knus
Qibbi

solly · Answer 26 · 2004-07-02 10:16:34

og så kommer det fra dig at betragte andre som "småfolk", det ser ud som om du har meget ond i røven over at din mand har haft en affære med en anden kvinde.. for mig er HAN smålig siden han ikke kan tage sig af barnet med den anden kvinde.. det vil ikke undre mig hvis det var dig der har forhindret ham i det.. du siger at i jeres forhold er det i orden at have små side spring.. kære indrøm det nu bare at denne aftale var den eneste måde at beholde din mand på!! hvorfor skal han gå fra dig når han kan nøjes at have en "dummy" derhjemme som tillader ham alt.. hvem er et "lille menneske" i dit tilfalde??

Mus · Answer 27 · 2004-07-02 10:19:30

Du vil aldrig kunne holde det hemmeligt! Hvad hvis dit barn bliver sygt og skal bruge noget blod? Det er jo for livet, Man får et barn, det forsvinder jo ikke om 14 dage! Du skylder din kæreste og dit barn at fortælle sandheden. Tænk på hvordan dit barn vil have det, hvis det er gammelt nok til at forstå, når sandheden kommer frem! Det bliver ikke sjovt, men det er nødvendigt!

anonym · Answer 28 · 2004-07-02 10:26:33

hej mor.
først et stort tillykke med den lille.
men,,,det er så vigtigt at du er ærlig, det betyder meget i et forhold.
før eller siden bliver du nød til at fortælle det til dit barn, og det ville da være smart at fortælle faderen det først!!!
men husk, at være HELT SIKKER på hvem faderen er, før du fortæller det til nogen.
hilsen en kvinne

solly · Answer 29 · 2004-07-02 10:29:24

nice girl. mennesker handler forfærdelig i sådan nogle situationer.. det er nemmere at bedømme andre end feje foran sit eget dør først!! Du skal ikke tage dig af alle de ondsvage bemærkninger du har fået her på siden..
nyd dit barn så meget du kan, og være glad for at du ikke har valgt en abort..
Jeg vil, hvis Jeg var i din situation vælge at fortælle din kæreste alt.. hvis han er mand nok så vil han være i stand til at acceptere din ærlighed.. mange gange er "far" den person som opfostrer barnet - barnet bliver, som du selv har oplevet, meget nemt til.. men problemer og udfordring opstår først når man skal opdrage barnet.. her ligger den rigtige udfordring i "at være far"
Mange kærlige hilsner
fra en mor

lahrmer · Answer 30 · 2004-07-02 10:29:46

Jeg tror sgu desværre ikke mere, at det er så ualmindeligt at udsætte nogen for det faderen bliver udsat for! Jeg tror nærmere det er ved at blive til hverdagsbegivenheder Verden over! Det er åbenbart noget, der ligger til menneskets natur...hermed ikke sagt at det bliver mere moralsk at gøre sådanne ting!
Lad dog vær' med at dømme folk på den måde, for det er da i hvert fald umenneskeligt at blive udsat for så meget kritik på én gang...jeg tror desværre dybest set, at det er omverdenen den er gal med...folk har sgu så skide travlt med, hvad andre folk laver og især, hvilke fejl andre folk har! Det er jo derfor, vi har medier og debatter som denne, for at leve højt på, at der er nogen, der fejler...og hvis man tilmed også kan rakke ned på de folk, der laver fejlen...JA! så er den helt i vinkel! Folk er nogle nysgerrige skiderikker!!!(Ja, jeg sidder her selv lige nu og sikkert af samme grund som I andre, men det er da tankevækkende at vi går så meget op i, hvad andre laver!)
Selvfølgelig skal man snakke om sine problemer, men ikke med alle og enhver! Og da slet ikke med nogen, man ikke kender! Folk pisser af over, at nogen kan finde på ting, som det du har gjort, Nicegirl, de rakker ned...måske er der nogle enkelte gode svar, men hjælper det på din samvittighed? Det tror jeg næppe, derimod tror jeg, at du skal gå lige til kernen...der hvor skoen trykker...der hvor det gør ondt...kort sagt; DIN KÆRESTE! Jeg ved det kommer til at gøre ondt både på dig og ikke mindst din kæreste, men gi' det tid...sårene kan hele med tiden, hvis blot du er ærlig...hvis ikke du er ærlig, så vil der altid være et hul i din samvittighed!
Fortæl ham det, mens tiden er til det! Din samvittighed bliver ikke bedre af at vente! Det er bedst for alle parter, at du fortæller det!
Nicegirl, man kan sagtens være nice trods sine gerninger, hvis man blot forsøger at gøre det godt igen!
Håber samtidig, at du har lært noget vigtigt! ( DU VED SELV HVAD DET KAN VÆRE!)
God vind fremover!
Venlig Hilsen Suz!

ice · Answer 31 · 2004-07-02 10:45:46

Du er sgu da et fjols, med det ved du vel godt.
Selvfølgelig skal du fortælle ham det. Han har ret til at vide det ikke er hans barn. Han har ret til at vælge, om han vil være far til et barn han ikke selv har været med til at sætte i verden. Du kan bare håbe på at han er Large nok til at tilgive dig.

Mor til to · Answer 32 · 2004-07-02 10:54:41

Jeg er helt enig..Mand dig dog op og få lettet samvittigheden, før eller siden bliver det opdaget, og så står du langt værre end du gør nu. Ærlighed er nu det man kommer længst med her i livet. Var jeg mand og fik en besked om at mine to børn i virkeligheden ikke var mine, jeg ville blive så gal som jeg aldrig har været før, jeg ville nok ikke kunne tilgive den anden part hvis det var en løgn som der var holdt på i for lang tid. Hellere ta diskutionen nu og få det overstået. Er man moden nok til at få et barn, så er man sgu også moden nok til at se den anden i øjnene, få det fortalt og ta konsikvenserne af det.

bobart · Answer 33 · 2004-07-02 10:59:17

Sig sandheden - dette KUN af hensyn til dit barn. Hvad hvis det viser sig at der er arvelige sygdomme i din kærestes familie eller andet du umiddelbart ikke har tænkt på.
Du fratager jo også din kæreste muligheden for selv at vælge sin egen fremtid. Det er respektløst.
Det er sådan i livet at man må tage konsekvens af sine handlinger - uden at dømme om det du har gjort er forkert eller ej - det overlader jeg til din egen samvittighed.
Tænk også på i fremtiden hvordan du vil være opmærksom på divergenser i.f.t. arvelige træk m.m. Hver gang din kæreste og hans familie gør opmærksom på lighedstegn vil du blive mindet om det.
Nej - se at få lettet hjertet om end det er en svær en.
Held og lykke for dit barn.

århusaneren · Answer 34 · 2004-07-02 11:39:48

Jeg synes virkelig du er en gris... Tænk at holde så kærlig en mand for nar. Så hvis i går fra hinanden skal han betale penge til noget som ikk er hans. Jeg håber virkelig du bliver afsløret.... Og at han så forlader dig, for du er da ikke værd at samle på. Og senere skal du lyve for din eget barn. Er din kærlighed til barnet virkelig ikk større , end du godt kan lyve for det i resten af dig liv. Håber virkelig du skammer dig

Anonym · Answer 35 · 2004-07-02 11:59:13

Er du nu helt fuldstændig 100 % sikker på at det ikke er din kæreste, der er faderen? Hvis du ikke er 100 % sikker, kan det jo gøre alting meget være at fortælle det. Hvis du er sikker, synes jeg, at du skal være ærlig og sige det til ham, så du kan få renset din samvittighed. Hvis han bliver så sur, at han går fra dig, er det forståeligt, men du kan sagtens klare det.
Held og lykke med det og få det nu overstået - enten gør det jer stærkere ellers så ødelægger det forholdet!Oecon

Resen · Answer 36 · 2004-07-02 12:28:23

damn, jeg sidder her og bliver møg ked af ...
Jeg har selv en søn på 2 år, som jeg er super glad for.
Jeg tør ikke tænke på hvor ondt det ville gøre hvis min kæreste kom og fortalte mig at jeg ikke var faren til min søn ... Men jeg tror jeg ville kunne komme over det hvis jeg fik det afvide nu ... omvendt, hvis jeg fik det afvide om 5-10 år ville jeg hade dig som pesten, men stadig kunne have et forhold sin "søn" uden at skulle snakke med dig.
Din kæreste elsker "sin søn" over alt på jorden ... den lille skabning er så skrøblig at han ikke vil forlade ham . Så fortæl din kæreste det,
Hvordan du skal gøre det har jeg ingen ide om .. for hvornår det er bedst at fortælle det. Når i 3 sidder og hygger jer? eller når dig og din kæreste sidder alene efter jeres søn er puttet iseng?
Forresten så kan i jo lave endnu en lille søn senere i livet.

MvH.

M33Kbh · Answer 37 · 2004-07-02 13:02:47

Hej,
Personligt ville jeg stærkt overveje at gå min vej, hvis utroskab ligefrem førte til et barn. Hvis han får en mistanke, når barnet bliver større, fordi de måske slet ikke ligner hinandne, så vil han måske overveje at få en DNAtest.
DNA tests bliver billigere og billigere. Da jeg selv er træt af utro kvinder ville jeg selv få en DNAtest af et barn som jeg skulle være 'far' til, hvis jeg fik en mistanke. Faktisk overvejer jeg at gøre det under alle omstændigheder, fordi jeg ikke vil risikere at spilde min tid på at passe andres avl.

Jeg synes det er totalt egoistisk at du ikke har fortalt det før du fødte og ladet ham blive i troen om at han skulle være 'far'.
Nu skal han gå og fodre på og elske en anden mands unge indtil han måske en dag fatter mistanke og så er skaden så meget større.
Hvorfor gav du ham ikke chancen for at afbryde forholdet inden fødslen, så han ikke skal spilde sin tid på dig og dit og en tilfældig guts barn?

Anonym · Answer 38 · 2004-07-02 13:06:54

Hej, Jeg synes ikke du skal fortælle det! Det gør ikke nogen gav, af at du siger det. Din kæreste vil måske aldrig tilgive dig. I har været en masse igennem med din graviditet, det er alle. Dit barn vil miste sin far. Du er ikke den eneste der lever med denne dårlige samvittighed. Det er ikke for så lang tid siden, at det var oppe i medierne. Der er mange kvinder der sidder i samme "båd" som dig.
Jøderne siger: hvis moderen er jøde, er børnene det også. Men ikke hvis det kun er faderen. Dette er noget "man" altid har sagt.
Sådan var det også i Danmark for mange år siden (Vikingetiden).
Jeg synes du skal leve med "din dårlige samvittighed". Du tænker måske meget over det nu. Men det vil blive mindre med årene.
Men du skal tænke dig om, for hvis du bestemmer dig for ikke, at sige noget er det for livet.
Både overfor din kæreste og dit barn!

Lea · Answer 39 · 2004-07-02 13:21:18

Der er ingen tvivl om, at du bliver nødt til at fortælle sandheden, selvom det er svært - det er alt for nemt at løbe fra sit ansvar - og at fortælle sandheden er dit ansvar. Dit barn har ret til at vide hvor det stammer fra, hvem der er dets biologiske far. Det vil være forkert at holde en så vigtig oplysning fra dit barn. Din kæreste har også ret til at vide sandheden om en så vigtig del af hans. Det kan godt være at han ikke ligefrem vil takke dig for at fortælle ham sandheden - men det vil ikke være fair af dig at føre ham bag lyset. Og frygteligt for dig at skulle leve på en løgn resten af dit liv - og man kan i længden ikke leve godt i et forhold der er bygget på en løgn.
Så held og lykke med at fortælle sandheden - i længden er det det eneste rigtige.

fortæl det !!!! · Answer 40 · 2004-07-02 13:30:31

hvad fanden bilder "er selv mor" sig ind ??
at du har begået en fejl, ja ... lær af den og fortæl sandheden... hvad ville du ik sige hvis det var dig der ikke fik sådan en ting at vide... ??? At leve på en løgn er ikke fair.. Elsker han dig bliver jo hos dig... men gør dog i det mindste fyren opmærksom på at han ikke er den biologiske far... men erstatsnings far for barnet...
eller hvad du nu vil kalde det.. synes sgu du vil ødelægge mere end som så ved ik at fortælle ham det...
men ok vær en kujon og lad vær... lev på løgnen til du dør... og tag din løgn med i graven hvis ik han finder ud af det

L8s · Answer 41 · 2004-07-02 13:35:15

har du selv børn, hvad skal hun gøre hvis barnet så opdager det at han ikke er faren eller hvis faren opdager det prøv at tænke på konsekvenserne i det der bliver de da merer skuffet/keder af det over.
hun må hvis selv finde ud af hvad hun gør der er mange meninger her inde men håber hun finder den bedtse løsning for dem alle sammen da hun jo skal tænke på dem alle 3.
hilen en mor

CLH · Answer 42 · 2004-07-02 13:35:51

Fortæl ham det, før vil du ikke få god samvittighed. Og hvis han elsker det barn så meget, så vil han blive.

cassidy · Answer 43 · 2004-07-02 13:39:37

Hvad hvis barnet bliver alvorligt syg???
Hvis det udvikler en sygdom, hvor det måske er arveligt..
Hvad hvis barnet skal have blodtransfusion... Nogle blodtyper er sjældne.... OSV..
Tænk hvis barnet fik brug for knoglemarv, hvor den rigtige fader er den eneste som måske kan hjælpe.. og kommer sandheden frem der... ja så ryger parforholdet sikkert.. for hvad er mere fortiget igennem årene..
Tænk på hvad der er bedst for barnet...
cassidy

Lonni · Answer 44 · 2004-07-02 13:42:34

Alt hvad der kan siges om din situation, er sagt....så jeg vil gemme spaltepladsen til een der har noget nyt under solen.....men to ord vil jeg lige nævne....
Forbliv tavs *S*
Knus til dig..fra en Farmor :-)

ZetroGrade · Answer 45 · 2004-07-02 13:44:12

Jeg deltager normalt aldrig I disse debatter, men når denne debat var på forsiden af www.sol.dk's hjemmeside, så kunne jeg ikke dy mig.
Hvis du ikke fortæller ham det og er 100% ærlig og gør det frivilligt, så risikere det at komme frem under et skænderi og det vil ramme ham 100 gange hårdere end hvis du stille og roligt satte dig ned og fortalte ham det.
Hvis det havde været mig det var sket for og du havde fortalt mig det, så havde du været single med det samme, barn eller ikke noget barn. Det lyder barskt men der er desværre ingen undskyldninger for affærer i min verden. Det kan godt være jeg lyder hellig, men jeg mener bare ikke at affærer løser noget som helst. Har man lyst til noget andet, så må man afslutte det man har før man prøver noget nyt.

amla@sol.dk · Answer 46 · 2004-07-02 13:56:11

Kan du leve med at det er en anden der er far så lad for guds skyld din mand/kæreste leve i salig uvished. Det er det bedste. Nogle gange er man bare nødt til at have en hemmelighed for sig selv. Hvis du ikke fortæller det til hverken barn eller din kæreste, så er der ingen af dem der vil tænke over det. Lad din kæreste være glad for barnet og elske det som sit eget.

retsgenetiker ;) · Answer 47 · 2004-07-02 14:07:49

Hvis hun ved at kæresten ikke den biologiske far, så vil det også fremgå af alle officielle papirer da der vil stå "ukendt" i stedet for hans navn under "barnets far". Og så er det bare et spørgsmål om tid inden han finder ud af det - det kan ikke holdes hemmeligt - med eller uden DNA.
Spørgsmålet er også om den dårlige samvittighed skyldes løgnen over for kæresten eller det bare føles som dårlig samvittighed nu da beviset på den "tilfældige affære" er tydeligt for alle og det er på tide at bide i det sure æble og risikere forholdet. Men hvis hun vil af med samvittigheden er der kun en ting at gøre - Hun har begået en fejl og det bør være op til kæresten om han kan tilgive den.

Anonym · Answer 48 · 2004-07-02 14:13:56

Jeg ville IKKE sige noget til ham, men istedet lade tvivlen komme ham til gode. Du kan vel ikke med sikkerhed vide at det ikke er ham der er faderen. Prøv at skubbe tanken ud om at det kan være at det ikke er ham der er faderen. Hvis han er en god far til barnet, så ville jeg absolut aldrig sige noget til ham. Glem din dårlige samvittighed og nyd din dejlige mand og din dejlige far til dit barn! Du kan ikke bruge det andet til noget, men husk at tag ved lære af dine fejl og drop de sidespring i fremtiden!

Anonym · Answer 49 · 2004-07-02 14:17:36

Kære Ven
En af mine bekendte er blevet skilt efter 10 års samliv, i forbindelse hermed kom det frem at INGEN af hans 3 børn var hans!
Tænk over hvilke følelser det får frem i en far når han har været far i 10 år, tænk på bedsteforældrene. Jeg frygter for at konsekvenserne af at holde mund vil kunne overstige din vildeste fantasi når sandheden kommer frem. Og jo, det vil komme frem -før eller senere.
Tag konflikten nu.
Held og lykke med jeres ny, jeg tror din mand er en brav gut som ser mere på dig og barnet end på sin andel af sagen. Hilsen mand på 47 år og far til 2 piger.

Anonym · Answer 50 · 2004-07-02 14:46:32

Jeg er selv mor til en dreng, hvis far jeg bor sammen med. Jeg kunne aldrig finde på, at være min kæreste utro. Men nu har hun gjort det.
Min kærestes morfar kender hans mor ikke. Hun havde hendes mors nye mand som far. Dette har aldrig været et problem. Så hvorfor skulle det være det for barnet?
Jeg siger ikke, at det er godt det hun har gjort. Men hun må tage konsekvensen af det. Hvis hun holder mund, må hun aldrig sige det. Hvis hun fortæller det vil hendes barn miste sin far! Det er de to ting hun skal sætte op mod hinanden. F.eks. mener jeg at alle børn skal have mulighed for, at begge forældre. Men dette barn vil aldrig ha' changen for, at have en far. Kærlighed er ikke biologisk!
Selvfølgelig er det ikke op til mig. Men hun beder selv om folks meninger og det er det hun får.
Det vil altid være op til hende og der er mange meninger. Det synes jeg kun er godt, for så danner hun sig egen, forhåbentlig!

Anonym · Answer 51 · 2004-07-02 15:26:59

Hej *SS*
Lad dog være med at fortælle det. Lad din fyr opleve og have den glæde at det er hans og dit barn.
Jeg tror ikke på at netop i dette tilfælde på " at med ærlighed kommer man længst ".
Jeg har selv en kæreste som i december fik foretaget en abort, pga. et sidespring, som jeg selvfølgelig har tilgivet hende.... men da hun fortalte at hun var gravid, følte jeg en meget stor glæde og så frem til at skulle have en lille ny igen... men hun kunne ikke stå graviditeten igen, idet jeg ikke var barnets biologiske far, og valgte så abort.
Jeg elsker min kæreste meget højt, men ville have ønsket at have været uviden om dette sidespring, og ville have elsket det kommende barn som mit eget..
Dette blot min mening, og jeg er iøvrigt far til 2 børn.
Kærlig hilsen
fra
hankatten

apocalypse111 · Answer 52 · 2004-07-02 15:27:08

Tænk at du kan samligne utroskab med dette....det kan du absolut ikke....
Hun burde og skal være ærlig så han selv kan vælge...det er ik noget hun skal gøre for ham.....
Hun har dummet sig og må tag den konsekven der er.....
Det vil være en byrde hun skal gå med resten af sine dage...Det ender med at hun er depri rasten af sine dage og så er der ingen der er lykkelig....
Der er alt for mange kvinder der lyver om...og stakkels børn...at de ikke får mulighed for at vide hvem der er ens far..........

svanepige · Answer 53 · 2004-07-02 16:01:30

Ja, jeg spørger nu mig selv, om du ikke burde have ladet være med at få et barn, når du nu stiller et spørgsmål om du skal fortælle din kæreste at han ikke er faderen.
Selvfølgelig skal den biologiske far have at vide han har et barn, og din kæreste at det ikke er ham der er den biologiske far. Du kan da ikke lyve for alle og enhver fordi du har undskyld udtrykket "dummet dig". Det er da slet ikke barnets skyld, og at lyve ved ikke at sige noget er bestemt også at lyve.
Uden tvivl i mit sind - sig det, og hvis din kæreste er så glad for dig og dit barn, ja så vil han nok fortsætte med at være det hvis du er ærlig. Men tænk hvis han finder ud af om 1-2 år at du har løjet, hvad tror du så han vil gøre?
Pas på dit barn og dit barns identitet ved ikke at gemme sandheden væk.

Anonym · Answer 54 · 2004-07-02 16:29:19

kære nicegirl.
du bør så hurtigt som muligt fortælle ham sandheden, hans kærlighed til barnet og dig, bør ikke forsvinde på grund af det. jeg mener, tænk dig at han selv fandt ud af det, hans føelser bliver bare mere og mere såret, jo længere du venter med at fortælle sandheden, men fortæl ham det NU!! du bør ikke vente med det længere. osse fordi at dårlig samvittighed kan ende med at "æde" dig op indefra. men hvornår fandt du ud af sandheden? det var nemlig der du skulle have fortalt sandheden. en anden ting, er at du bør holde dig fra andres mænd.

Mette · Answer 55 · 2004-07-02 17:44:15

Hejsa... Jeg føler virkelig med dig,jeg har selv haft næsten det samme problem,jeg var så bare bleve gravid før jeg mødt min kærste (nu ekskærste).
Men det hele kom frem i lyset en morgen meget tideligt,og så gik der lige 4 mdr inden svaret kom på hvem der var faren,men jeg er meget glad for at det kom frem,for det er ik sjovt at se sin kærste være glad for det barn som sikkert ik er han's,og i mit tilfølde var det jo ik kærsten der var faren,men en go ven der var den heldige ;-)
Nu er min søn snart 2 år,og jeg er alene mor,men det er meget bedre end at have dårlig samvittighed.
Du skal gøre hva du finder bedst,men jeg tror at det nok skal komme frem en dag at din kærste ik er faren,og så har du ført ham bag lyset to gange.
Mette

rp22 · Answer 56 · 2004-07-02 17:59:43

Først vil jeg lige sige at jeg håber du har rigtig dårlig samvittighed, rigtig dårlig! Hvis du elsker ham overhovedet, skal du sige det til ham. Det fortjener han at få at vide, siden at han har været dig tro, og du har været ham utro. Jeg er en pige på 14 år, hvis forældre er blevet skilt pga. utroskab. Jeg synes at utroskab er moralsk forkert, og ingen burde gøre det. Men din kæreste fortjener at få sandheden at vide, ligemeget hvor ondt det gør. Det er da bedre at få det at vide nu, end om 10 år, hvor han så har gået og troet at han var faderen. Og hvad er endnu værre er at du har haft en affære med en gift mand. Mennesker der er utro, jeg fatter ikke hvordan i kan få jer selv til at gøre det, det kan jo knuse et andet menneske. Jeg håber virkelig at du har indset hvor forkert det var, og at du aldrig vil gøre det igen. Men sig det til ham, han fortjener det, og desuden vil sandheden komme frem før eller siden....

Klaus · Answer 57 · 2004-07-02 18:38:00

1: du burde sateme skamme dig at have en affære. Det vigtigste i et forhold er TILLID. Du har taget det mest intime og private i forholdet...og givet det væk. Du vil, for resten af livet, have dette nu. Det kan ikke tages væk, og hvér gang nogen ikke stoler på dig...skal du ikke være sur på dem - men på dig selv
2: når der er børn indblandet, er det ALTID barnets tarv der er det vigtigste: hvordan vil du selv have det, hvis du skulle leve dit liv på en løgn og ikke kende din rigtige far? Tag dog skraldet nu, og vær stolt af at du i det mindste var voksen nok til at tage konsekvenserne af din egen handling!

Ekebiv · Answer 58 · 2004-07-02 19:23:32

Jeg synes, at du skal fortælle ham sandheden.....Det handler om at barnet har ret til at vide hvem sin biologiske far er og det har barnets rigtige far også!
Jeg synes du skal komme over hvordan du selv har det og komme ud med sandheden. Barnet og dets biologiske far også og synes du ikke din kæreste har ret til ikke at blive holdt for nar...

Charlieh · Answer 59 · 2004-07-02 20:33:36

hvordan kan du være sikker på at det er din affære med den gifte mand der bar frugt og ikke din kæreste❓ hvis du og din kæreste ikke dyrkede sex i den periode du er blevet gravid i... tror du så ikke at han selv kan lægge 2 og 2 sammen❓ Min mening er måske at du selv tror at det er din affære der er faderen, men ikke ved det 100%. Derfor sig ikke noget til din kæreste, m.m. du selv ønsker et ødelagt forhold på dine egne formodninger og evt. drømmefantasi...

Mor til 2 · Answer 60 · 2004-07-02 21:21:43

hej
Jeg vil bare fortæle dig at, jeg mener at ærlighed er det bedste, og at det kommer man længst med.
Jeg syndes at du skulle få fortalt eller forberedet din kæreste på at han muligvis ikke er faren. Men selvfølig
SKAL du VÆRE 100% sikker på at han ikke er faren, hvis du er i tvivl prøv at se om du kan få lavet en DNA test. Så tvivlen ikke er der mere.
mvh. Mor til 2

er selv mor · Answer 61 · 2004-07-02 21:58:51

tænk på alt det du / siger......
negativt men for helvet ved hun overhovede at det er afæren der er faren el..... tror hun det bare???? tænk hvis hun siger det og deres forhold går fra hianden.... og det så sener viser sig at det enlig var kæresten der er faren?? hva så??? jeg ville holde mig kæft og leve på en formodning om hva jeg troet og hvis det endelig kom fram ja så måtte jeg jo tage horne ved tyren der, men tænk hvis der aldrig skete noget så slap jeg for at sårre et menneske jeg holdte meget af.

1265 · Answer 62 · 2004-07-02 22:12:29

Jeg fødte et barn..og troede at ham der blev skrevet på som far..VIRKELIG var den rigtige..(vi kalder ham nr 1)
Jeg havde ikke været utro..men vi var fra hinanden i et stykke tid hvor jeg fandt mig en lille flirt..(ham kalder vi nr 2)
Jeg og nr 1 fandt så sammen igen...og der efter fandt jeg ud af at jeg var gravid.
Terminen passede med at det var ham..og jeg overvejdede slet ikke at fortælle om nr 2. da jeg ikke fandt det vigtigt.
Han var jo bare en flirt.
Jeg og nr 1 gik fra hinanden...og jeg fandt sammen med nr 2.
Så billeder af ham..og de lignte mit barn.
Vi snakkede om vores flirt..og kom i tanke om at det var rimelig tæt på der hvor jeg kunne ha været blevet gravid.
Vi fik lavet en dnatest..som jo så viste at nr 2 var faren og fik derfor omstødt faderskabet..
Jeg kan ikke råde dig til hvad du skal gøre.
Men dit barn og kæreste har ret til at kende sandhenden.
OGSÅ selvom den gør ondt..

Anonym · Answer 63 · 2004-07-02 22:22:59

sige sandhed

også en mor · Answer 64 · 2004-07-02 22:34:59

Både dit barn og din kæreste har al mulig ret til at kende sanheden. Den dårlige samvittighed du plages af nu, den forsvinder aldrig. Den vokser bare. Hvad når barnet er stort, og der tages blodprøver af en eller anden grund. Eller en gentest i forbindelse med sygdom. Der er så mange faldgruber og jo længere du venter, jo værre er det. Overvej om det er al den løgn værd, at du fremstår som "ren". Han elsker ungen, det gør han nok også bagefter. Ungen er jo sig selv. Om han fortsat vil elske dig, må tiden vise. Men det er respektløst at lade ham og barnet leve på en løgn. Held og lykke.

Lissi · Answer 65 · 2004-07-02 22:38:34

...ikke at sige noget til din kæreste..så husk endelig at ikke sige det til nogen...ikke engang din bedste veninde....bliver i uvenner en dag, har hun ikke den viden at kunne gøre dig fortræd med..
Hvis det skal holdes hemmeligt...så skal det holdes hemmeligt for alt og alle.
Håber du finder fred i din sjæl...uanset hvad du vælger at gøre.
Lissi

Ben Panthera · Answer 66 · 2004-07-02 23:10:55

Kære du, tillykke med dit barn.
Du bør fortælle sandheden. Det vil komme dig selv, din kæreste, dit barn og også den biologiske far til gavn på længst sigt.
At fortie sandheden (og det du har gjort) gør ikke din "utroskab" mindre alvorlig - den gør blot dit sidespring til en slet skjult løgn. Sagen vil alligevel blive afsløret en dag. Den dag, vil du have det godt med at have været ude i god tid med sandheden, selv.

Johanna Anina Kristina Mali... · Answer 67 · 2004-07-03 07:43:04

Jeg forstår godt, at du plages af dårlig samvittighed! Det ville jeg også gøre, hvis jeg var dig!
Du burde fortælle ham sandheden, og få det ud af verden! han har vel krav på at vide, at det ikke er hans biologiske barn? Hvordan ville du reagere, hvis du var ham, og selv fandt ud af, at barnet ikke var dit?
Du har dummet dig, og det burde ikke gå ud over ham - men påpeg også, at du blot er et menneske, og at ingen mennesker er fejlfrie! Fortæl ham, at du fortryder hvad du har gjort, og at det nu ikke engang kan laves om!
Du har jo selv valgt at blive gravid med en anden, ved at gå i seng med en anden! Og man høster jo som bekendt, som man sår! - Det kunne du jo kun have undgået 100 % ved ikke at have været utro, ik´ sandt!?!
Held & lykke med det hele!

Anonym · Answer 68 · 2004-07-03 07:44:55

Jeg forstår godt, at du plages af dårlig samvittighed! Det ville jeg også gøre, hvis jeg var dig!
Du burde fortælle ham sandheden, og få det ud af verden! han har vel krav på at vide, at det ikke er hans biologiske barn? Hvordan ville du reagere, hvis du var ham, og selv fandt ud af, at barnet ikke var dit?
Du har dummet dig, og det burde ikke gå ud over ham - men påpeg også, at du blot er et menneske, og at ingen mennesker er fejlfrie! Fortæl ham, at du fortryder hvad du har gjort, og at det nu ikke engang kan laves om!
Du har jo selv valgt at blive gravid med en anden, ved at gå i seng med en anden! Og man høster jo som bekendt, som man sår! - Det kunne du jo kun have undgået 100 % ved ikke at have været utro, ik´ sandt!?!
Held & lykke med det hele!

Lissi · Answer 69 · 2004-07-03 08:15:30

Dette indlæg fra en "plaget" mor, har fået en stor interesse og mange svar er givet i denne sag.
Det undrer mig at "folk" er så frygtelig moralske..jeg tænker på om det er fordi de er unge, ofte MEGET unge mennesker...som endnu ikke har afprøvet sig selv i livet, og mangler erfaring..det vælger jeg at tro!
Jeg er kommet frem til, at mændene er de hårdreste i dommen om utroskab, så kommer dem, som jeg tror er meget unge, så vi andre som er mere moderate i anskuelsen, det er os som selv er mødre, og kvinder i en moden alder.
Jeg føler, at vi i denne dabat er bombet tilbage til stenalderen, hvor dommen om utroskab er stening på offentligt torv.
Det overrasker mig at ungdommen er såå moralke, jeg tænker på om de selv er monogame, eller om indlægget her giver anledning til at selv få renset ud i skabet med skelletter..jeg tror det.
Jeg er måske den ældste her i debatten, har både børn og børnebørn, og har igennem et langt liv erfaret, at utroskab ALTID har fundet sted, også i mine forældres tid, selvom det var mere tys tys på den tid, så fandt det altså sted, og jeg kan love hver og een her, at der er mange mænd der betaler, og tror de er faderen til et barn, som de rent faktisk ikke er biologisk far til.
Sådan er det, og sådan vil det altid være...fordi mennesker ikke er monogame, som mange andre dyrearter heller ikke er, det ligger ikke i vor natur...monogami er et menneskeskabt begreb, og en menneskeskabt ægteskabslov....
Jeg undres !
Venlig hilsen
Lissi....som ikke er monogam, og som tør stå ved det, fordi jeg "bare" er et mennenske :-)

xxxx · Answer 70 · 2004-07-03 08:24:20

jeg synes det er utrolig tarveligt at holde en for nar på den måde. du må ikke elske ham højt nok når du kan finde på at være sammen med en anden. at du så valgte at få barnet når du vidste at det ikke er din kærestes barn. når du fortæller din kæreste om hvordan det hele hænger sammen vil ham miste alt for dig. du har løjet ham op i hans åbne ansigt. man kan ikke blive udsat for noget værre. han går rundt og tror det er hans barn selvom det ikke er. og du lader ham fortsat tro det. på et eller tidspunkt vil sandheden komme frem, hvis ikke fra dig så finder han ud af det på en anden måde.

Anonym · Answer 71 · 2004-07-03 09:37:49

efter at have læst dit brev
kom jeg til at tænke på hvad hvis i går fra hinanden vil du så kræve din kærste for børnepenge til et barn der ikke er hans
ville det værer fair over for ham
eller hvis barnet kommer ud for en ulykke og har brug for transplantioner hvor familien jo passer bedst
tænk dig om og sig sandheden det burde du have gjordt med det samme

Den kyniske søn · Answer 72 · 2004-07-03 13:08:43

Hej Lissi (og alle I andre),
Undskyld jeg siger det, men du er temmelig naiv, når du tror du kan holde noget hemmeligt for et barn, ved at tie stille.
Som tolvårig hadede jeg min mor fordi jeg havde en grundlæggende mistillid til hende.... omkring familieforhold. Det var ren intuition.
Da jeg var 21 tog hun sig endelig sammen til at fortælle mig at min "far" faktisk ikke var min far. At hun har holdt på den løgn i 21 år har gjort hende selv til et pillevrag og mig til en kynisk stodder uden tillid til nogen mennesker......MEN JEG BLEV IKKE OVERRASKET da hun fortalte sandheden. Jeg havde altid vidst at der var noget helt galt.... og det selvom den uvidende "far" var en flink og rar mand som gjorde sit bedste.
Jeg kæmper med at elske min mor for det vil jeg gerne.
Men min respekt for hende er stadig ikke eksisterende.
At lyve om noget sådant, er som at plante en kræftknude i digselv, som vil æde dig op langsomt....det betaler sig ikke på lang sigt.
Den kyniske søn

pipi · Answer 73 · 2004-07-03 13:27:59

Jeg kan godt se at du har et dilema.. Men på længere sigt er det nok bedst at fortælle sandheden.. Jeg tænker også på dit barn.. Dit barn har 100% krav på at vide hvor det stammer fra.. Der er også sundheds aspekter i det. Som sygeplejeske kan jeg fortælle at der er mange arvelige aspekter i det. Hvis nu den biologiske far har nogle arvelige sygdomme i familien, så er det rart at kunne være på forkant med dem.. Jeg kan kun se at der er flere fordele ved at fortælle sandheden, frem for at tie.. Men jeg ved godt det ikke er nemt. det er selvfølgelig nemmere for mig bag tasterne at råde.. men alt i alt.. så vil det bedste være sandheden, selvom det er svært... Håber du finder en løsning som er til gavn for alle parter..
knus pipi

Lissi · Answer 74 · 2004-07-03 15:05:03

Jeg bliver da berørt af det du skriver...meget endda, du lyder ikke kun skuffet, men også bitter...den bitterhed må du prøve at få bearbejdet..selvfølgelig mest for din egen slyld, men også for, at du og din mor kan komme videre...
Børn er jo kommet til verden som små uskyldige mennesker, og de skal behandlet med respekt, men din mor har ikke ladet dig i uvidenhed for at straffe dig, nok mest det stik modsatte, nemlig for at holde dig "skadesløs"....men hun har gjort det som hun mente var rigtigt på det tidspunkt, og som hun formådede at gøre.
Jeg syntes du skal begynde at se din mor med mere milde øjne...i har begge lidt i denne sag, og du er uskyldig i denne sammenhæn....men nu er det jo ikke sådan, at vi kvinder skal op til eksamen for at få lov til at blive mødre, dvs. at alle har den ret, og mennesker er nu engang ikke ufejlbarlige.
Du får ikke noget ud af at bære nag, se på hende som et menneske af godt og ondt, og tilgi hende så...du får det meget bedre, og din mor vil blive hjertens glad over at blive benådet af sin elskede søn.
Jeg håber du tager nogel af disse ord til dig
Mange hilsner
Lissi

bamseline · Answer 75 · 2004-07-03 15:15:18

Er det så dig eller din mor der har et problem jeg læser nu mere dit indlæg som "Jeg har ikke andet at klage over" Kan måske til dels give dig ret i at hun skulle ha fortalt dig det første gang du spurgte, men ellers mener jeg at livet er for kort til at gå og være trist, sur el. skuffet over noget der ligger år tilbage for så kunne vi alle rende rundt og ligne et tudefjæs... Held og lykke på vejen til at blive voksen

pernille · Answer 76 · 2004-07-03 15:38:24

jeg vil bare sige til dig at det er surt og uheldigt, din kæreste vil nok blive ked af det hvis du fortæller at det ikke er hans og nok osse hvis han selv finder ud af det,du kan jo heller ik leve med sådan en hemmelighed så længe du er sammen med ham

mizs-19991 · Answer 77 · 2004-07-03 15:41:18

man kan ikke leve livet på en løjn...!
du bliver nødt til at sige det til ham nu!
det kan jo selvføglelig godt være at hen bliver sur ked af det eller såret...!
men du kan ikk blive ved med at lyve...! en eller anden dag vil sandheden komme frem
men du kan også prøve at se det fra barnet's side og faderens side
det kan sQ godt værer jeg ikk har så meget erfaring på det område for jeg er kun 12 men jeg har min menning
går det nu inden det er forsent
hvis der nu kommer til at gå for lang tid kan det jo være han går fra dig!
knuz
ps. tillykke med barnet

Mig · Answer 78 · 2004-07-03 16:20:46

Det er altid noget lort med utroskab, men jeg tror man bliver nødt til at finde ud af om man i sidste ende fortæller det for hans skyld eller ens egen... Du har gjort noget lort, og det ved du sikkert godt, men fortæller du ham det, så skal du være sikker på det ikke bare er fordi det virker lettest for dig! Du skal ikke fortælle ham det fordi du lige har dårlig samvittighed, men fordi du mener der vil komme noget godt ud af dit ærlighed!!! Nogle gange er det faktisk sådan at hvad man ikke ved har man ikke ondt af... MEN KUN ÉN GANG!!! Du skal lære af din fejltagelse og ALDRIG gøre det igen!
Nu er der jo bare et barn inde i billedet, og jeg undrer mig over hvorfor du valgte at få barnet, for det gør sgu problemet værre! Måske fortjener han at vide det når det handler om et barn...

Anonym · Answer 79 · 2004-07-03 16:21:54

hej... jeg synes du sku fortælle ham det.....
jeg tror at vis du ikke fortæller ham det så vil du plages af dårlig samvittighed resten af livet.... for du skriver at du allerede plages af det nu.... så hvorfor skulle det stoppe?!..... Jeg synes også det er synd for ham, hvis han sku finde ud af noget....
knus mummel

nmmt · Answer 80 · 2004-07-03 16:35:59

Hej!
Jeg har selv været utro, og har valgt at gå med skyldfølelsen. Jeg nænner ikke at fortælle det, han vil blive så såret! Min straf er skylden - og hvilken straf det er! Jeg har det meget dårligt og tænker på det 24/7 selvom det er længe siden.
Men som en klog dame engang sagde: Det er din straf for hvad du har gjort. Gå med den. Han skal ikke lide pga det DU har gjort! Så jeg går med den.
En anden ting: Hvis dit barn har faderens blodtype, den rigtige faders, f.eks AB negativ, eller en anden sjælen én, så er du på røven hvis hverken du eller adoptiv faren har den. Hvad nu hvis der skal doneres blod til barnet i tilfælde af en ulykke? Og ingen af jer matcher? Find lige ud af det!
Held og lykke, Og husk: Lad ingen dømme dig som ikke selv har prøvet at være utro, eller kender dig. Ingen ud over dig selv ved hvad der er rigtigt at gøre. Men vælger du at lade tingene ligge, skal det være for altid. Hele livet. Altid.
Mvh sympatisøren

katten · Answer 81 · 2004-07-03 18:28:22

Hvad med barnet, hvad har du tænkt dig at sige til det senere? vil du byggen en lykkelig familie op på en løgn? En løgn der vil tærre på dig resten af livet - God fornøjelse!

anonym · Answer 82 · 2004-07-03 18:58:30

i har da hvist aldrig haft mod gang i livet helt ærlig hvordan kan man se så lyserødt på alt det er sku da noget lort at sige at der er mange der ikke er far til deres barn, alle er jo ikke så åndsvage og gå ud at bolle til højer og venste, som du åbenbart tror lissi eller hvad det nu var du hed helt ærlig få dig et liv og det har sku da ikke noget med alderen at gøre hvordan folk tænker helt ærlig.
hilsen en mor

Josephine · Answer 83 · 2004-07-03 19:02:01

Hvis du mener at jeres forhold er stærkt onk til at klare det, bør du fortælle ham det. Men på den anden side kan hans viden om faderskabet måske påvirke hans følelser overfor barnet senere. Jeg synes at du dybt inde i dig selv skal finde ud af hvor meget du mener at han elsker dig og barnet, og ud fra det finde ud af om han ville kunne tåle at kende sandheden.
Jeg håber at du/i finder ud af det.

Lissi · Answer 84 · 2004-07-03 19:09:06

Jeg ser livet som det er, og ikke som jeg tror det er..
Måske er det dig der skulle se at få et liv..og prøv så uden skyklapper...
Jeg hedder stadigvæk Lissi..
Venlig hilsen :-)

Helle · Answer 85 · 2004-07-03 20:10:28

Hvis I ikke kan stole på hinanden i et forhold, hvad bygger i så på?
Sig det. Det er for tung en byrde ellers
Mvh Helle

moms · Answer 86 · 2004-07-03 20:13:42

Naturligvis fortælle din ven sandheden, uanset hvad der så sker. Det skal du gøre for din egen skyld, din vens skyld men først og fremmest for dit barnts skyld.
Det du er i færd med nu kan ingen af jer være tjent med. Jeres liv vil blive levet på en løgn, kan nogen være tjent med det? vil/kan du tage ansvaret for det? og hvad med dit barn?
Uanset om I så alle har det godt idag, vil kommer sandheden altid komme frem, måske først om 10 -18 år og hvad så?
Som du måske fornemmer i mit svar har jeg selv været i samme situation, dog var jeg barnet som sandheden blev skult for. Det barn som aldrig lærte sin far at kende, for da løgnen bras var min far død, året før.
Jeg tror aldrig jeg kan tilgive min mor at hun af misforstået hensyn skjulte sandheden for mig.
For hvem vil man skåne ved at fortie sandheden❓ikke barnet.
Jo din ven blir sikkert rasende,skuffet og alt muligt andet også, men det må I voksne så tage hånd om, for her er det barnet jeg tænker mest på, og barnets RET til at vide sandheden.
Så mit råd til dig vil helt sikkert være, frem med sandheden jo før jo bedre.
Jeg ønsker jer alle held og lykke.

75ér-pigen · Answer 87 · 2004-07-03 21:55:20

hej nicegirl
min største kommentar til dig er nok... hvordan ville du have det hvis du blev bedraget med den samme løgn som den du giver din kæreste??? det er din fejl og ikke hans så giv ham ret til selv og vælge ved at give ham sandheden om hvem der er far til barnet... med ærlighed kommer man jo som sagt altid længest! held og lykke

Qibbi · Answer 88 · 2004-07-03 22:21:28

Kære Lissi.
Jeg mener jo slet ikke at denne debat handler om utroskab, men om et barns ret til at kende sit biologiske ophav og om det er rimeligt at lyve for hendes kæreste omkring hans rolle i dette "spil".
Mennesker kan for min skyld leve som de vil så længe de ikke skader andre. Jeg har selv i en periode valgt at være fri af faste forhold for at boltre mig i alle de lækre mænd der krydsede min vej. Jeg er dog 100% monogam når jeg er i forhold, men derfor behøver det jo ikke være standarten for andre mennesker.
Det er der intet galt i så længe de inplicerede parter er enige om "spillereglerne" og det kræver ærlighed og åbenhed.
Det er jo lige netop det der er det store issue her. At hun har været utro er hendes problem, men at hun får et barn KRÆVER at hun er åben og ærlig så hendes partner har et REELT VALG. At fratage ham det har hun ingen ret til.
Jeg er iøvrigt selv mor til 5 hvoraf den ældste er 13 så såååååååå ung er jeg heller ikke *smil*
Bedste og varmeste hilsner
Qibbi

lilleanders · Answer 89 · 2004-07-03 23:03:00

det er da lidt kikset at du laver sådan noget overfor en du åbenbart ikke holder af. sig det til ham for ligemeget hvad er du en s. der ikke kan holde styr på kustøjet.

Lissi · Answer 90 · 2004-07-03 23:03:24

Du har så ganske ret, men jeg kan se hendes dilemmea, og jeg kan se sagen fra flere sider...det er bare lidt farligt at komme med sine synspunkter, når ikke man kender begge parter..men som hovedtræk har du da ret i, at sandheden burde frem, det handler i bund og grund om etik og moral.
Det er ikke mig der er ophavsmanden / kvinden til "utroskabs debatten", det har den udviklet sig til undervejs.. så var det, at jeg ikke kunne holde ud atlæse, at debattørerne bare holdt moralprædike om at hun havde "bollet uden om" osv.
Det har man altid gjort.... og jeg ved at det altid har fundet sted, jeg ved også at der er "fædre" som ikke er de biologiske fædre, og som aldrig har opdaget det.
Sådan er det virkelige liv også..det burde ikke finde sted, men det gør det alligevel, og vil altid gøre det.
Hun burde jo nok sige sanheden, og tage konsekvensen af det...jeg kunne godt tænke mig at høre lidt fra hende igen her..hvad hun har fået ud af alle disse blandede og mere eller mindre gode råd.
Hilsen Lissi..som sender et *S* retur !

lenablondie · Answer 91 · 2004-07-03 23:15:43

Jeg er utrolig meget imod sidespring, men det kan ske for folk der ikke lige tænker sig om i "nuet"
Jeg syns du skal sige det, for der kan komme et tidspunkt hvor dit barn kan blive syg, meget syg og så skal det måske have blod eller andet som du ikke kan give.. Så kommer det jo frem der og så gør det mere skade.. Personligt mener jeg du skulle have sagt det før barnet blev født, det havde været bedst for alle parter..
Men det kan du rette op på nu, ved at sige sandheden..

Anonym · Answer 92 · 2004-07-03 23:22:35

Personligt er jeg meget imod utroskab, men det kan jo ske for dem der glemmer at tænke i "nuet"
Du bliver nødt til at sige det, prøv og tænk på hvis dit barn en dag bliver syg og skal have blod eller andet som du ikke kan give ham. Så kommer det frem og til den tid bliver det værre end hvis du får sagt det nu. For alle parters skyld ville det have været det bedste hvis du havde sagt det inden barnet blev født, men nu må du tage dig sammen og få det sagt..

Nicklas Denhus · Answer 93 · 2004-07-04 00:44:28

Et ægte forhold bygger på 100 % ærlig tillid . Hvis ik du siger det til ham er jeres forhold dømt til at gå under. det er dit valg. men for din egen selvrespekt og som et helstøbt menneske så tag ansvar og konsekvens af dine egne handlinger. Dit barn har krav på en mor der er et menneske og ik en eller anden ting der skalter og valter løst med sandhed /moral/etik/sandhed og ærlighed.

Anonym · Answer 94 · 2004-07-04 10:46:13

Hejsa..
Det er en ubehagelig situation du er kommet i. Jeg ser alt mulig grund til ikke fortælle det, da der er en chance for at jeres forhold bliver ødelagt. Og din kæreste vil nok syntes du burde have fortalt det allerede da du fandt ud af det. Ang den biologiske far, er det jo heller ikke sikkert at han vil have splittet familien. MEN hvad nu hvis dit barn uheldigvis skulle gå hen og blive syg og have brug for en donor??? Så vil din kæreste jo automatisk finde ud af det. Det ødelægger meget hvad du har gjort, men du vil aldrig få det godt med dig selv inden du har fået lettet din samvittighed. Jeg håber du finder ud af det. Og jeg håber din kæreste vil tilgive dig og i kan blive sammen, for barnets skyld. Held og lykke..

heman · Answer 95 · 2004-07-04 11:19:49

Det er da meget godt at der skal være ærlighed og alt det der... men jeg er selv fyr og jeg ved, at største delen ville gå fra denne kvinde i et sådanne tilfælde!
Jeg tror at straffen for denne hndling er den dårlige samvittighed, som moderen render rundt med... og bør blive ved med at rende rundt med RESTEN AF LIVET FOR SIG SELV!
For ellers vil hun næsten med sikkerhed ende som een mere i statistikkerne... som enlig mor og det tror jeg ikke nogle af parterne bryder sig om.
Til dig som har rodet dig ud i denne affære, hold det for dig selv, såfremt du elsker din mand og barn, og lær at leve med skammen! og for gudsskyld, gentag ikke "succesen"
Heman.

Peder · Answer 96 · 2004-07-04 11:21:09

Det koster ca. 1500kr. via http://www.genetree.com i USA (een måneds børnebidrag). Testen kan med 100% sikkerhed fastslå faderskabet. Det er en spyt test som tager 10. sekunder at udføre. To vatpinde gindes på indersiden af kinden i mundhulen. Testen udføres på dig selv og barnet.
Resultatet af testen er naturligvis ikke retlig gældende, da du i princippet kunne have foretaget testen på naboens datter. Men testen giver dig vished for, om du er far eller ej. Du kan så efterfølgende gøre op med dig selv, om du vil anderkende barnet eller anlægge en fadrskabssag.
I princippet kan du foretage testen den dag barnet fødes og vælge først at anerkende faderskabet 2 uger efter.

Peder · Answer 97 · 2004-07-04 11:47:31

For 1.500 kr. kan du få vished for, om dit barn er dit eller ej. Tænk, hvis du fik det at vide som 65 årige.
1.500 er i denne sammenhæng et ubetydeligt lille beløb.
Tænk over det.
Du kan få foretaget testen i DK hos DNA-center i Sønderborg som benytter www.genetree.com i USA.

Qibbi · Answer 98 · 2004-07-04 11:55:13

Jeg morer mig også tit over at folk er så voldsomt moralske når det kommer til utroskab, især når man ser på de forskellige anonyme undersøgelser af folks sex-vaner og ser hvor stor en procentdel der har været utro på et eller andet tidspunkt i deres liv.
Jeg har også undret mig over folks indlæg her som i den grad fordømmer hende for hendes fejltrin, jeg vælger dog at tro at det er fordi der er kommet et barn ud af det og fordi hun ikke har fortalt sin kæreste at det ikke er hans barn, at "folk" reagerer så kraftigt.
Udfaldet af hvad der sker når hun (håber jeg) fortæller ham det kan jo falde meget forskelligt ud, men det kan ingen give svar på. Det er jo også en mulighed, at han allerede ved det eller har mistanke om det også vil det være en befrielse for alle at få det ud i det åbne *S*
Jeg føler bare at man bør være ærlig og give hinanden en chance for at vælge til og fra både af moralske og etiske grunde.
I denne sag mener jeg så at man skal se på barnets ret til at kende sandheden og jeg føler ikke at der er nogen som helst grunde der er gode nok til at fratage barnet den ret.
QnuZZer Qibbi

maria · Answer 99 · 2004-07-04 12:22:00

jeg kan godt se dit dilemma men hvis det var mig ville jeg nok fortælle sandheden... tænk på barnet

Anonym · Answer 100 · 2004-07-04 12:26:41

hej jeg kan godt se dit dilemma men hvis det var mig ville jeg nok fortælle sandheden.... tænk på barnet.. og jeg tror hvis du ikke fortæller ham sandheden vil du have dårlig samvittighed resten af dit liv...

Lissi · Answer 101 · 2004-07-04 12:54:12

Det er et fornuftigt råd du her giver videre..nu bli´r jeg aldrig far *G* men hvis jeg var i "farezonen" så kender jeg så mange kvinder, som har faft affærer udenom, og som indrømmer, at deres ægtefælle ikke er barnefader til barnet....(jeg har en søster af den slags)...
Var jeg en mand, så skal jeg love dig for, at jeg ville ofre de par småøre til testen.
Efter denne debat, vil mange mænd sikkert gøre det samme, det er måske både godt og ondt at få så megen oplysning.
Hilsen Lissi

Anonym · Answer 102 · 2004-07-04 13:07:24

Til alle I mænd, som har tvivl i sindet:
Det koster sølle 1.500 kr. på http://www.genetree.com. Har selv fået slettet faderskabet på baggrund af DNA test. Kan VARMT anbefale en DNA test

Den kyniske søn · Answer 103 · 2004-07-04 13:23:12

Hvis det at blive voksen indebærer at jeg skal lade som ingenting, se glad ud, ikke være sur eller ked af det, og lukke alt det grimme ned i en kasse, som aldrig skal åbnes igen..... Ja så er jeg sådan set ikke interesseret. Så skal jeg rende rundt og ligne gennemsnittet af en civiliseret samfundsborger : tilsyneladende pæn, velfriseret og velfungerende.....men lige til at se igennem, for lige bag smilet ligger en bitter og rådden hårdhed der er ved at æde ham op.
Det er jo i virkeligheden ultrakynisme du udstråler. Jeg tror ikke på at det er den rigtige vej... den tager livet af os og gør os ulykkelige.
Det er sundt at græde og komme ud med sin vrede. At græde det ud, giver netop muligheden for at du ikke skal gå og bære på det som en tung klods resten af dit liv.
(indenfor de sidste fem år har jeg for første gang i 25 år grædt seriøst. Fire gange. Det har været en kæmpe forløsning... jeg var den KOLDESTE før det, nu er jeg nærmest menneskelig.

Den kyniske søn · Answer 104 · 2004-07-04 13:34:54

Det er da det mest langt ude jeg længe har hørt. Hvorfor er i alle sammen så bange for sandheden❓- ja den er kompliceret, men så er det da heller ikke værre. Det er sundere for alle at forholde sig til virkeligheden end glansbilleder. KAN I IKKE SE DET.... det er alle de små hvide glansbilledsløgne der æder folk op indefra.

Helle · Answer 105 · 2004-07-04 13:56:13

Jeg ville bestemt ikke bryde mig om at blive holdt for nar, som hun gør ved ham!
man kommer længest med ærlighed.
Måske vil han blive hos hende alligevel, når han er så glad for barnet!
Der er ikke fortalt om det var et sidespring i deres forhold, eller om dette skete inden hun mødte ham.
Tænk hvis barnet om nogle år viser sig at have en arvelig sygdom, så er Hun jo bustet alligevel.
SØDE RARE DAME : SIG DET DOG TIL HAM

Anonym · Answer 106 · 2004-07-04 13:57:15

Ja undskyld overskriften. Men det er da ****** rigtigt! Lad vær med at være utro.
Nok om det... Dit problem.. Er der nogen andre i den omgangskreds der ved det? Hvis ja, kunne de finde på at fortælle det til ham? Så burde du sige det hellere fra dig end fra andre.
Ved ham du var utro med noget om barnet? ER du 100% på at han ER faderen?
Men hvis derimod at det kun er dig der ved noget om affæren (og om barnets biologiske fader), er det bedre at holde det hemmeligt.. Hvorfor sårer ham uden grund? Hver gang han ser på barnet vil han bare tænke på utroskabet.

Det er dit valg.

M.L.A · Answer 107 · 2004-07-04 14:03:32

Hej ´Nicegirl´!
Det er trist at læse dit indlæg og jeg ønsker hermed at bibringe lidt til dig i håb om at du kan få renset ud i denne hemmelighed :)
Jeg synes du kraftigt skal overveje hvem der i sidste ende bliver såret mest... -DU-. Din kæreste skal nok komme videre, alene eller om han vil med dig, men det kræver et stort hjerte at kunne tilgive en løgn af den slags (Prøv at vende situationen om). Men ikke alene er det aldrig for sent at melde rent ud, for bedre sent end aldrig ikk´... Og du vil få det så meget bedre. Måske ville oddsene være højere, hvis dette var sket ved din affære, men lad det ligge. Kan du forestille dig at skulle være ulykkelig resten af dit liv? For det er hvad du vil være, hvis du ikke fortæller din hisorie. Jeg kan sætte mig ind i den enorme skyldfølelse du har dag, nat og ikke mindst når du ser på din kæreste og barnet... Men du må gøre dig selv det eneste rigtige, selv om det vil blive svært for dig!!

Pylle · Answer 108 · 2004-07-04 14:04:43

Det tror jeg ikke. Det vil konstant være i dit hoved og du vil blive syg med årerne rent psyko somatisk, så tag skridtet nu find ud af om han virkleig ikke er faderen og så kom videre det skylder du både dit barn og ikke mindst ham.
Tro mig - du vil blive syg og dårlig af ikke at fortælle det.
KH
Pylle

Kristoffer P. · Answer 109 · 2004-07-04 14:09:29

Jeg ved godt mange andre i debatten siger at du skal holde det hemmeligt hvis ingen andre ved det!
men.. det har også noget at gøre med hvad du føler indeni hvis du er ikke siger det! Tænk når barnet bliver større så knytter det ikke biologiske far sig meget mere til barnet. Sig det nu før det er for sent! Det kan jo også ende med det vil skade dig phykisk.
Det er helt klart bedst at du siger det nu før det er for sent og den ikke

M.L.A · Answer 110 · 2004-07-04 14:44:04

Uha Du må da have meget lidt selvværd!! Ja det er menneskeligt at fejle, let at sige undskyld og stort at kunne tilgive... Men come on, er man utro som din kæreste har været overfor dig, så er man ikke -100%- i forholdet.
Det er så vigtigt, at man lyster hinanden og vil hinanden, så undskyld mig, men det har I så ikke kunne formå I jeres forhold...
Det er ikke nok kún at elske, man skal samtidig stadig -være- forelsket i hinanden. Tænk på at den mand eller kvinde Du agter at leve sammen med skal Du ville lyste resten af livet!
Kan du det med din??

"forældreløs" · Answer 111 · 2004-07-04 14:54:10

Jeg har lige som 39 årig fået at vide at min far nok ikke er min far. De der kunne fortælle mere er døde, det er meget ubehageligt ikke at vide hvor jeg stammer fra. Så find us af hvem faderen er og fortæl sandheden

Anonym · Answer 112 · 2004-07-04 14:58:10

Når jeg skal træffe svære beslutninger prøver jeg altid at vende det mod mig selv, så jeg kan mærke på mig selv hvordan det måtte være...
Ærligt så ville du jo blive ødelagt hvis en dag du fandt ud af at du ikke var mor til dit barn..Jeg for ondt i maven bare ved tanken...
Som mor har man en ekstrem magt omkring børn...Misbrug den ikke...Far og barn har lige så meget krav på at kende sandheden..

M.L.A · Answer 113 · 2004-07-04 15:00:52

Du burde da se at tage dig et kursus i både læsning og stavning, for du har da åbenbart ikke forstået noget som helst af denne debat!!
Hvad tror du selv denne sætning som ´Nicegirl`har skrevet betyder: "Fortælle at en tilfældig affære med en gift familiefar bar frugt".
?????????????????????????????????????????????????????????
Også burde du iøvrigt også skamme dig, at du kan opfordre til at glemme, fortie og leve på en formodning!! Øv du er et ringe menneske...

Anonym · Answer 114 · 2004-07-04 15:36:03

Jeg tror situationen du har bragt dig i løser sig selv,hvis du vælger at tie.Med det mener jeg at det skib (dit forhold) vil synke stille men sikkert hvergang du ser på din kæreste stå med barnet!
Det du skal gøre op med dig selv er hvordan de rådne æbler skal deles om du vil trække alle med ned i dynget eller om du vil bruge den sidste stolthed/kærlighed til at vise den sidste ydmyghed overfor de mennesker du har gjort ondt!..Nogle gange må man sluge konsekvensen af sine handlinger selvom man sætter sin egen "lykke" over styr!...En løgn er stadig en løgn selvom den ikke biver fortalt!..Man lever kun en gang og jeg fornemmer du stadig er ung og har derfor stadig mulighed for at få den røde tråd ind i livet igen med en fremtid uden din nuværende kæreste!

coward · Answer 115 · 2004-07-04 15:37:01

Jeg vil bare lige give et eksempel på et 'ulykkeligt' udfald.
I biologi på C niveau har man ofte et tema der hedder blodtyper, og min lærer fortalte at han engang havde fået alle eleverne til at afprøve det på denselv og deres forældre (eller spørge dem om blodtype). Og én elev kom op til læreren og spurgte hvordan det kunne hænge sammen at hans forældre havde blodtyper der tilsammen umuligt kunne have lavet ham. Min lærer løj og sagde at testen måtte være slået fejl, selvom testen har et checkfelt der ville have afsløret eventuelle fejl.
Heldigvis var eleven åbenbart ikke det hurtigste dyr i skoven, så han opdagede ikke sine forældres hemmelighed (måske kun moderens). MEN det ville nok have været lidt uheldigt hvis det blev opdaget på den måde...

Anonym · Answer 116 · 2004-07-04 16:01:41

hej
jeg har læst din artikkel. Og jeg vil sige at det du gør ved din kæreste (som jeg håber du elsker) er det ondeste du kan gøre ved ham.
jeg ved det for jeg stod selv i samme problem for en 9 mdr. siden da var "min" søn 3 år jeg fik det af vide til en poltenaften af FAREN til "mit" barn og det er ikke det fedeste man kan få af vide.
jeg har idag mistet både min kone bedste ven og "mit" barn

så jeg forslår at du er ærlig over for ham for ikke at sorge ham og dig selv senere i livet.
for med ærlighed kommer man længest

moms · Answer 117 · 2004-07-04 16:23:56

Er naturligvis ikke enig med dig, (se mit tidligere indlæg) for hvis man nu forestiller sig der hos barnet senere opstår sygdom fx. en nyre hvad så?
Der vil løgnen helt sikkert blive opdaget (var selv i situationen)
At leve på en løgn kan da aldrig være det rette, og slet ikke i et forhold hvor der er børn.
Havde det drejet sig om et sidespring UDEN der kom børn ud af det var situationen en anden. Her skal man også tænke på barnets RET til at kende sit biologiske ophav.
At den anden så godt kan være en udemærket far og elske barnet som sit egent, se det er en helt anden ting.

vintergæk · Answer 118 · 2004-07-04 16:26:55

- hvis du vil leve "hele dit liv" på en løgn.
- hvis du vil bære på en hemmelighed, der alligevel vil blive åbenlys før eller siden
- hvis du vil tage ansvaret for den modreaktion og sorg der følger med at fortie
- hvis du vil gøre smerten større for dit barn ved først at fortælle det senere (evt. først som voksen)
........ så skal du selvfølgelig bare blive ved med at spekulere over dette hver dag - og bære det alene...
. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . ..
MEN:
* HVIS du gerne vil en familie, hvor man er sammen om tingene - OGSÅ når de er svære!
* HVIS du vil give dit barn mulighed for at vokse op som sig selv (og ikke som et "falsk produkt")
* HVIS du gerne vil bevare dit barns tillid til dig - også som voksen
Så må du vist ud af skabet!
knus, vintergæk
PS..... Det rigtige tidspunkt findes ikke.
Derfor: et hvilket som helst bare nogenlunde velvalgt tidspunkt, er helt rigtigt. Det kan ikke blive bedre end godt nok. Men det kan blive sandt og hermed kan du og dit barn få de gode og enkle ting i livet, der følger af at leve uden så stor en løgn.
....... Bare tænk på om du vil bære den byrde i så mange år.... - endda med udsigt til at det kun er et spørgsmål om tid før det alligevel kommer ud.

vintergæk · Answer 119 · 2004-07-04 16:27:22

- hvis du vil leve "hele dit liv" på en løgn.
- hvis du vil bære på en hemmelighed, der alligevel vil blive åbenlys før eller siden
- hvis du vil tage ansvaret for den modreaktion og sorg der følger med at fortie
- hvis du vil gøre smerten større for dit barn ved først at fortælle det senere (evt. først som voksen)
........ så skal du selvfølgelig bare blive ved med at spekulere over dette hver dag - og bære det alene...
. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . ..
MEN:
* HVIS du gerne vil en familie, hvor man er sammen om tingene - OGSÅ når de er svære!
* HVIS du vil give dit barn mulighed for at vokse op som sig selv (og ikke som et "falsk produkt")
* HVIS du gerne vil bevare dit barns tillid til dig - også som voksen
Så må du vist ud af skabet!
knus, vintergæk
PS..... Det rigtige tidspunkt findes ikke.
Derfor: et hvilket som helst bare nogenlunde velvalgt tidspunkt, er helt rigtigt. Det kan ikke blive bedre end godt nok. Men det kan blive sandt og hermed kan du og dit barn få de gode og enkle ting i livet, der følger af at leve uden så stor en løgn.
....... Bare tænk på om du vil bære den byrde i så mange år.... - endda med udsigt til at det kun er et spørgsmål om tid før det alligevel kommer ud.

decibell · Answer 120 · 2004-07-04 16:56:35

Ja, sorry, kan ikke lade være med at reagere...jeg staver selv rimelig godt og forstår at læse indad, men det har aldrig forhindret mig i at acceptere andre, der ikke gør...!
Måske har "er selv mor" misforstået indlægget, og for det kan du godt korrekse hende, men om hun staver godt eller ej, hvad pokker kommer det sagen ved? Man burde snarere tage hatten af for, at hun tør ytre sig skriftligt, når hun netop har problemer med det? Alt for mange lader sig undertrykke af bedreviden og arrogance, så de mister lysten og modet til at videreudvikle sig - OG DET ER EN SKAM!
Måske er det slet ikke hende, der er et ringe menneske??????????????????
På trods af alt
Knus Decibell ;o)

Anonym · Answer 121 · 2004-07-04 17:58:46

ikke for at være grov eller noget, men hvad fanden har du gang i? det VÆRSTE der findes er utroskab!!! elsker du ik din kæreste? holder du ikke af ham? eller er han ikke nok for dig? bare det, at du er ham utro fortæller om din personlighed! det kan aldrig være en fejl, for du gjorde det i vågen tilstand, hvis du virkelig elskede din kæreste, ville du aldrig have gjort det.! og barnet, tænkte du ikke på den mulighed noget før? j har det dårligt for din kærestes skyld! selvfølgelig skal du fortælle ham sandheden, og hvis han vil droppe dig, har han fuldstændig ret til det!

Bettemorten · Answer 122 · 2004-07-04 20:36:40

Du kunne også komme i den situation, at dit barn fejler noget men normalt ville kunne helbredes med noget fra sin biologiske far...og der kommer din mand og tror han er faderen...hvad gør du så? Det vil næppe være det fedeste tidspunkt at stå frem på til den tid.
Sig det hellere nu. Hvis han ikke vil have mere med dig at gøre, så har du jo selv bedt om det og det er vel bedre end at lade ham og dit barn leve et liv på en løgn fordi du har været dum...Prøv at stå ved dine handlinger

anonym · Answer 123 · 2004-07-04 21:25:09

Hej!
Du bad om andres mening, og jeg har også en: Prøv at tænk på, hvordan det er at få at vide efter f.eks. 5 år, at den man troede var ens søn, er en andens. Tænk på hvordan dit barn vil føle, og tænk på hvor meget vrede og bitterhed, der vil være I jeres forhold. Min mening er, at du skal sige det. En ting er at man er utro, og man aldrig siger noget til sin partner (stadig trist) men så at være utro og blive gravid, og ikke fortælle det. Jeg vil ikke virke dømmende, for det rager ikke mig, men det er hvad jeg mener. Fortæl det!
Hilsen den anonyme
p.s Jeg håber at jeg har været til hjælp

Anonym · Answer 124 · 2004-07-04 21:50:06

Stave-/gramatikspade!

LISSI · Answer 125 · 2004-07-04 22:22:31

Det er noget af en "smørrebrødsseddel" du har fået af svar, samt gode /dårlige råd.
Hvis du stadigvæk læser hvad der bli´r skrevet til dig, kan du så ikke gi´ et lille "pip" om hvad du har besluttet dig for...og hvad du i øvrigt har fået ud af dit indlæg i dabatten her *S*
Jeg er lidt nysgerrig /videbegærlig og det er vel ok når man har fulgt med så længe!
Håber du er ved godt mod.
Lissi

nete · Answer 126 · 2004-07-04 22:27:58

du har bragt dig selv i fedtefadet. Jeg har ingen respekt for den handling du har gjort. Jeg har aldrig forstået det der med at være utro. En gang utro altid utro. Hvorfor være sammen når man er utro. Du kan da umulig elske din mand når du kan finde på sådan noget. Nå men det er dit valg. Til sagen, ja så synes jeg du skal få det sagt det til din mand med det samme. Prøv og tænk hvis du engang om nogle år skulle ske noget med dit barn eller bliver alvorligt syg og skal igennem undersøgelser der beviser, at din mand ikke er faderen. Det er et spørgsmål om moral og etik. Har du lyst til at leve på en løgn både overfor din mand og dit barn. Du må have en dårlig smag i munden. Tag dig sammen og få det fortalt og tænk ikke på hvor hårdt det er for dig at få det sagt men mere på hvad du skylder din mand og dit barn. Hvis du er bange for at miste din mand når du siger det, ja så har jeg kun en ting at sige til det. Det skulle du have tænkt på før du smed bukserne.
Hilsen nete

Anonym · Answer 127 · 2004-07-04 23:03:02

Hej
Vil du gøre dig selv en tjeneste?
Det vil du jo nok for det er i dit barns interesse!
Fortæl din kæreste den hele og helt nøgne sandhed den såre måske men det er det bedste du kan gøre for dig selv og dit (jeres) barn, Jeg håber ikke at denne del af denne mail, kommer til at ske men den er vigtig at huske på ...
Dit barn kan blive alvorligt syg og kan måske få brug for sin biologiske far's gener.
Der ud over, har dit barn så ikke ret til at kende sit biologiske ophav.???
Venlig hilsen og gode tanker fra
Charlotte Stumpe

har prøvet noget ligende · Answer 128 · 2004-07-05 00:40:41

jamen det sker men prøv at tag en snak med ham også måske få et barn med ham det vil være mit bud men det sker

Anonym · Answer 129 · 2004-07-05 02:12:54

ALDRIG.
For det første hvis man lyver for sin partner, hvem er det så man beskytter? sin partner? Eller er det ikke snarere en selv man beskytter. Med andre ord man bruger hensynet til sin partner som undskylning for at beskytte sin egen interesse.
Det, det gælder om her i livet er at beskytte sin integritet. Hvad er det du vil være her i livet? en løgner, en bedrager eller en retskaffen person?

Anonym · Answer 130 · 2004-07-05 02:28:08

en kvinde med barn, hvis hun var blevet skilt som følge af, at hun selv havde lagt kortene på bordet. Men hvis hun har løjet og bedraget, og manden der efter er gået fra hende, så vil jeg også holde mig 10 skridt fra hende.

xxx · Answer 131 · 2004-07-05 10:56:02

Jeg har i en alder af 32 år i denne week-end fået at vide, at min far ikke er min biologiske far. Det er et slag i hovedet af dimensioner! Mine forældre (alle tre) er døde, så alle dem (og det er mange...), der i familien har vidst at min far ikke var min biologiske far, har frataget mig muligheden for selv at træffe beslutning om, hvad jeg ville gøre i min situation. Det er ikke rimeligt, og hele mit livs-grundlag falder nu sammen. Gør ikke dette mod dit barn eller din kæreste! Du har mulighed for at gøre noget ved det i tide, og det skylder du både din kæreste, men endnu mere dit barn... Dit barn vil muligvis, som mig, risikere at vokse op og altid vide/føle, at der er et-eller-andet galt uden at kunne sætte ord på det. Nej - kort og godt; sig det! Jeg kan ikke se, at der er andre løsninger - jeg taler af (bitter) erfaring...

Anonym · Answer 132 · 2004-07-05 12:08:48

Altså uanset hvem vi er og hvad vi er, så kan vi alle komme ud for at værer vores kærester utro..
Men nu er der kommet et lille barn ud af dette sidespring..
Barnet har KRAV på at kende sine rødder. Og "faren" har krav på at få et valg.
Det er jo ikke rimeligt at han skal pålægges evt bidrag til barnet i tilfælde af at jeres forhold brister.
Og som så mange andre skriver til svar, så er der arveanlæg, og evt kommende sygdomme at tage hensyn til.
Nice(grirl) nu er du jo kvinde, men forstil dig hvis det var dig selv der fik et barn "trukket" ned over hovedet, i god tro om at det var dit eget..
Rejs dig op se dig selv i øjnene, og få det sagt, hellere i går end idag, så barnet og din kæreste ikke når at knytte for stærke bånd, hvis kæresten så vælger at forlade dig og barnet..
Livet som alene mor kan være barsk, men det er ikke så slemt når alt komme til alt..
Men det er måske det som afskrækker dig til at fortælle sandheden og måske det at der så kommer en bøde fra det offentlige over deres resurcespild..
GIV BARN og far Det bedste SANDHEDEN.. det er deres ret, og du skal ikke værer dommer over deres ret. Vel...

juli · Answer 133 · 2004-07-05 12:32:09

sig det ellers går det bare galt.
hvis du lader vær vil du fortryde det.
når du har dårlig samvitihed over det skal du sku sige det ellers er det ik godt hvis han selv finder ud af det på en eller mærkelig måde da det er meget være.
mit råd SIG DET ELLER DU FORTRYDER DET!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
lydt til mit råd jeg har selv prøvet det.

SusanneHA · Answer 134 · 2004-07-05 14:36:20

Der skal tænkes på barnet i denne situation.
Barnet skal vide, hvem den biologisk far er.
Og selvfølgelig skal din mand også vide dit utroskab.

FarT6 · Answer 135 · 2004-07-05 15:11:31

...er ham der elsker barnet, slut!

M.L.A · Answer 136 · 2004-07-05 21:05:02

Hej Decibell!
Tak for din respons ... Du skal ikke undskylde for du ytre, for det gør du godt :)
Jeg kan bare ikke lade være med at danne mig et billede af hende....
Jeg deler overhovedet ikke de samme meninger og har faktisk lidt ondt af, at hun er så naiv!!
Det er trist at høre, at hun råder et andet menneske til at fortie på noget så uacceptabelt som utroskab ... i mine øjne gør det hende til et ringe menneske!
Tilmed har hun selv været udsat for utroskab og ville den dag idag helst have været sandheden foruden ... hovedrystende!!
Det dyrebareste et forhold bygger på er TILLID.
Jeg dømmer så absolute ikke folk på deres grammatiske evner, jeg laver selv ´upserer´, men jeg kunne simpelthen ikke lade være med at kommentere det, for jeg har ikke den mindste respekt for den kvinde og hendes idéologier!
Håber det kunne give dig et mere klart indblik og forståelse for hvorfor jeg har skrevet som gjort.
Knus M.L.A ;)
Tak for dit indlæg

decibell · Answer 137 · 2004-07-05 22:52:04

....og helt i orden ;O)
Kan sagtens følge dig, har selv de samme meninger om troskab og tillid. Men da de bygger på dyrkøbte erfaringer fra begge sider af rækværket - har selv desværre trådt ved siden af en enkelt gang i mine "unge" dage, lige som jeg har været den bedragne et par gange, suk - så kan jeg sagtens også følge hendes argument med, at det var bedre ikke at vide det. Især hvis det er sket for længe siden. Min forståelse er dog ikke lig min billigelse.
Mener dog ikke, det er tegn på at være et ringe menneske at føle sådan, måske snarere et tegn på manglende styrke og selvtillid? Man ved jo også, hvad man har, ikke hvad man får, som man siger. Guderne skal vide, at DER har jeg også prøvet at være et par gange. ;o)
Gudskelov bliver man stærkere og mere erfaren med årene (de fleste gør i hvert fald?), så der er håb for hende og andre i samme situation endnu...med lidt overbærenhed fra os andre mere kyniske ;0)
Who's to say...who has the better life?
Who's to say...who has the better wife?
Who's to say...what's best or worse?
For those...who knows..It must be a curse?
Knuz Decibell

vindheksen · Answer 138 · 2004-07-07 10:12:40

Hvis vi lige vender blikket mod barnet, så skylder du nok ihvertfald det at have en oplysning liggende et sted til fremtidig brug, om hvem den biologiske far er.
Hvis det skulle vise sig senere at der opstår undren over nogle ellers uforståelige tendenser mm.
I mit opvækstmiljø i 70'erne var der flere, der havde anden biologis far end ham, der var gift med deres mor, og det har været megt frustrerende frem til afsløringen af deres virkelige far.
Så at tænke på i det mindste barnet er vel ikke for meget forlangt? Du elsker vel også barnet?

oli · Answer 139 · 2004-07-22 11:55:54

Kan godt forstå du er i syv sind pt.. Men hvad har du lige nøjagtig tænkt dig hvis barnet på et tidspunkt bliver syg og han på et eller andet plan er nødsaget til at give blod osv.. Hvad tror du så sker. Man er i forvejen langt ude når ens barn er syg.. Synes du har alt at vinde ved at fortælle sandheden..
HELD OG LYKKE

dyyyyyyyyrrr · Answer 140 · 2004-08-19 12:44:52

HAADER MIN MOR! HUN ER EN FUCKING LUDER!

Danni · Answer 141 · 2004-09-20 00:59:09

Jeg er sådan nogenlunde enig i det du siger i de første linjer, men, jeg blev såret her for nogle år siden da jeg oplevet en række familie hemmeligheder blive bragt på bordet i min familie.
Sandheden gør ondt nogle gange, men, den er osse nødventigt at kende den.
Går du rundt og har fået det ene afvide, så såre det måskere mere hvis du finder ud af det er løgn.

anettest · Answer 142 · 2006-03-21 12:34:37

Er du i familie med murer John stumpe?

hvem er faderen?

Ærlighed eller ej......

Ærlighed

it´s a joke??

glemte at sige

fortæl ham det..

Tja...

tuff

valget??

en del af statestikken

Måske du skulle have valgt en abort!

ingen dom

man kan være far på mange måder

samvittighed

Med sandhed kommer man længst

Hvad har du tænkt på??

ærlighed troskab

hvad ville jeg selv gøre?!?!

hold kæft nogen lade svar i giver!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

fortæl det nu.

sig det da

ja fortæl det

Ren Ricki Lake!

Hvad med barnet?

Menneskeligt at fejle?

Din barn

og så kommer det fra dig...

Et spørgsmål om tid!!!

ærlighed til faderen og før eller siden til sønnen.

nice girl

Hverdagsbegivenheder Verden over!

sig det!

Helt enig..Sig det!!!!

Sig sandhende!

kan du leve med den samvittighed?

Er du sikker?

snQft

Mistanke og billige DNAtests

Det gamle Danmark!

Fortæl sandheden

Ondt at lade være...

til dig anonym "det gamle danmark"

du er nødt til det

Ja og hvor klog er du

Tja...

Hvem er faderen?

Elsker du ham så hold mund!

DNA ikke nødvendig !!

Hvem siger at det ikke er ham?

Prøv at tænke 10 år frem

"Det gamle Danmark"

Pls., fortæl det ikke !

du er da et meget uærligt menneske

Lade være eller ikke lade være?

Sandheden...

Føler med dig.

Sandheden kommer frem før eller siden

Barnets tarv er ALTID det vigtigste!

Chok

Øhhh...

Ærlighed er det bedste

prøv at hør dig selv

Har prøvet det

sandheden

det er du bare nødt til

Hvis du vælger...

Du bør sige sandheden!

Fortæl sandheden!

Fortæl ham alt!

Overraskende svar !

utrolig tavelig

hvad hvis

JEG HADER MIN MOR FOR DET SAMME:::BE BRAVE!!!!

tænk langsigtet..

Har læst ..

problem??

surt

man kan ikke leve livet på en løjn

Én gang er åbenbart nok!

fortæl ham det