Hvornår ved man?
Hvornår ved man at man har brug for hjælp, fremfor at man bare lige skal tage sig sammen?
Jeg er generelt stresset vil jeg tro. Mit humør er ikke det bedste, og er aldrig rigtig glad. Synes verden er en stor modgang, har altid syntes det. I stedet for at køre glat på skinner, føles et som underlaget er en gang sandpapir der river og flår uanset hvilken retning jeg bevæger mig.
Alting synes gråt. Og i dag fik jeg mig bare en tudetur da jeg kom hjem. Over småting, bilen ville ikke starte, så jeg blev nødt til at tage bussen. No big deal, men åbenbart dråben der fik bægeret til at flyde over denne gang, for så snart jeg var kommet hjem igen og havde fået lukket døren så kom tuderiet bare over mig. Og kunne bare slet ikke stoppe.
Jeg går ofte og dagdrømmer om at jeg er med i et eller andet uheld. Helt uforskyldt fra min side. Tilpas slemt til at jeg i et par måneder eller mere fik "lovlig fravær" fra mit eget liv, mens at de fysiske skader helede.
Havde jeg ikke haft børn så havde jeg nok for længst gjort en ende på hele. Men umiddelbart synes jeg at jeg er børnenes bedste kort (familiært) så det er ikke en mulighed. Til tider ville jeg ønske at jeg aldrig havde fået dem, så det rent faktisk var en mulighed at slutte det hele.
Jeg er generelt stresset vil jeg tro. Mit humør er ikke det bedste, og er aldrig rigtig glad. Synes verden er en stor modgang, har altid syntes det. I stedet for at køre glat på skinner, føles et som underlaget er en gang sandpapir der river og flår uanset hvilken retning jeg bevæger mig.
Alting synes gråt. Og i dag fik jeg mig bare en tudetur da jeg kom hjem. Over småting, bilen ville ikke starte, så jeg blev nødt til at tage bussen. No big deal, men åbenbart dråben der fik bægeret til at flyde over denne gang, for så snart jeg var kommet hjem igen og havde fået lukket døren så kom tuderiet bare over mig. Og kunne bare slet ikke stoppe.
Jeg går ofte og dagdrømmer om at jeg er med i et eller andet uheld. Helt uforskyldt fra min side. Tilpas slemt til at jeg i et par måneder eller mere fik "lovlig fravær" fra mit eget liv, mens at de fysiske skader helede.
Havde jeg ikke haft børn så havde jeg nok for længst gjort en ende på hele. Men umiddelbart synes jeg at jeg er børnenes bedste kort (familiært) så det er ikke en mulighed. Til tider ville jeg ønske at jeg aldrig havde fået dem, så det rent faktisk var en mulighed at slutte det hele.