0tilføjet af

Ikke personligt ment?

Dansk lovgivning tillader religionsfrihed.
Religiøse mindretalsgrupper er beskyttede mod diskrimination.
Individer og grupper af individer tildeles hermed rettigheder og særlig beskyttelse.
Samtidigt tillades angreb på religioner. Loven anerkender ikke, at personer er blevet krænkede ved angreb på deres religion.
Dette ville svare til at tillade en mand at slutte sig til socialdemokratiet. Man måtte så ikke fyre ham, tæve ham eller tilsvine ham personligt verbalt, fordi han havde denne mærkværdige politiske indstilling.
Men man måtte godt svine socialdemokratiet til. Helle Thorning Schmidt kunne frit latterligøres som symbol på partiet.
Man skulle formulere sig, så man i sin kritik addresserede socialdemokratiet, partiet eller symboler herfor. Hvis angrebet blev personligt mod manden selv, eller personligt mod flere socialdemokrater, ville der være tale diskrimination.
Mere høflige kan vi ikke tillade os at være. For det skal være muligt at diskutere sig frem til hvilke værdier, som skal være gældende i samfundet. I denne proces vil det være nødvendigt at trampe socialdemokratiet i støvet og forhåne dets latterlige synspunkter. De politiske modstandere påtager sig tappert denne tunge pligt.
Det er en del af skolers og andre institutioners opgave at formidle det danske samfunds værdier til børnene i socialiseringsprocessen. Det er fastlagt i diverse formålsparagraffer.
Naturligvis vil det være ødelæggende for resultatet, hvis de islamiske imamer kan modarbejde socialiseringsprocessen til danske værdier, medens de var under beskyttelse mod angreb på de helt anderledes islamiske værdier, som de vil sætte i stedet for de danske.
Respekten for og tilslutningen til grundliggende værdier som demokrati og indstillingen til andre mennesker er så vigtig, at alle modstridende værdisæt skal kunne angribes helt frit.
Da man ikke ønsker personlig forfølgelse af individer, er det bydende nødvendigt at fastholde muligheden for at angribe alle værdier gennem det parti, den religion eller den gruppe, som er karakteriseret ved værdisæt. Loven må ikke anerkende angreb på et parti eller en religion som diskrimination af personer.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.