12tilføjet af

Kæresten og mig snakker ikke mere...

Hej med Jer.
Håber der er nogen der kan give mig lidt hjælp her [:*(]
Kæresten og mig er ikke helt kærester endnu, da vi for et par måneder siden gik fra hinanden, da han svigtede min tillid, og jeg ikke kunne stole på ham mere.
Vi ser hinanden igen, men jeg har sagt jeg lige vil se tiden an, og skal have min tillid til ham tilbage førend jeg vil være rigtig kærester med ham igen.
Sagen er den at mandag aften skulle jeg et sted hen som jeg her vælger at kalde for X. Det er ikke i byen, værtshus eller sådan noget. Men et sted hvor man bare kan hygge sig. Enten alene eller sammen med vennerne.
Jeg spørger ham så om han vil med så vi sammen kan få en hyggelig aften. Det vil han gerne, og vi har en hyggelig aften (vi har begge ferie). Tirsdag vil jeg gerne af sted igen, og spørger ham igen om han vil med. Det vil han gerne, men det bliver en knap så hyggelig aften da vi kommer op at skændes. Vi er tit på X sammen da det virkelig er hyggeligt.
Jeg vælger så at tage derned endnu engang onsdag aften, men da han ikke rigtig har så mange penge, vil jeg overraske ham ved at give en hyggelig tur på min regning 🙂
Men min overraskelse går i vasken... Jeg skriver til ham om aftenen, at nu vil jeg tage på X. Og han skriver så tilbage, at så må jeg have en god aften. Så er planen, at jeg er ½ time efter vil skrive til ham om han vil med, da jeg ved han vil blive glad. Men inden jeg når det, så skriver han og spørger, om jeg så skal derned alene. Ja svarer jeg, og så skriver han at han synes det er mærkeligt at jeg ikke spørger om han vil med. Jeg skriver så til ham, at min lille overraskelse gik i vasken, da det var meningen jeg ville spørge ham, men nu hvor han skrev sådan, måtte jeg jo fortælle ham min plan. Men han bliver sur, og siger jeg bare kan tage af sted alene, men godt kunne have spurgt ham, om han ville med. Jeg siger så at det var jo planen i min overraskelse, så så gik lidt i kludder, men om han ikke vil med, da det jo var det der var meningen. Nej skriver han.
Nu bliver jeg lidt irriteret... Først brokker han sig over jeg ikke spørger ham, og når jeg så spørger ham, så siger han alligevel nej... Men han er ikke til at rokke, han er meget sur.
Jeg tager så af sted, og dagen efter er hans sms'er meget kolde. Vi plejer altid at skrive 'hej' eller 'hej søde' når vi sms'er. Men det eneste han skrev var: Nå, havde du så en hyggelig aften, og var du dernede alene? Jeg svarer så, at eftersom han ikke ville med, så ja, så var jeg der alene. Det sidste jeg høre fra ham er: Ja ja okay. Og har ikke hørt fra ham siden. Jeg har ikke lyst til at skrive til ham, da jeg synes han tog det meget højtideligt. Vi plejer ellers at skrive sammen hver dag, og han er meget ivrig efter vi skal være rigtig kærester igen.
Men er det mig der er galt på den her, og i så fald, hvad skal jeg stille op???
tilføjet af

ud med gam

skip ham han er ikke for dig desværre men sandt[f]
tilføjet af

ja stop

giv ham ik flere chancher eller noget
hvis han blev sur over den lille ting der så skulle han da tag at blive lidt voksen istedet for.
han skulle have været glad på dine vegne at du har et sted at tage hen og hygge dig.
og ikke blive sur på grund af du ville overraske ham.
du har da fortjent bedre :d
held og lykke
tilføjet af

....

Jeg blev bare så skuffet over ham [:|]
Og et eller andet sted virker det her også som en magtkamp... Hvem tager det første skridt og skriver/ringer... Jeg har ALTID givet mig i andre situationer, for at 'bevare husfreden', men synes bare heller ikke jeg vil blive ved hvis jeg mener det ikke kun er mig der er gal på den... Lidt barnligt ja, men jeg synes bare han var for dum, og jeg har faktisk ikke lyst til at skrive til ham. Men det kunne jo være det var mig der var galt på den, derfor søgte jeg efter hjælp herinde...
En lille del af mig har virkelig lyst til at skrive til ham, men den større del har ikke..... 😕
tilføjet af

Skriv et brev

hvor du fortæller ham helt konkret hvordan det der virker på dig. Uden at lyde sur eller interesseret eller noget. Bare vær neutral, for så har han nemlig ikke noget på dig. Og han lyder umdoden nok til også at kunne køre på den slags. Men lam samtidig vide, at du ville blive glad for at høre fra ham. Lidt fin balancegang, jeg ved det godt🙂
Derefter fortæller du ham at nu er bolden på hans banehalvdel, så kan han kontakte dig hvis han har lyst. Det viser temmelig meget overskud fra din side og så skulle det undre mig om han ikke reagerer. Der går måske lidt tid, da han lige over sin stolthed, men han skal nok reagere. Du kan samtigid måle svartiden på, hvor stædig og umoden han er. Kan ihvertfald være et godt pejlemærke🙂
tilføjet af

pinebænk?

Hej.
Jeg forstår ikke, hvorfor du ville vente en halv time med at invitere ham - efter du havde fortalt, du ville tage alene afsted? Det er da at sætte ham på pinebænken. Hvad skulle det være godt for? Hvorfor inviterede du ham ikke bare med det samme, så han også kunne blive glad?
Hilsen og good luck
tilføjet af

magtkamp?

Jeg synes nu også, du er lidt tarvelig, at du ikke bare inviterer ham med-uden at han først skulle have den besked ,at du vil alene afsted- det tyder på at du ville sætte ham på "pinebænken"-eller at han skal føle sig "taknemlig"- det er ikke rart eller ligeværdigt🙂. Jeg tror han blev ked af det og såret--at du så bagefter siger, at han har ødelagt din "overraskelse" det tyder på, at I begge er meget umodne.Hvis du vil beholde ham som ven/kæreste-så sæt ham ikke på is- ville du selv synes om det? Behandl ham som du selv gerne vil behandles--og jeg tror heller ikke, at du ville være ligeglad, hvis han havde gjort den samme misforståelse mod dig? Alt kan ses fra mindst 2 sider.
tilføjet af

Rigtig nok....

Det er rigtig nok det med at jeg nok ikke skulle have holdt ham på pinebænken. Det kan jeg godt se. Men sagde ikke det var ham, men mig selv som have spoleret min overraskelse til ham...
tilføjet af

Ok :)

Skaden er sket-prøv at snakke om det, og fortæl ham at det ikke var din mening at gøre ham ked af det.Det er altid svært at "nulstille" hvis man ikke har fuld tillid til hinanden-måske er han lidt "hudløs" og meget sårbar, fordi han føler at han er "på prøve"-?
tilføjet af

Ved ikke...

Ved ikke rigtig om jeg skal skrive til ham. Han har aldrig før gået så længe uden at skrive til mig... Har på fornemmelsen han har fundet en anden, og det er derfor han ikke skriver [:|]
tilføjet af

Det tror jeg ikke han har

Men skriv og spørg om I kan mødes og få talt ud om tingene. Gør op med dig selv om du vil ham-hvis du vil, må du kontakte ham og ikke vente på at han kontakter dig. Det gør ikke ondt at indrømme hvis man har taget fejl-Held og lykke med det
tilføjet af

...

Jamen jeg skrev jo også til ham den dag, at jeg var ked af min overraskelse var gået i vasken. Så det var jo mig selv der kludrede i det, det har jeg sagt til ham, men hvorfor er han stadig så sur? Og det var han jo, det kunne jeg jo se i hans sm'ser og den måde at skrive på.
tilføjet af

smsér

er alt for svære at misforstå..man kan ikke høre tonefalede og meningen altid...har selv prøvet det samme flere gange med min kæreste...og har gjort mig den erfaring at man ikke skal diskutere over sms...men prøve at mødes og snakke rigtigt om tingene...så kan du osse se ham ind i øjnene samtidig...der kan du hurtigt se om han har en anden..eller om det er dig han vil...og det tror jeg det er...han går sikkert og har det lige så dårligt som dig...og er sikkert lige så stædig som dig
pøj pøj og knus😉
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.