12tilføjet af

Myoser og kramper i ribbensmuskler

Jeg er kvinde og 23 år og har ind i mellem de mest forfærdelige smerter i bryst- og ribbensmuskler. Jeg har været på skadestuen to gange fordi kramperne var så voldsomme og smertefulde at min kæreste var bange for at det var hjertet. Når det sker er det som om jeg slet ikke kan trække vejret, og jeg krøller helt sammen - ligesom når man får en krampe i foden.
Smerterne kommer som spændinger forskellige steder fra armhulen, hen over og rundt om brystet til ned langs midten af brystkassen og over mod ryggen. Jeg (eller kæresten ;-) masserer bryster og ribben stort set hver dag, hvor jeg kan mærke muskelspændingerne, men det fører tit til at jeg bliver øm, og det er tit helt umuligt at gå med BH.
Ud over besøgene på skadestuen har jeg været til læge med det et par gange, men jeg har hverken fået nogen fornuftig forklaring på symptomerne og deres opståen eller noget råd om hvad jeg kan gøre for at undgå smerterne. Meningen er vist at det nok går over, men nu har jeg lidt under det i 2 år on-and-off. Er der nogen her som kender til problemet eller har et forslag til hvad jeg kan gøre?
tilføjet af

når jeg har det sådan

Så skynder jeg mig at spise nogle kodimagnyler.
Bare jeg kan mærke at det er i optræk spiser jeg piller. For når jeg først får ondt, kan jeg ikke holde ud at være til. I starten troede jeg at det var hjertet det var helt galt med og jeg har også været til lægen med det.
Men som lægen siger; "det er myoser i hjerteregionen".
Jeg fik ikke af vide hvad jeg kunne gøre ved det, men jeg er begyndt at finde ud af hvornår jeg får det.
jeg får det hvis jeg:
-Har ligget får længe på den ene side, det kan være at jeg en dag har syntes at jeg skulle ligge og se film,
-eller når jeg snakker for længe i tlf. (jeg hører ikke så godt på højre øre, så jeg har altid røret op til venstre øre).
-det er hvis min bevægelse med venstre arm er den samme i får lang tid af gangen og jeg ikke får rystet armen/skulderen eftre "brug".
Jeg håber at du kan bruge nogle af mine erfaringer.
tilføjet af

Flere muligheder

Hejsa
Enig i, at man ikke ofte ser denne form for kramper helt så slemme som du beskriver dem, men så meget vigtigere for dig at du får sat en stoppe for dem.
Behandlingsmæssigt er defr muligheder og du kan muligvis også selv afhjælpe afgørende med varme/kulde eller ved at begynde at drikke markant mere vand end du gør nu. Det kommer lidt an på nu-status.
Hvis der hersker et generelt højt spændingsniveau vil man have lettere ved at udvikle kramper (man kan sige at bægeret flyder over) så også her kan det være en god idé at sætte ind. Og det er både gratis og relativt let. Mail evt hvis du vil have lidt mere konkret information.
tilføjet af

Kender det - mareridt

Åh jo, det kender jeg! Dog heldigvis ikke så slemt som du beskriver det. Men mens det foregår er det som at få stukket en kniv i siden!
Som barn havde jeg det især meget om natten, jeg drømte som regel altid den samme drøm når jeg oplevede det om natten, at der var en heks der sad og trykkede mig på brystkassen så jeg ikke kunne trække vejret. Det må være det man kalder en mare (har jeg fundet ud af sidenhen, ifølge folketroen en gammel kone, der rider folk om natten, trykker dem på brystet og giver dem slemme drømme, det er der vi har ordet mareridt fra)
Det kan måske også være psykisk? At du er for anspændt generelt? Jeg kan i hvert fald se at nu hvor jeg er voksen og har lidt mere styr på mit liv, og dermed kan slappe mere af, oplever jeg kun meget sjældent disse kramper...
tilføjet af

Kender godt

det problem.
Det er noget jeg har levet med i mange år.
Ved det kan lindres med noget massage, som du selv beskriver.

Ved mig kom det i perioder og var værst, når jeg var træt og stresset.

For mig har det sat sig til noget kronisk.

Godt nytår Nete :-)
tilføjet af

Overblikket

Havde lidt travlt ved det første svar. Ville egentlig skrive, at for det første er det jo desværre ikke nogen sjælden lidelse (kan man jo også se af de svar du får her).
Det er altid lidt kompliceret med myoser, der sidder utilgængelige steder. Steder hvor massage er lidt akavet og hvor man har svært ved at strække musklerne. Og som andre har skrevet, så hænger denne type spændinger/kramper ikke sjældent sammen med hvordan du har det iøvrigt.
Det kan altid anbefales at se på hvor anspændt du i ørvigt er. Det kan man naturligvis se og fornemme, hvis du har andre spændings-problemer og kramper (i f.eks ben, fødder osv). Men faktisk er der mange andre signaler fra kroppen, der afslører spændinger og ubalancer imellem kroppens muskler. Hovedpiner, rygsmerter, maveproblemer, mensessmerter, ledsmerter og meget meget mere.
Hvis du vil prøve at "teste" om du har for mange af disse spændinger har jeg en link du kan bruge. Det er anonymt, gratis og uforpligtende. I så fald mail mig så sender jeg det til dig.
Da denne type problemer har en trist tendens til at blive værre af sig selv, så synes jeg du skal gå efter at gøre noget ved det.
Mange hilsner
tilføjet af

Tak

Det lyder interessant. Men hvordan slipper man så af med problemet?
Jeg har for resten sendt en mail.
tilføjet af

En ordentlig mundfuld...

Det er selvfølgelig en lidt stor mundfuld at kaste sig ud i i dette forum, men det handler meget om at få et overblik først og fremmest.
Når man kender tilstanden rundt omkring i kroppen og tilegner sig lidt viden om hvordan kroppens muskler indbyrdes kan "holde hinanden i gang". Så kan man også gå i gang med at reducere spæpndinger. Der findes klart spændinger der er lettere at håndtere end de, som du beskriver her - med da sammenhængene gør at bægeret flyder over, kan det være en god plan at begynde at bearbejde det som man kan gøre. Og på den måde få flere ressourcer til at tackle de mere besværlige opgaver.
Håber ikke det lyder som det rene tågesnak. I så fald sig til, så skal jeg gerne forsøge at gøre det bedre.
tilføjet af

Mulig forklaring på smerter

Jeg har haft næsten de samme symptomer. Det er meget ubehageligt, da det minder om hjerteproblemer.
Mit problem viste sig at være en såkaldt "facet-låsning i ryggen" dvs. at rygsøjlen låser i midtryggen og sender smertesignaler hele vejen langs ribbenene, helt om til brystet. Samtidig var jeg faldet på en motorcykel og havde fået en mindre fibersprængning i "Pectoralis minor" eller "Den lille brystmuskel", som sidder bag den store brystmuskel og går fra armhulen, ned over brystet og hæftet i 3,4 og 5 ribben. Disse ting kombineret kan abolut give de smerter du snakker om, pga. voldsomme muskelspændinger.
En god ide er at opsøge en dygtig kiropraktor eller fysioterapeut og samtidig få anvist nogle gode strækøvelser.
Du skal dog altid sørge for at få tjekket dit hjerte med evt. EKG når du har den slags symptomer - just in case.
Held og lykke.
Lidt om facetsymtom:
http://www.sundhedsguiden.dk/article.aspx?categoryId=19&article=2323
tilføjet af

Kramper omkring hjertet

hej mit navn er Sacha, jeg har en veninde på 15 år som tit får kramper omkring hjertet, hun kan næsten ikke bevæge sig eller få vejret.
Hun vil ikke gå til lægen så ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre ?!
Håber i vil hjælpe mig .. Mvh Sacha
tilføjet af

facetlåsninger

hej
Jeg har lige fået konstateteret disse facetlåsninger, og det bedste man kan gøre er at lave styrketræninger samt få massage engang imellem, og undgå statiske bevægelser.
God bedring! :o)
tilføjet af

ribbensmuskler

Hej jeg har lige det samme smerter + fibromyalgi som giver smerter i alle muskler. Er du blivet undersøgt om det? hvis ikke prøv at kontakte reumatolog Bente Danneskiold-Samsøe på frederiksberg hospital eller hendes sekretær Bodil på tlf. 22729254 håber at det kan hjælpe dig.
Du kan læse om det på fibromyalgi foreningen eller på nettet.
Ønsker dig alt godt.
tilføjet af

Myoser og kramper i ribbensmuskler

Jeg kender til kramper i ribbensmusklerne. Jeg har selv været bange for at det var noget helt alvorligt, fordi kramperne er så voldsomme til tider. Jeg er 33 år og kramperne begyndte for 2 år siden. Det kunne være flere måneder imellem at jeg fik krampe, men de sidste måneder har jeg mærket meget til det og de er blevet værre og værre. Efter sådan en krampe kan jeg mærke hvor øm jeg er i nogle dage. Jeg har ikke været hos lægen med det, men spekulerer på det hver gang jeg får en krampe. Nogle gange, da krampen kommer, føles det som om at noget stikker ud under brystet, og pinen kan også gå helt bag til ryggen. Pinen har været så voldsom, at jeg må råbe på min mand om hjælp. Mine to små døtre har også været hos mig da krampen kommen, så nu spørger de mig tit: "mor har du ondt". Jeg har lagt mærke til, at jeg har meget let ved at få krampe da jeg rejser mig op fra badekaret. Ellers så dyrker jeg megen motion. Jeg løber, går lange ture og træner bodycombat, så jeg har selvfølgelig også tænkt om det har noget med det at gøre. Men jeg kan ikke se et mønster. De kan komme om jeg ikke har trænet i en tid og om jeg har trænet. Kan det være BH'en som strammer for meget om det område? Jeg ved det ikke. Jeg håber at du kan svare mig på det, nu er det jo så lang tid siden du skrev det her indlæg.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.