Min far er overvægtig

Hejsa
Jeg er 22 år og bor ved mine forældre. Jeg dyrker meget sport og går forholdsvist meget op i hvad jeg spiser. Det samme gør min mor som er 52 år og løber 3km 4-5 gange om ugen.
Min far derimod vejer ca. 20kg for meget, og spiser som havde han ikke noget problem.
Han har været forholdsvis overvægtig så længe jeg kan huske PÅNÆR for to år siden, hvor han får alvor kom igang med en slankekur, hvor han spiste fornuftigt, og løb jævnligt. Han var fuld af energi og godt humør, min mor var glad, og han tabte 15-20kg, som han så sidenhen har taget på igen.
De sidste par år, har han fået en voldsom hjertebanken af og til, han har været være lægen med det, men de kan ikke sige hvad der er galt. Og man kan jo som vidne til at hans overforbrug af mad, ikke lade være med at tænke at det må have del i skylden.
Jeg bliver altid små irriteret, når jeg ser ham kaste maden ind i munden nærmest kun afbrudt af at han også kører kaffe, juice og mælk ind. Og kombineret med det så kan man rigtig høre hvordan hans store bider kører rundt inde i munden på ham. Altså det skal siges at min far er en super rar og god mand. Men han har helt sikkert et stort brist her, som jeg ved irriterer min mor grænseløst(og ikke mindst mig). Vi foreslår ofte om vi ikke skal på slankekur, så kunne vi væde 1000kr, og den som ikke, når sit mål skal betale den anden osv. Bare for at give ham noget motivation, men han takker altid nej, og bliver små irriteret, fordi han ved jo godt, at han har et problem.
Hvis min mor, søster, far og jeg skal spise aftensmad sammen, og jeg spørger hvad de andre hver især vil have et drikke, siger min mor, søster og jeg altid vandt. Og så vil han have en cola. Og det kan jeg SIMPELTHEN ikke forstå. Fair nok at han har svært ved at lade være med at spise en ekstra portion, det kender jeg kun for godt fra mig selv. Men hvorfor SKAL han absolut drikke den cola, det kan jo være fuldstændig ligegydligt om han får den eller ej!?
Jeg har jo ikke noget imod at han spiser lidt ekstra lækkert af og til, fordi manden er jo 54 år og skal selvfølgelig også nyde de ting, han nu godt kan lide. Men så må man også dyrke dét mere mortion, eller spise det mindre af og til. Og det gør han bare ikke, det er konstant den ene vej, og aldrig den anden.
Hans daglige måltider hedder nok:
Morgenmad: 2 rundstykker med et ordentligt lag smør. Juice og kaffe en masse på siden!
Slik i bilen inden middagsmad
Middagsmad: to stykker rudbrød med leverpostej eller lign.
Så går der måske 1-2 timer og så skal han lige have en franskbrødmad med masser af smør og måske marmelade
Aftensmad: minimum to gode portioner som bliver kastet ned!
Snack 1,5 time efter aftensmad: Et stykke franskbrød
Snack inden han går i sengen: måske lige et stykke franskbrød mere.
Og alt dette er kombineret med at han også af og til køber kage til kaffen.
Hvad skal man gør, når man ikke kan holde ud at se sin far spise sig tyk og fed? Jeg ville så gerne finde noget som kunne inspirere ham. Jeg vil jo heller ikke give ham et møde med en kostvejleder juleaften, da det jo totalt ville ødelægge hans juleaften. MEN HVAD SKAL JEG GØRE???
hvad

er de værste mennesker der findes.
Lad dog for h.... din far selv bestemme, hvad og hvornår han spiser.
Dig og din mors sygelige besættelse af sundhed er lige så skadelig som din fars mangel på samme.

Der er da vist noget du har misforstået!
Min mor og jeg er BESTEMT ikke 'slankehysteriske'.
Som jeg også skriver; så må han hellere end gerne spise lækker mad osv. Men han overspiser fuldstændig sindssygt og kan SLET ikke styre det eller finde inspiration til at stoppe. Han kan sågar sidde og spise aftensmad, få hjertebanken så han bliver nødt til at ligge sig ind i sengen. Så går det over, og så går han ud og laver to franskbrødsmasser fyldt med smød osv.
Hvis han fortsætter sådan her, er jeg bange for at han spiser sig selv ihjel, eller min mor forlader ham, da jeg ved det frastøder hende meget!

du skal lade din far leve om han gerne vil -og hvorfra ved du helt præcis hvad han spiser og hvornår??
Måske få dig et liv, flytte hjemmefra og begynde at gå op i andre ting, end hvad din far spiser, og hvor overvægtig han er.
Pres fra din og øvrig families side hjælper absolut intet! Hvis han kal tabe sig, må han finde motivationen selv, og tabe sig for sin egen skyld -ikke for din eller din mor skyld!!

Jeg ved hvor meget han spiser fordi jeg bor med ham, og konstant kan se, når han går i køkkenet for at overspise! og jeg mener KONSTANT. Han springer ALDRIG et af sine mange mellemmåltider over.
Altså nu har jeg selv haft problemer at overspise, og vejede pludseligt 10-15kg for meget. Men en dag fik jeg en ondskabsfuld kommentar og 5 mdr senere havde jeg tabt 13kg. Ikke ved motion, men ved bare at spise forholdsvist fornuftigt.

Tja det er lige som alkoholikere, det med at spise sig overvægtig.

Jeg sejlede sammen med en 1. mester der fortalte at en mester han havde sejlet sammen med. Havde været til det to-årlige tjek som alle danske søfarende skal have for at kunne få godkendt til at sejle.
Han har var svært overvægtig.
Da han fik sin godkendelse. Siger han så til. lægen. Så ses vi om to igen.
Lægen sagde - Det skal du ikke regne med.
Han gik direkte ud og begyndte at komme igang med at tabe sig.

Det er det jeg mener. jeg leder efter en måde han kan blive inspireret, motiveret eller lignende.

du er 22 år og bor derhjemme og du kan endda berette om hvad din far spiser gennem alle døgnet vågne timer.
Det er jo ikke almindeligt at 22 årige går op og ned af deres forældre dagen lang og holder øje med hvad de spiser og drikker.
Så også lige en rettelse: Kaffe feder altså ikke du, så det kan han roligt drikke til sine rundstykker.
Du spørger: "MEN HVAD SKAL JEG GØRE??? hvad"
Svar: Du skulle leve dit eget liv og lade dine forældre leve deres. Hvad enten din historie er sand eller opdigtet, så VED din far nok at han har et problem med vægten, at det er usundt, usexet og så videre og han har nok en eller anden motivation til at tabe sig. Han skal bare finde den og holde fast i den. Det kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det er som at holde med at ryge, det skal også modnes mentalt før det kan udføres. Det er ikke bare noget man lige vågner op fra den ene dag til den anden og siger til sig "når ja, idag vil jeg gå på slankekur"

At jeg selvfølgelig ikke sidder herinde og digter en historie.
Min mor og jeg snakker ofte om at hun så gerne vil se ham tabe sig, fordi han ser så ucharmerende ud, når han er så tyk og fed.
Og mht kaffe, så var det mere en forklaring af at munden ALDRIG NOGENSINDE STÅR STILLE selvom jeg sidder overfor ham og venter på at snakke med ham. Så kører han alt maden ned kun afbrudt af at han drikker kaffe, mælk og juice.
Dette er ikke et spørgsmål om hvorvidt jeg skal eller skal ikke gøre noget. Men HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MOTIVERE HAM!?
Jeg ved at han ikke kan finde ud af at motivere sig selv, det er hans problem simpelthen for stort til.

Mon jeg skriver for sent til denne debat?
Jeg er målløs over de andre kommentarer på dit debatindlæg, absolut på ingen måde konstruktive. Jeg mener godt man kan være uenig, og alligevel skrive noget konstruktivt, det kaldes vel at deabtterer?
Nå, men det er ikke derfor jeg skriver.
Når man som dig, søger hjælp til hvordan man får en forældre til at tabe sig, så føler jeg virkelig din frustration. Du gør det jo af kærlighed til din far. Overvægt er den faktor, som er årsag til flest dødsfald, da der med fedme følger en masse sygdomme, såsom diabetes2, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme osv. At benægte dette er uvidenhed. Det er en dokumenteret realitet.
Jeg er selvfølgelig enig i at man ikke skal være hysterisk og fanatisk, for det hjælper ingen.
Det er utrolig svært at hjælpe - især når det er din far. Det kan godt være det kræver en udefra, som din far har lettere ved at lytte til.
Men et godt udgangspunkt, er at tale med din far. Du skriver selv at han er en sød og rar mand. Fortæl ham hvordan du oplever situationen. Jeg ved ikke, og I normalt udtrykker jeresinderste følelser overfor hinanden, men det er en mulighed. Fortæl hvorfor du ikke forstår han spiser som han gør, eller motionere for lidt - fortæl at det er farligt, og det skræmmer de fleste børn.
Udover det så er både dig og din mor aktive. Men hvad motivere din far? Er det løb, cykling, gang, dans, sejllads you name it? Det værste man kan, er at prakke ham et eller andet på. Han skal selv vælge og ville det. Det kan godt være det første hanprøver ikke er det rigtige, så prøv noget andet. Måske har han lyst til at lave noget sammen med jer, måske alene. Om så det er gang han vælger, så lad ham.. Det er selfølgelig ikke lige så effektivt som løb, men så er han i gang. Det vigtige er at han får nogle rutiner men fysisk aktivitet.
Han kunne cykle på arbejde, gå tur med hunden, cykle ud at handle, fitness mm.
Du kan også google videnskablige artikler, og vise ham hvorfor du er bange for hans livsstil, for de artikler vil vise hvor farligt det er leve inaktivt og usundt. OG hvor lidt motion der skal til for at ændre på det.
Håber du kan motivere din far.