Den historiske beretning om Jesus - 14
Den dag sad Jesus ved søen efter at have forladt huset; 2 og store folkeskarer samledes om ham, så han gik om bord i en båd og satte sig, og hele folkemængden stod på bredden. 3 Så fortalte han dem mange ting i billeder idet han sagde: „Se! En sædemand gik ud for at så; 4 og som han såede, faldt nogle [sædekorn] langs vejen, og fuglene kom og åd dem op. 5 Andre faldt på stederne med klippegrund, hvor de ikke havde megen jord, og straks skød de op fordi de ikke havde dyb jord. 6 Men da solen stod op blev de svedet, og fordi de ikke havde rod visnede de. 7 Og andre faldt blandt de tornede planter, og de tornede planter kom op og kvalte dem. 8 Andre igen faldt på den gode jord, og de begyndte at give frugt, én hundrede fold, én tres og én tredive. 9 Lad den der har ører, høre efter.“
10 Så kom disciplene hen til ham og sagde: „Hvordan kan det være at du taler til dem i billeder?“ 11 Som svar sagde han: „Jer er det givet at forstå himlenes riges hellige hemmeligheder, men dem er det ikke givet. 12 For den der har, ham skal der gives mere og han vil få overflod; men den der ikke har, fra ham skal endog det tages han har. 13 Det er derfor jeg taler til dem i billeder, for når de ser, ser de forgæves, og når de hører, hører de forgæves, og de får heller ikke fat i meningen; 14 og på dem opfyldes Esajas’ profeti, som siger: ’I skal høre og høre, men slet ikke få fat i meningen; og I skal se og se, men slet ikke indse. 15 For dette folks hjerte er blevet uimodtageligt, og med ørerne har de hørt modvilligt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, og jeg helbrede dem.’
16 Men lykkelige er jeres øjne fordi de ser, og jeres ører fordi de hører. 17 For jeg skal sige jer en sandhed: Mange profeter og retfærdige har brændende ønsket at se det I ser, og fik det ikke at se, og at høre det I hører, og fik det ikke at høre.
18 Så hør I da billedtalen om manden der såede. 19 Hvor nogen hører rigets ord men ikke får fat i meningen, dér kommer den onde og river det der er sået i hans hjerte bort; det er den der blev sået langs vejen. 20 Den der blev sået på stederne med klippegrund, det er den der hører ordet og straks tager imod det med glæde. 21 Han har dog ikke rod i sig og fortsætter kun for en tid, og når der opstår trængsel eller forfølgelse på grund af ordet, bringes han straks til snublen og fald. 22 Den der blev sået blandt de tornede planter, det er den der hører ordet, men den bekymring der hører denne tingenes ordning til, samt rigdommens bedragende magt kvæler ordet, og han bliver uden frugt. 23 Men den der blev sået i den gode jord, det er den der hører ordet og får fat i meningen og som virkelig bærer frugt, én hundrede fold, én tres og én tredive.“
24 Han fremholdt et andet billede for dem, idet han sagde: „Himlenes rige er ligesom en mand der såede god sæd i sin mark. 25 Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt blandt hveden og gik sin vej. 26 Da strået kom op og satte kerne, kom ukrudtet også til syne. 27 Da kom husherrens trælle hen til ham og sagde: ’Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor er da ukrudtet kommet fra?’ 28 Han sagde til dem: ’Det har en fjende, et menneske, gjort.’ De sagde til ham: ’Ønsker du da at vi skal gå ud og samle det fra?’ 29 Han sagde: ’Nej, for det må endelig ikke ske, når I samler ukrudtet fra, at I også rykker hveden op. 30 Lad begge [dele] vokse sammen indtil høsten; og i høsttiden vil jeg sige til høstfolkene: Saml først ukrudtet fra og bind det i bundter for at brænde det, og gå så i gang med at samle hveden ind i mit forrådshus.’“ 31 Han fremholdt et andet billede for dem idet han sagde: „Himlenes rige er ligesom et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark; 32 det er jo det mindste af alle frø, men når det er vokset til, er det den største af urterne og bliver et træ, så at himmelens fugle kommer og tager bolig i dets grene.“
33 Han gav dem endnu et billede: „Himlenes rige ligner surdej, som en kvinde tog og gemte i tre store mål hvedemel, indtil det hele var gennemsyret.“
34 Alt dette fortalte Jesus folkeskarerne ved hjælp af billeder. Ja, uden et billede talte han ikke til dem, 35 for at dét kunne opfyldes som var udtalt gennem profeten, der sagde: „Jeg vil åbne min mund med billedtale, jeg vil kundgøre ting som har været skjult siden grundlæggelsen.“
36 Derpå lod han folkeskarerne gå, og han gik ind i huset. Og hans disciple kom til ham og sagde: „Forklar billedet med ukrudtet på marken for os.“ 37 Som svar sagde han: „Den der sår den gode sæd er Menneskesønnen; 38 marken er verden; den gode sæd, det er rigets sønner; men ukrudtet er den ondes sønner, 39 og fjenden der såede det, er Djævelen. Høsten er en afslutning på en tingenes ordning, og høstfolkene er engle. 40 Derfor, ligesom ukrudtet bliver samlet fra og brændt i ild, således vil det være ved afslutningen på tingenes ordning. 41 Menneskesønnen vil udsende sine engle, og de vil fra hans rige samle alt det der er årsag til snublen og fald og alle dem der øver lovløshed, 42 og de vil kaste dem i ildovnen. Dér vil de græde og skære tænder. 43 Da vil de retfærdige skinne så klart som solen i deres Faders rige. Lad den der har ører, høre efter.
44 Himlenes rige er ligesom en skat som var skjult i en mark og som en mand finder og skjuler; og i sin glæde går han hen og sælger hvad han har og køber den mark.
45 Himlenes rige er også ligesom en rejsende købmand der søgte efter smukke perler. 46 Da han havde fundet én perle af stor værdi, gik han bort og solgte straks alt hvad han havde, og købte den.
47 Himlenes rige er også som et vod der blev sat i søen og opsamlede [fisk] af enhver slags. 48 Da det var fuldt, halede man det op på bredden, satte sig og samlede de gode fra i kar, men de ubrugelige smed man ud. 49 Det er sådan det vil være ved afslutningen på tingenes ordning: englene vil gå ud og skille de onde fra de retfærdige 50 og kaste dem i ildovnen. Dér vil de græde og skære tænder.
51 Fik I fat i meningen med alt dette?“ De sagde til ham: „Ja.“ 52 Så sagde han til dem: „Godt, så er enhver offentlig lærer, når han er oplært med hensyn til himlenes rige, som en mand, en husherre, der tager nye og gamle ting frem fra sit forråd.“
53 Da Jesus nu var færdig med denne billedtale tog han derfra over land. 54 Og da han kom til sin hjemegn begyndte han at undervise dem i deres synagoge, så de blev helt forbløffede og sagde: „Hvor har manden denne visdom og disse kraftige gerninger fra? 55 Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans moder ikke Maria, og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? 56 Og hans søstre, er de ikke alle her hos os? Hvor har manden da fået alt dette fra?“ 57 Så begyndte han at blive en snublesten for dem. Men Jesus sagde til dem: „Det er kun i sin hjemegn og i sit eget hus at en profet ikke æres.“ 58 Og på grund af deres mangel på tro gjorde han ikke mange kraftige gerninger der. (Mattæus, kapitel 13)
10 Så kom disciplene hen til ham og sagde: „Hvordan kan det være at du taler til dem i billeder?“ 11 Som svar sagde han: „Jer er det givet at forstå himlenes riges hellige hemmeligheder, men dem er det ikke givet. 12 For den der har, ham skal der gives mere og han vil få overflod; men den der ikke har, fra ham skal endog det tages han har. 13 Det er derfor jeg taler til dem i billeder, for når de ser, ser de forgæves, og når de hører, hører de forgæves, og de får heller ikke fat i meningen; 14 og på dem opfyldes Esajas’ profeti, som siger: ’I skal høre og høre, men slet ikke få fat i meningen; og I skal se og se, men slet ikke indse. 15 For dette folks hjerte er blevet uimodtageligt, og med ørerne har de hørt modvilligt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, og jeg helbrede dem.’
16 Men lykkelige er jeres øjne fordi de ser, og jeres ører fordi de hører. 17 For jeg skal sige jer en sandhed: Mange profeter og retfærdige har brændende ønsket at se det I ser, og fik det ikke at se, og at høre det I hører, og fik det ikke at høre.
18 Så hør I da billedtalen om manden der såede. 19 Hvor nogen hører rigets ord men ikke får fat i meningen, dér kommer den onde og river det der er sået i hans hjerte bort; det er den der blev sået langs vejen. 20 Den der blev sået på stederne med klippegrund, det er den der hører ordet og straks tager imod det med glæde. 21 Han har dog ikke rod i sig og fortsætter kun for en tid, og når der opstår trængsel eller forfølgelse på grund af ordet, bringes han straks til snublen og fald. 22 Den der blev sået blandt de tornede planter, det er den der hører ordet, men den bekymring der hører denne tingenes ordning til, samt rigdommens bedragende magt kvæler ordet, og han bliver uden frugt. 23 Men den der blev sået i den gode jord, det er den der hører ordet og får fat i meningen og som virkelig bærer frugt, én hundrede fold, én tres og én tredive.“
24 Han fremholdt et andet billede for dem, idet han sagde: „Himlenes rige er ligesom en mand der såede god sæd i sin mark. 25 Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt blandt hveden og gik sin vej. 26 Da strået kom op og satte kerne, kom ukrudtet også til syne. 27 Da kom husherrens trælle hen til ham og sagde: ’Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor er da ukrudtet kommet fra?’ 28 Han sagde til dem: ’Det har en fjende, et menneske, gjort.’ De sagde til ham: ’Ønsker du da at vi skal gå ud og samle det fra?’ 29 Han sagde: ’Nej, for det må endelig ikke ske, når I samler ukrudtet fra, at I også rykker hveden op. 30 Lad begge [dele] vokse sammen indtil høsten; og i høsttiden vil jeg sige til høstfolkene: Saml først ukrudtet fra og bind det i bundter for at brænde det, og gå så i gang med at samle hveden ind i mit forrådshus.’“ 31 Han fremholdt et andet billede for dem idet han sagde: „Himlenes rige er ligesom et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark; 32 det er jo det mindste af alle frø, men når det er vokset til, er det den største af urterne og bliver et træ, så at himmelens fugle kommer og tager bolig i dets grene.“
33 Han gav dem endnu et billede: „Himlenes rige ligner surdej, som en kvinde tog og gemte i tre store mål hvedemel, indtil det hele var gennemsyret.“
34 Alt dette fortalte Jesus folkeskarerne ved hjælp af billeder. Ja, uden et billede talte han ikke til dem, 35 for at dét kunne opfyldes som var udtalt gennem profeten, der sagde: „Jeg vil åbne min mund med billedtale, jeg vil kundgøre ting som har været skjult siden grundlæggelsen.“
36 Derpå lod han folkeskarerne gå, og han gik ind i huset. Og hans disciple kom til ham og sagde: „Forklar billedet med ukrudtet på marken for os.“ 37 Som svar sagde han: „Den der sår den gode sæd er Menneskesønnen; 38 marken er verden; den gode sæd, det er rigets sønner; men ukrudtet er den ondes sønner, 39 og fjenden der såede det, er Djævelen. Høsten er en afslutning på en tingenes ordning, og høstfolkene er engle. 40 Derfor, ligesom ukrudtet bliver samlet fra og brændt i ild, således vil det være ved afslutningen på tingenes ordning. 41 Menneskesønnen vil udsende sine engle, og de vil fra hans rige samle alt det der er årsag til snublen og fald og alle dem der øver lovløshed, 42 og de vil kaste dem i ildovnen. Dér vil de græde og skære tænder. 43 Da vil de retfærdige skinne så klart som solen i deres Faders rige. Lad den der har ører, høre efter.
44 Himlenes rige er ligesom en skat som var skjult i en mark og som en mand finder og skjuler; og i sin glæde går han hen og sælger hvad han har og køber den mark.
45 Himlenes rige er også ligesom en rejsende købmand der søgte efter smukke perler. 46 Da han havde fundet én perle af stor værdi, gik han bort og solgte straks alt hvad han havde, og købte den.
47 Himlenes rige er også som et vod der blev sat i søen og opsamlede [fisk] af enhver slags. 48 Da det var fuldt, halede man det op på bredden, satte sig og samlede de gode fra i kar, men de ubrugelige smed man ud. 49 Det er sådan det vil være ved afslutningen på tingenes ordning: englene vil gå ud og skille de onde fra de retfærdige 50 og kaste dem i ildovnen. Dér vil de græde og skære tænder.
51 Fik I fat i meningen med alt dette?“ De sagde til ham: „Ja.“ 52 Så sagde han til dem: „Godt, så er enhver offentlig lærer, når han er oplært med hensyn til himlenes rige, som en mand, en husherre, der tager nye og gamle ting frem fra sit forråd.“
53 Da Jesus nu var færdig med denne billedtale tog han derfra over land. 54 Og da han kom til sin hjemegn begyndte han at undervise dem i deres synagoge, så de blev helt forbløffede og sagde: „Hvor har manden denne visdom og disse kraftige gerninger fra? 55 Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans moder ikke Maria, og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? 56 Og hans søstre, er de ikke alle her hos os? Hvor har manden da fået alt dette fra?“ 57 Så begyndte han at blive en snublesten for dem. Men Jesus sagde til dem: „Det er kun i sin hjemegn og i sit eget hus at en profet ikke æres.“ 58 Og på grund af deres mangel på tro gjorde han ikke mange kraftige gerninger der. (Mattæus, kapitel 13)