Min papdatters mor er Paranoid Skitzofren...

Jeg vil helst ikke lægge hele min historie ud her da den er lang og indviklet.. men har virkelig brug for at høre fra nogle der kender til den sygdom og som bedre kan få mig til at forstå.. eller nogen der sidder i det samme som mig..
Min Kærestes datters mor er paranoid skitzofren.. og jeg aner ikk hvordan jeg skal takle det..

at skrive at din kæreste er paranoid / skitzofren?
Din kærestes datters mor, må vel være din kæreste, ikk´?
Eller er det mig der er tossert her? 😉

Det kan jo være, at hendes kæreste har været gift før?

min kæreste har en datter på 2år.. det er hendes mor jeg taler om..
min kæreste er 31 0g hans eks er 23.. jeg selv 25..
Men mit problem er at jeg syntes det er møg belastende for mit forhold at pigens mor ryger ind og ud af spykiatrisk afdeling.. da de gik fra hinanden for et år siden røg hun på psyk og overlod datteren til ham.. og af uvisse grunde fik hun lavet SÅ^meget rav i den så det endte med at den lille pige blev tvangsfjernet.. så mødte han mig 2 dage efter og sammen kæmpede vi en hård kamp for at få hende hjem igen.. det kom hun 6 uger senere og har boet fast hos ham siden da.. de er endelig (efer megen kamp) blevet enige om at hun skulle have hende hver anden weekend og hver anden onsdag.. men da hun ryger ind og ud og har det ihh og åhh så dårligt TIT laver hun hele tiden om på tingene og rykker det eller slet ikk kan eller ringer mens hun har hende og spørg om hun kan aflevere hende før.. det belaster os og mig da vi hele tiden skal droppe og lave om på hvores ting..

hvis hun er så syg, som du beskriver forstår jeg slet ikke hun må have hende, da hun jo er til fare for både barnet og andre [:*(]

Jeg vil gerne give et par råd til dig :)
Du har en i dine nære omgivelser som lider af en sygdom, der som du bekriver det får hende til at ryge ind og ud af hospitalet og som gør at det er umuligt at regne med hende.
Det er jo klart når hun er paranoid skizofren, der er en frygtelig sygdom og hvor er det dog synd for denne kvinde at hun har det sådan.
Da din kæreste har barn med kvinden har de selvfølgelig kontakt og kvindens sygdom påvirker jer meget. Det kan ikke undgås og du bliver nødt til at acceptere at situationen er som den er, og at jeres liv bliver påvirket af dette. Det hjælper ikke at ærge sig eller blive sur over at hun bryder aftaler.
Du må finde det sted i dit hjerte hvor der er medmenneskelighed, omsorg og kærlighed. Få det bedste ud af jeres situation. Selv om du måtte ønske det anderledes, så kan du ikke ændre ret meget.
Det i kan gøre noget ved er at i må finde ud af hvor meget kontakt og hvordan hun kan have med datteren. Måske magter hun det ikke overhovedet i nogle perioder. Måske kan hun selv sige til en gang i mellem når hun har det godt, så hun kan se datteren i de gode perioder.
At hun selv kan sige til og fra er for mig at se nødvendigt. Selv om det giver nogle problemer for jer, så må i bare acceptere det. Så længe hun skal have del i datterens liv, så bliver i jo nødt til at være der som en slags back up til at "redde" datteren når moderen ikke kan passe hende.
Måske kan samværet blive mindre (kortere tid af gangen)og mere fleksibelt??
Jeg ved ikke hvilke holdninger moderen har til hvor meget samvær hun ønsker, men det skal være i kortere tidsintervaller synes jeg. Hun har jo også selv bedt om at aflevere hende tidligere tilbage og det var vel fordi hun ikke magtede det.

et indlæg (Tak).. det må du meget gerne læse.. men kan høre du siger det samme som min kæreste og måske er det bare mig der skal sætte mig mere ind i hendes sygdom..