En rigtig arbejderhistorie.
En rigtig arbejderhistorie.
Denne historie handler om en arbejder, der gik utraditionelle veje for at skaffe arbejde og midler at leve for til alle.
En dag kom han gående og folk fulgtes med ham for at få et job. Han delte gladelig ud til højre og venstre og specielt de der ikke havde arbejde var naturligvis mest ivrige.
Imidlertid var der også dem der gjorde et stort nummer ud af, at tilhøre en bestemt befolkningsgruppe og som i virkeligheden var lakajer for fraktioner i det pågældende samfund, som ikke tillod andre at stille sig op som vejledere, arbejdsanvisere endsige gode ideer.
Den nytænkning denne person fremlagde passede ikke den ”herskende” klasse af proletarer og slet ikke de etablerede snobber.
Imidlertid var han ikke sådan at stoppe. Når ”bølgerne” gik for højt eet sted, kunne man lige pludselig finde ham i gang et andet sted.
En dag troede man, man havde ”fanget” ham og ville stille ham for en folkedomstol (pøbelen)g derefter for de lakajer, der i virkeligheden støttede de kræfter, der ikke tillod anderledes tænkende.
Man beskyldte ham for oprør mod ”de toneangivende”. Hvor latterligt, denne mand var ingen stor mand, men blot en almindelig arbejder.
Han havde imidlertid sat sig for, at ville række ud til de, der tilsyneladende ikke havde noget og tilbyde dem, ” at gå nye veje”.
+
En dag kom han gående langs en større indsø hvor der foregik et større fiskeri til opretholdelse af livet for mange familier.
Igennem nogen tid havde fiskeriet ikke givet så godt, muligvis grundet sæsonen eller af andre årsager. Imidlertid kom den ene båd ind efter den anden, tomme.
Det fik denne arbejder til at gå ned til stranden og spørge om nogen var interesseret i at høre et forslag han havde.
Det var de ikke interesseret i, idet han jo tilhørte en anden faggruppe og derfor ingen forstand havde på fiskeri. Ingen ”landkrabbe” skulle komme her en tidlig morgen og spille kloge Åge.
Omsider ankom den sidste fiskerbåd og der var nogle han kendte og endda en familiemedlem. De havde heller ikke haft held den morgenstund og slukøret måtte de se endnu en dårlig dag i møde.
Ingen havde kunne forklare hvad der var galt med søen, båden eller deres fangstmetoder. Det var ligesom om der var eet eller andet galt.
Nå, denne her arbejder jeg taler om råbte til dem, at han ville sige noget til dem. Tro det eller lad være, men de lyttede og spurgte hvad han ville dem.
Han forklarede, at han ville hjælpe dem og de nu skulle lytte til hans forslag. Han begyndte nu at forklare om strøm og vejr og vind og båden og nettet og lokkemad og andre forhold og hvis det ikke var fordi de genkendte visse tanker i det han rablede af sig, havde de vendt ham ryggen.
OK, råbte de tilbage langt om længe og hvad så? Jamen, sagde han, havde I ikke lyst til endnu et ”kast”, et nyt forsøg efter den metode jeg her har omtalt for jer?
Nej, det har vi ikke råbte de tilbage, men der blev åbenbart en diskussion ombord i båden og det endte med at man blev enige om, at de ville gøre et forsøg til, men aftalen var så, at fangede de ikke noget skulle han gå dem tilhånde hele dagen med at reparere nettet og tjære båden. (det betød i virkeligheden, at han skulle have bank)
Det var en aftale og de skulle lige til at stikke ud igen, da han råbte igen til dem. Hvad nu, svarede de tilbage, nu må du ikke holde os tilbage da vinden er god.
Nej, råbte han det vil jeg heller ikke, men kan I ikke kaste nettet ud til den modsatte side for een gangs skyld.
Nu var det sådan, at i fiskerkredse kastede man altid nettet ud til højre og aldrig til venstre. Så det han nu foreslog dem var direkte imod al deres egen viden, traditioner og overtro.
De var ikke meget for det, men de havde alt og vinde og intet at tabe. OK, svarede de det vil vi så gøre. Igen sejlede de ud og igen kastede de nettet ud, men denne gang efter hans anvisninger.
Lidt efter skulle de så trække nettet op igen og de var naturligvis meget spændte på om de skulle have fisk eller om han skulle have bank.
Nettet var fuldt. Der var masser af fisk og til sidst måtte andre både komme til og hjælpe og råben og grinen og hylen fyldte morgentimerne lige pludselig så hele landsbyen kom løbende for at se hvad der foregik.
Imidlertid var Jesus gået lidt bort, men Peter, denne kæmpestore fisker Peter, som altid var den første når der skulle være fest og ikke gik af vejen for en lille ”svingom” han sprang ud af båden og halvt svømmede og halvt kravlede ind til strandkanten og løb hen til Jesus.
Jesus vendte sig om og gik nærmere Peter. Peter råbte til ham, kom ikke nærmere; mester, jeg er en syndig mand. Han ville gerne hen til Jesus, men han var splittet.
Jesus gik dog hen til ham og så ham ind i øjnene og sagde. Peter, du er den store fisker og dit hjerte er godt. Tænk dig om i fremtiden og følg mine ord og anvisninger, så skal det nok gå godt for dig.
Du skal være en leder for denne landsby, gør det nu med værdighed.
+
Nu skulle man tro, at alt var godt. Det var det ikke. Dem der havde antaget en overordnet stillinggiven magtbeføjelses misbrugte denne stillinggiven magt til at undertrykke ham og da de ikke kunne klare ham ad normale veje gennem debat og dialog, beslutte de at slå ham ihjel.
Det blev han også.
Venlig hilsen
Enoch
PS. Tak fordi du læste denne historie og tak for denne gang. Lev vel.
Denne historie handler om en arbejder, der gik utraditionelle veje for at skaffe arbejde og midler at leve for til alle.
En dag kom han gående og folk fulgtes med ham for at få et job. Han delte gladelig ud til højre og venstre og specielt de der ikke havde arbejde var naturligvis mest ivrige.
Imidlertid var der også dem der gjorde et stort nummer ud af, at tilhøre en bestemt befolkningsgruppe og som i virkeligheden var lakajer for fraktioner i det pågældende samfund, som ikke tillod andre at stille sig op som vejledere, arbejdsanvisere endsige gode ideer.
Den nytænkning denne person fremlagde passede ikke den ”herskende” klasse af proletarer og slet ikke de etablerede snobber.
Imidlertid var han ikke sådan at stoppe. Når ”bølgerne” gik for højt eet sted, kunne man lige pludselig finde ham i gang et andet sted.
En dag troede man, man havde ”fanget” ham og ville stille ham for en folkedomstol (pøbelen)g derefter for de lakajer, der i virkeligheden støttede de kræfter, der ikke tillod anderledes tænkende.
Man beskyldte ham for oprør mod ”de toneangivende”. Hvor latterligt, denne mand var ingen stor mand, men blot en almindelig arbejder.
Han havde imidlertid sat sig for, at ville række ud til de, der tilsyneladende ikke havde noget og tilbyde dem, ” at gå nye veje”.
+
En dag kom han gående langs en større indsø hvor der foregik et større fiskeri til opretholdelse af livet for mange familier.
Igennem nogen tid havde fiskeriet ikke givet så godt, muligvis grundet sæsonen eller af andre årsager. Imidlertid kom den ene båd ind efter den anden, tomme.
Det fik denne arbejder til at gå ned til stranden og spørge om nogen var interesseret i at høre et forslag han havde.
Det var de ikke interesseret i, idet han jo tilhørte en anden faggruppe og derfor ingen forstand havde på fiskeri. Ingen ”landkrabbe” skulle komme her en tidlig morgen og spille kloge Åge.
Omsider ankom den sidste fiskerbåd og der var nogle han kendte og endda en familiemedlem. De havde heller ikke haft held den morgenstund og slukøret måtte de se endnu en dårlig dag i møde.
Ingen havde kunne forklare hvad der var galt med søen, båden eller deres fangstmetoder. Det var ligesom om der var eet eller andet galt.
Nå, denne her arbejder jeg taler om råbte til dem, at han ville sige noget til dem. Tro det eller lad være, men de lyttede og spurgte hvad han ville dem.
Han forklarede, at han ville hjælpe dem og de nu skulle lytte til hans forslag. Han begyndte nu at forklare om strøm og vejr og vind og båden og nettet og lokkemad og andre forhold og hvis det ikke var fordi de genkendte visse tanker i det han rablede af sig, havde de vendt ham ryggen.
OK, råbte de tilbage langt om længe og hvad så? Jamen, sagde han, havde I ikke lyst til endnu et ”kast”, et nyt forsøg efter den metode jeg her har omtalt for jer?
Nej, det har vi ikke råbte de tilbage, men der blev åbenbart en diskussion ombord i båden og det endte med at man blev enige om, at de ville gøre et forsøg til, men aftalen var så, at fangede de ikke noget skulle han gå dem tilhånde hele dagen med at reparere nettet og tjære båden. (det betød i virkeligheden, at han skulle have bank)
Det var en aftale og de skulle lige til at stikke ud igen, da han råbte igen til dem. Hvad nu, svarede de tilbage, nu må du ikke holde os tilbage da vinden er god.
Nej, råbte han det vil jeg heller ikke, men kan I ikke kaste nettet ud til den modsatte side for een gangs skyld.
Nu var det sådan, at i fiskerkredse kastede man altid nettet ud til højre og aldrig til venstre. Så det han nu foreslog dem var direkte imod al deres egen viden, traditioner og overtro.
De var ikke meget for det, men de havde alt og vinde og intet at tabe. OK, svarede de det vil vi så gøre. Igen sejlede de ud og igen kastede de nettet ud, men denne gang efter hans anvisninger.
Lidt efter skulle de så trække nettet op igen og de var naturligvis meget spændte på om de skulle have fisk eller om han skulle have bank.
Nettet var fuldt. Der var masser af fisk og til sidst måtte andre både komme til og hjælpe og råben og grinen og hylen fyldte morgentimerne lige pludselig så hele landsbyen kom løbende for at se hvad der foregik.
Imidlertid var Jesus gået lidt bort, men Peter, denne kæmpestore fisker Peter, som altid var den første når der skulle være fest og ikke gik af vejen for en lille ”svingom” han sprang ud af båden og halvt svømmede og halvt kravlede ind til strandkanten og løb hen til Jesus.
Jesus vendte sig om og gik nærmere Peter. Peter råbte til ham, kom ikke nærmere; mester, jeg er en syndig mand. Han ville gerne hen til Jesus, men han var splittet.
Jesus gik dog hen til ham og så ham ind i øjnene og sagde. Peter, du er den store fisker og dit hjerte er godt. Tænk dig om i fremtiden og følg mine ord og anvisninger, så skal det nok gå godt for dig.
Du skal være en leder for denne landsby, gør det nu med værdighed.
+
Nu skulle man tro, at alt var godt. Det var det ikke. Dem der havde antaget en overordnet stillinggiven magtbeføjelses misbrugte denne stillinggiven magt til at undertrykke ham og da de ikke kunne klare ham ad normale veje gennem debat og dialog, beslutte de at slå ham ihjel.
Det blev han også.
Venlig hilsen
Enoch
PS. Tak fordi du læste denne historie og tak for denne gang. Lev vel.