Hvorfor tænker jeg på ham? UFRIVILLIGT!

Jeg snakker ikke rigtig med ham. Jeg kender ham ikke rigtig. Han kender mig heller ikke rigtig. Jeg tænker på ham non-stop. Ufrivilligt! Vi går i samme klasse. Han er ikke interesseret i mig. Der er ingen "klik" mellem os. Det mest sure er, at han skal til fest og jeg er bare sur og muggen, som om det kommer mig ved! Jeg vil være ligeglad, men føler at jeg ikke kan være det. Han må ikke finde sammen med en eller anden fra festen.
Jeg vil ikke indse det. Jeg vil ikke sige at jeg er forelsket.! Jeg vil bare ikke! Jeg gider ikke!
Nej hvor er det bare noget lort. Hvad skal jeg dog gøre? Har i nogle forslag?

I SPEJDERBEVÆGELSEN. Så får du andet at tænke påæ

Det lyder mest af alt som en besættelse, hvis du ikke kender personen. Du er ihvertfald ikke forelsket, for det kræver at du kender personen, eller bilder dig selv ind at du kender ham. Du kan ikke bare vende det blinde øje til, du bliver nødt til at konfrontere dig selv med din situation, og acceptere den. En metode du kan bruge er at prøve at tænke på en anden person, eller ting, hver gang du tænker på ham, men det er ret krævende i starten.

Selvfølgelig er hun da forelsket. Har du aldrig været ung?
Til pigen:
Væn dig til tanken, for er man først forelsket kan man ikke bare glemme det. Og så må du jo bare til at vise ham at du findes...

Tror ikke det er forelskelse hvis du ikke rigtig kender ham, så nærmere tiltrækning? Det behøver jo ikke være tiltrækning af hans udseende, det kan jo sagtens være fordi han er sød, vittig, charmerende eller virker som en rigtig selvsikker, klog fyr :)?

Hej. Du lyder ikke forelsket men derimod på en eller anden måde måske facineret af ham.... hvis det bestemt ikke er tilfældet, så tror jeg du på en måde ubevidst kan genkende en afvisning fra din bardom i Ham..... mange vil i sine unge år have det man ikke kan få..... Det gør ham selvfølgelig ikke mere "Værd" end dig.... Når du tænker på.... så gå på nettet og kig på flotte fyre på dating sider.... det gjorde jeg.... bare med kvinder :-)

I min bog er tiltrækning og forelskelse præcis det samme.

Inse at det ufrivillige ikke fører nogen steder hen. Begynd at tænke tanken til ende at du er forelsket. Så plejer det at gå over.

..er da meget mere end at være tiltrukket! Når man er forelsket er det da fordi man slet ikke kan få nok af personen og føler det er noget der kan være rigtig, rigtig længe, tiltrækning kommer og går, og kan være noget man føler for totalt fremmede!

Du bliver nødt til at acceptere at du har det som du nu en gang har. Sig til dig selv at det er okay at du tænker på ham fordi du synes han er sød/sjov/klog... Nogle gange er der ikke en forklaring på hvorfor vi gør (eller tænker) som vi gør. Det bedste du kan gøre for at komme videre er at affinde dig med det og at det er okay. Når du kan det vil du enten ikke have noget i mod det, eller også vil du opdage at du lige så stille holder op med det.

man kan da godt være forelsket i en man ikke kender.. der er forskel på forelskelse og kærlighed

En ubevidst afvisning i barndommen??? Freud er død !

hej.
jeg har det på nøjagtigt samme måde som du skriver i dit indlæg!!
Jeg kender heller ikk særlig godt de nfyr jeg er skudt i!
Men hvorfor prøver du ikke at snakke med ham?? vi har kun et liv🙂eller kan du ikke li ham?
Jeg har taget mig sammen og henvendt mig til min flamme og han har li inviteret mig ud :)
Prøv ad
held og lykke

Hvad gjorde du?
Hvordan skete det?

Jo han går på samme uddannelse som mig, så vi havde snakket nogle få gange til fester og sådan pga fælles venner.
Jeg har netop fortalt et par af disse venner hvordan jeg havde det fordi jeg simpelthen ikk kunne sidde med de følelser uden at få snakket igennem!
Den ene af mine venner tog så initiativ for mig (ja det er egentlig lidt 4. klasses-agtigt hehe, men det virkede jo) og smsede hm og fortalte at jeg var sød og single osv.
Min flamme skriver tilbage til ham og lyder interesseret og et par dage efter har vi selv smset en del :)
Du fortæller jo netop at I går i klasse sammen, så har I evt en fælles ven? På den måde kan du måske komme lidt mere i kontakt med ham, komme til de samme forekomster og få dine venner til at tale lidt om dig ;)
Prøv ad, det værste der kan ske er at han ikke er interesseret - men så har du da forsøgt dig!!
Jeg var virkelig nervøs for udfaldet, men igen så vil jeg ikk sidde senere og ærgre mig over at jeg aldrig gav det et forsøg - og se nu :)
Held og lykke fra mig