Hvordan virker et køleskab?

Ja jeg ved godt at det er "noget" med en kompressor, og man sætte el til og så bliver der køligt.
Men hvordan egenligt? Hvor får køleskabet kold luft fra?

Hej,
Benyt google.
http://www.danfossuniverse.com/page10416.aspx
Med venlig hilsen
Ieet

Ja jeg ved godt at det er "noget" med en kompressor, og man sætte el til og så bliver der køligt.
Men hvordan egenligt? Hvor får køleskabet kold luft fra?

Et køleskab slipper af med varmen ved at fordampe en væske.
Prøv art gøre din hånd våd og lad vinden blæse på den, så kan du mærke, at hånden bliver kold, når vandet fordamper.
Det er det man udnytter. Man bruger ikke vand, men en væske der fordamper til en luftart ved en lavere temperatur end vand gør.
1. Kompressoren sætter luftarten under tryk - og derfor fortættes den til en væske.
2. Den væske kan fordampes ved at lette trykket - osv.

Ok... så vi er ovre i noget kemisk?
Jeg har fx heller aldrig forstået "princippet" bag det de fleste af os kender som isslag, hvilket også har forårsaget mange flystyrt - underafkølet regn som fryser så snart det rammer en overflade.
I min verden fryser vand altid ved 0 grader, medmindre væsken indeholder salt eller alkohol, så er frysepunktet lavere alt efter hvor meget salt/alkohol den indeholder.
Men hvordan kan alm regn være under 0 grader uden at blive til hagl eller sne?

Men hvordan kan alm regn være under 0 grader uden at blive til hagl eller sne?

Vand kan være kraftigt underafkølet uden at fryse, det kræver faktisk en flade eller objekt som grundlag for at der kan vokse iskrystaller.......sne er også en slags iskrystaller selv om det ikke er så koldt.
Atmosfæren er fyldt med mikroskopisk støv som krystallerne bliver dannet ud fra når det er tilstrækkeligt koldt.
Isslag opstår når det regner på flader der er langt koldere end luften, et fly bevæger sig så fladen bliver meget kold, det er den samme forstærkende vindeffekt som når vi siger at det er langt mere koldt når det blæser.
Hvad der så gør at hagl kan blive så store som tennisbolde, nogle gange større, og smadre det de rammer ved jeg ikke, her skal vi nok have en fysiker eller vejrekspert ind over.

Du har en cykel?, den er flad, også pumper du den, men en håndpumpe, det er F.eks 10-graders varme, i pumpen trykker du luften F. eks 10-gange, altså ganger du de 10- graders varme med 10, så køler du den luft ned til 10-grader, også slipper du luften "fri" igen, så får du pludseligt en 10`de del af graderende, og kompressoren , i et Alm. køleskab køre med at gange "væsken" helt op til 17 gange.
Så sent som i går, der lukkede jeg luften ud af min kompressor, den er på 210-liter, og trykket er 8-Ato, det vil sige sig, da det var 5- graders varme, da tanken blev fyldt, at den blev varm som bare pokker, men da den så først havde fået samme temperatur som luften.og jeg så lukkede alt luften ud, så gangede temperaturen ned af, så efter 1-2-minutter, der frøs ventilen til IS, det sker for alle lastbils charmører, når de vil lukke luften ud af et hjul. er
Ikke for at genere dig, men hvis du lige tænker tilbage på din skoletid, så er det jo faktisk simpelt fysik, og det har ham den "satan" til "picaehl" (han er en skide franskmand, så stavekontrollen vil ikke sige hvad eller hvordan hans navn skal staves), også beskrevet i sin lov om væsker under tryk.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Du har helt sikkert ret, men du snakker helt sikker også sort ;)
Jeg har ikke en cykel, men en knallert, men den pumper jeg også en gang imellem ;)
Og ja det er sikket simpel fysik, jeg har så bare aldrig forstået "simpel fysik".
Jeg kan stadig ikke forstå hvordan et køleskab kan skabe kold luft når det står i varm luft...

Det er lige så nemt at forstå som jobsøgning.... 😉 Man søger jobbet og man får det:::(forhåbentligt)... 😃
Prøv det... så får du andet at lave end spekulere på hvordan det køleskab fungerer... [(:]
Det er også usundt med al den lediggang... 😮 😖
Og vi andres, (vi der arbejder) skattekroner vil gå til noget bedre (end at fylde DIT køleskab)... 😃

[quote]Men hvordan kan alm regn være under 0 grader uden at blive til hagl eller sne? [/quote]
Vand kan være kraftigt underafkølet uden at fryse, det kræver faktisk en flade eller objekt som grundlag for at der kan vokse iskrystaller.......sne er også en slags iskrystaller selv om det ikke er så koldt.
Atmosfæren er fyldt med mikroskopisk støv som krystallerne bliver dannet ud fra når det er tilstrækkeligt koldt.
Isslag opstår når det regner på flader der er langt koldere end luften, et fly bevæger sig så fladen bliver meget kold, det er den samme forstærkende vindeffekt som når vi siger at det er langt mere koldt når det blæser.
Hvad der så gør at hagl kan blive så store som tennisbolde, nogle gange større, og smadre det de rammer ved jeg ikke, her skal vi nok have en fysiker eller vejrekspert ind over.

En sø kan have underafkølet vand i bjergegne f.eks. hvor der er helt vindstille i en højtbeliggende dal.
Når man kaster en sten ud i vandet så der opstår bevægelse, fryser søen spontant til.
Store hagl kan opstå i cumulu nimbus skyer med veludviklet "ambolt" (tordenskyer).
På ydersiden af en cumulu nimbus er der faldvinde.
Inde i midten af en sådan sky, er der nogen kraftige opvinde, som forhindrer haglene i at falde ned, mens de dannes.
Er opvinden meget kraftig, kan haglene vokse sig meget store, inden tyngdekraften modvirker opvinden, så de falder ned.
Små hagl når ofte at smelte inden de rammer jorden.

Det kunne jo være jeg søgte job indenfor køleskabs-teknik, og det derfor var på sin plads at vide noget om køleskabe ;)

Det vil sige - det er rigtigt nok, det han skriver, men det er bare ikke helt sådan, et køleskab fungerer.
Man bruger kompressoren til at fortætte en damp, som derved bliver til en væske - og så fordamper man væsken, så den bliver til damp igen.
Det er flere hundrede gange mere effektivt end det poul.joergensen beskriver.
Tidligere brugte man f.eks. freon, der har et kogepunkt på -26 grader celsius.
Freon er en væske der fordampes ved almindeligt tryk - og dampen fortættes igen i kompressoren.
###
Når freon fordamper, bliver det koldt (inde i køleskabet).
Så fortætter kompressoren freon-dampen igen til en væske - og så bliver det varmt (bag på køleskabet) - og sådan slipper køleskabet af med varmen.
###
Du kender det, når du koger vand - det kræver energi at omdanne vand til damp (elektricitet) - og den energi frigives igen, når dampen fortættes til vand og får ruderne til at dugge.

OK freion koger ved 26 grader, men ilt koger så ved Ca, minus 273 grader, jeg siger Ca, husker det ikke nøjagtigt, men, når jeg tager min kompressor og kører den op på Ca.8-9-Ato.
Så er det underordnet hvor varmt det er, men den luft den kompremere, den ganger dens tempretur med gangene trykket stiger i Ato, og når beholderen er fuld, så vil tempreturen på den været steget, når den så har omgivelserenes tempretur, og man slipper trykket ud, F.eks gennem et ½" vintil, så vil vintilen fryse til IS, Pga, trykket og derved også tempreturen skal udlignes.
På Hundested brandstation, da jeg arbejdede der 😃 , ja for der har jeg også arbejdet 😉 , men der havde vi en kompresor, den trykkede flaskerene op til røgdykkerene, den kompresor trykkede atmosfærisk luft ned i trykflasker med et tryk på 250-Ato.
Det sagde sig selv, at der skulle være køling på flaskerene, da bare 1 grads varmt luft trykket 250- gange ville udvikle 250-graders varme, og når det så var F.eks 10-graders varme, så kan alle regne ud, at det så ville udvikle 2.500-graders varme, også havde der ikke været noget der hed hundested brandstation mere.
Men, når så flasken var fuldt, og man slap trykket ud, så gik processen modsat, så udvikledets der kulde, og hvis man slap trykket hurtigt nok, så frøs luften til IS.
At man så brugte CFC/er-gas, i gamle dage, ja det skyldes det lave kogepunkt, som gør det nemre at kompremere "væsken"/gasarten, for det er dekompresionen der udvikler kulde, selve kompretionen udvikler varme, hvilket kan forklare den varme et køle/fryseskab udvikler.
CFC-gasser er ulovlige i dag at bruge, Pga. det er meget lang tid om at nedbrydes i naturen, og det har en frygtelig indflydelses på drivhusefekten på jorden, men det var billigt og nemt.
Nå men det ved alle, det lærte vi jo alle i skolen 😉 , OK, da jeg lærte det, der var der mange af mine skolekamarater der sov i den time 😖 .
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Hvad????
Fatter intet af det du skriver. Måske skal du rette dit indlæg for stavefejl, jeg ved det ikke.
Tror du at du kunne finde ud af, at forklare det mere logisk?
Mega

Jeg har i årevis prøvet at få øje på den lille nisse som slukker lyset i mit køleskab, men indtil nu uden held 😖
Måske er det fordi jeg ikke lukker køleskabslågen hurtigt nok op? 😉
Men en dag skal det nok lykkes mig [!] 😃

Du har helt sikkert ret, men du snakker helt sikker også sort ;)
Jeg har ikke en cykel, men en knallert, men den pumper jeg også en gang imellem ;)
Og ja det er sikket simpel fysik, jeg har så bare aldrig forstået "simpel fysik".
Jeg kan stadig ikke forstå hvordan et køleskab kan skabe kold luft når det står i varm luft...

- og sætter den under en paraply - på en ulige dato.......
Nej, det er sjov...;O))
Se her: http://www.danfossuniverse.com/page10416.aspx
- hvis ikke Danfoss ved noget om det, så ved jeg ikke hvem..... 😉

Der er jo bare den forskel, at "din" luft ikke bliver presset hårdt nok til, at den bliver til væske.
Det er mange flere kalorier i det, når væsken går over i en anden tilstandsform og skifter fra at være en væske til gas (luft) - og vice versa.
Hvis vi slår fordampningsvarme op i et leksikon, så kan vi læse:
fordampningsvarme, den varmemængde, der skal tilføres for at omdanne en given mængde væske til dampform. Fx er vands fordampningsvarme ved 100 °C og 1 atm 2257 kJ/kg.
Man kunne bruge vand i et køleskab, og så skulle man bruge en pumpe i stedet for en kompressor af praktiske hensyn mht. temperatur, og pumpen skulle være i den kolde del.
Hvis vi nu omskriver de 2257 kJ/kg til kilokalorier/kg, så får vi 2257/4,184=540 kilokalorier/kg.
Da en kilokalorie er den energi, der skal til for at opvarme 1 kg vand 1 grad ved normalt tryk, så kan vi se, at det kræver 5,4 gange mere energi at fordampe vand - end at opvarme det fra 0 grader til 100 grader celcius.
Det kender vi fra, når vi koger vand i en kedel. Først går det ret hurtigt at opvarme vandet fra stuetemperatur til 100 grader, hvor det begynder at koge, og så holder temperaturen i vandet sig på de 100 grader længe, selvom vi skruer helt op for varmen - indtil vandet er kogt væk, og først så stiger temperaturen igen.
Man får let en fornemmelse af, at det kræver meget mere energi at fordampe vandet - end at varme det op.
Hvis vi bruger en pumpe til at fordampe vandet ved at sænke trykket - i stedet for at varme det op, så "hugger" vandet kalorierne fra omgivelserne, når det går over i gasform (damp), som bliver kolde.
Noget tilsvarende kender vi også fra gasflasker, hvor gassen er i væskeform i flaskegas - og hvor gasflaskerne bliver kolde, når vi bruger af gassen - ligesom du skriver "man slipper trykket ud, F.eks gennem et ½" vintil, så vil vintilen fryse til IS, Pga, trykket og derved også tempreturen skal udlignes."

Ok... uanset hvornår div. kemikalier fryser... kan i forklare hvordan et helt alm køleskab uden brug af Freon skaber kulde?

Du opdager ikke, at nissen strejker, når du er så langsom 😉

Ok... uanset hvornår div. kemikalier fryser... kan i forklare hvordan et helt alm køleskab uden brug af Freon skaber kulde?

På samme måde som med freon, man bruger bare en anden slags væske med et lavt kogepunkt, som ligner freon meget.
I industrien har man erstattet freon-gasserne med gasser, hvor man har erstattet kloratomerne med brintatomer i molekylet, således at de kan nedbrydes allerede i troposfæren.

Det der sker er at der i et køleskab findes en substans som har et kogepunkt omkring nul grader. Det betyder at den ved stuetemp. er en gas, men sættes den under tryk fortætter den nemt til en væske ligesom i en lighter.
I mindre anlæg brugte man før CFC gasser - Chlor Fluor Carbonhydrider (Kulbrinter). Idag bruger man typisk isomerer af butan og pentan.
I større anlæg bruges ren ammoniak der har et kogepunkt mellem - 30 og - 40 grader. (går fint med en kraftig kompressor).
Inde i køleskabet fordamper væsken og da fordampningen kræver varme tager den varme fra omgivelserne som er indvendigt i køleskabet som derfor bliver koldt.
Gassen føres ud på ydersiden af køleskabet og komprimeres og kompressionen frigiver varme og fortætningen til væske frigiver yderligere varme som afgives til kølegitteret på bagsiden af køleskabet. Derfor er der varmt bagpå et køleskab.
Den fortættede væske føres ind i køleskabet hvor den fordamper og dermed er cyklussen sluttet. Med andre ord er et køleskab en maskine der vha. mekanisk arbejde flytter varmeenergi fra indersiden af køleskabet til bagsiden af det.
EN varmepumpe virker i øvrigt på samme måde men her flyttes varmen fra jorden ind i huset
På Grønland bruger man ikke køleskabe, idet man her blot stiller maden ud i haven og sikrer den med sultne dyr ved at bygge et hønsehus uden om maden. De fødevarer der ikke tåler frost, stiller man i entreen.

På Grønland bruger man ikke køleskabe, idet man her blot stiller maden ud i haven og sikrer den med sultne dyr ved at bygge et hønsehus uden om maden. De fødevarer der ikke tåler frost, stiller man i entreen.

Næh - på Grønland bruger man energi på at opvarme den meget kolde luft til 22-24 °C, og så bruger man energi på at afkøle luften igen i en fryser eller i et køleskab inde i huset.
Det er den rene galimatias, for ofte kan man købe is i Brugsen eller Pisiffik, som har været smeltet, selvom temperaturen er -30 °C udenfor, og det har kostet energi at ødelægge isen.
Du må have besøgt en bygd 😉

ihvertfald med øl når man har gæster 😃 ...og med det vejrmæssigt dødsyge forår vi har i år, ser det ud til at denne praksis nemt kan foregå ugevis endnu. Jeg tror næsten der er varmere på Grønland end i DK i april 2012. 🙁

har ingeniørerne i Teknisk Forvaltning fortalt mig.

Kompresser driver en gasart (kølemidel) rundt i et lukket kredsløb.
På rundturen opstår på et udvalgt sted et relativ højttryk, og et andet udvalgt sted opstår et relativ lavt tryk. Ifølge termodynamikens love medfører et lavt tryk i en lav temperatur, som afsættes indvedigt i køleskabet. Det høje tryk medfører en høj temperatur, som afsættet i risten bag på køleskabet.
Tænk på en gasflaske, når man tapper gas fra flasken falder tykket og dermed falder temperaturen i flasken. Det kan se og mærkes på flaskeoverfladen der bliver nedkølet.
Mvh. OC

ihvertfald med øl når man har gæster 😃 ...og med det vejrmæssigt dødsyge forår vi har i år, ser det ud til at denne praksis nemt kan foregå ugevis endnu. Jeg tror næsten der er varmere på Grønland end i DK i april 2012. 🙁

Jeg lagde mærke til, at der var nogen dage, hvor her var varmere 😉
I marts måned svingede temperaturen omkring -25 °C, men lige før påske blev det varmt med +10 °C og solskin, som så gik over i regn med de samme temperaturer, så der smeltede en del sne i den uge, men selvfølgelig langt fra alt sammen.
Solen varmer ligesom mere her, så det var helt fint, mens det stod på.
Nu har vi haft nogle dage med -10 °C, men vejrudsigten peger igen på varmere vejr.
Det tager laaang tid at smelte al sneen, og så længe kan det hurtigt blive koldt her.

Ok så der er altså en eller anden slags gad i væskeform i mine køleskabe?

Er du sikker på at den pågældende hos teknisk forvaltning ikke var "kulturberiger"?