håber i kan hjælpe mig lidt her

hej jeg er en pige på 21, som var begyndt at snakke med den her fyr på 31 jeg havde mødt på nettet.
vi havde snakket sammen i ca 3 uger og givet hinandens numre og sådan vi snakkede om alt mellem himmel og jord.. vi skrev og snakkede i telefon sammen rigtig mange gange om dagen.. vi kunne snakke sammen i timevis. og følelserne udviklede sig.
og jeg sagde til ham fra dag et af at jeg ikke synes vi skulle mødes sådan lige da jeg har nogle ting i mit liv som påvirkede mig meget.. som er at mine forældre skulle skilles, min mor skulle flytte den her weekend, jeg står selv træls økonomisk og skal finde noget at bo i meget hurtigt..
nå men sagen er den at vi så aftalte at vi skulle mødes igår lørdag trods det jeg sagde med at jeg ville lige komme lidt over mine forældres brud..
skulle hjælpe min mor med at flytte lørdag også og så skulle jeg op til ham bag efter..
fredag aften blev jeg lidt i tvivl om om det nu var en god ide.. men troede det bare var fordi jeg var lidt nervøs for at se hvad han var for en type...
men lørdag morgen blev det værre og værre, og jeg var meget nede fordi mine forældre også var helt nede... og det påvirker jo selvfølgelig mig også...
så jeg valgte og skrive til ham at jeg blev nødtil at aflyse da jeg synes jeg ville være der for mine forældre. og også fordi jeg ikke følte jeg var helt klar til at møde ham i det at jeg var helt nede... og så var det også fordi jeg ville såre ham mindst muligt. for tænkte at hvis jeg nu mødtes med ham og hans følelser blev større og jeg så havde brug for tid lige pludselig pga det med mine forældre.. og så ville kunne såre ham meget mere med det...
han blev skide sur og sagde jeg skulle slette hans nummer.. jeg forstår jo godt han blev ked af det fordi jeg brændte ham af.. men gjorde det både for min og hans skyld..
jeg sidder her nu og er så ked af det, for jeg ville jo gerne vi kunne ses og sådan da jeg nåede og få følelser ind i det her.. og han var så sød. og ville så gerne se om han virkelig var noget for mig.. men han vil ikke have noget med mig at gøre...
er det ham eller mig der har været den dumme i det her??
skulle jeg bare have været mødtes med ham? og ignoreret mine egne følelser?
håber i kan hjælpe mig her..
mange hilsner fra mig

Hejsa Den sårede! Du skal først tænke på dig selv. Han kan bare skrid, når han er sådan. Hvis han er sådan så dvs. at han er egoistisk og ikke forstår dig. Man skal have en mand til at forstå pigen. Hvis ikke så duer det heller ikke til at være sammen med ham. Som jeg kan tydelig se at han er ude efter one night. Sikker en desperat en. Du skal tænke dig godt igennem. Ellers så er det dig der bliver ramt og såret, hvis det er det du vil have. Man skal være der for en og bakker en op. Ikke noget med surmule m.m. så dvs. at han ikke interesserer dig ok.

-Jeg synes ikke det lyder til at han er værd at bruge tid eller tanker på.
-Hvis han ikke kunne se imellem fingrene at du havde/har en svært tid så er han ikke særlig sympatisk og et medfølene menneske...Nej pyt med ham, hvis han skal blive sur så nemt...

Hej "Den Sårede"!
Det er ham der er den dumme, og det kan du hilse ham fra mig og sige!
Du gjorde ham fra starten klart, et du havde nogle ting i din familie, du gerne ville have styr på før I skulle mødes, blandt andet dine forældres skilsmisse, og deraf følgende flytning og så videre!
Alligevel presser han dig til et møde samme aften du hjælper din mor med at flytte, du accepterer, men føler så på dagen at det er forkert, og beder ham så om at I kan finde en anden aften at mødes. Med det kendsakb han har til din familie, mener jeg at han burde have accepteret dette og i al mindelighed have fundet en holdbar løsning!
I stedet bliver han sur og fornærmet, og afbryder al kontakt med dig! Denne handling burde fortælle dig, hvor stor en egoist hen er, og at han kun tænker på sine egne behov, og derfor er han heller ikke værd at spilde mere tid på!
GLEM ham, og se dig om efter en anden, som vil respektere dig og dit liv, og det faktum at du lige nu står ved en stor skillevej i dit liv!
Held og lykke og håber alting falder til ro igen!🙂
Knus og kram[l]
Lars-Christian

Hej du er 101% ret for af da du er ikke følte dig var helt klar til at mødes med ham da du er helt nede med denne tid punkt. Du er 21, der stadig messe tid for af finde en. Hvis han kan ikke forsta dig, så han kan ikke hjælper dig og matches.
Mvh.
abasis.dk

for jeres ord.. det var også det jeg havde i hovedet omkring ham, men vidste ikke lige helt om det var mig der var den dumme eller det var ham...
for han var jo begyndt på at ih og åh hvis vi var noget for hinanden når vi havde ses, så ville han have at jeg skulle være hans kæreste hvor jeg bare sagde at det tænkte jeg ikke lige så meget på da jeg ville mødes med ham før jeg kunne tage stilling til dette.. men at jeg havde nogle følelser for ham...
jeg er bare så såret over at man kan være så kold og ligeglad, jeg synes det er enormt svært at mine forældre er blevet skilt. godt nok er jeg 21 men jeg er knust, for jeg kan se i øjne på dem, specielt min far at han er helt knust.. og tanken om at han skal sidde helt alene i et hus, æder mig op indeni.. jeg har sagt til ham at jeg er her uanset hvad... men jeg synes det er rigtig hårdt når man så også bliver brændt af på den her måde fordi man har nogle problemer som man vil have styr på først... for ikke at involvere ham for meget i det, så han ville kunne blive såret fordi jeg måske ikke havde overskuet til at tænke på ham nogen dage... jeg synes det er så hårdt det her
hilsen mig

Tænk på hvis du var blevet indvolveret mere med ham og han så SENERE havde vist så afstumpet en adfærd. nej hvornjeg forstår dig. Husker jeg som ung havde masser af problemer der gjorde jeg sagde til min kæreste dengang (nu min mand) at jeg ikke ville se ham i 14 dage men havde behov for at være alene. >>Da han var meget glad for mig accepterede han det selvfølgelig og ventede...
Du har været heldig tror jeg. Tak du midt i din ulykkelighed over det med dine forældre at du ikke fik et forhold til den mand. Husk på det er MEGET risikabelt at knytte sig til et andet menneske via internettet UDEN man overhovedet har set eller mødt vedkommende i real life! Det du har mistet er ikke ham, men alle de forstillinger og håb du lagde ind i dette.
Jeg personlig tror ikke på internettet kan skabe kærlighed mellem folk, for det er ens egne forstillinger og savn og længsler man i virkeligheden er forelsket i - en projektion.
Tag det roligt og støt dine forældre - han er måske også for gammel til dig, så i stedet for at være trist skal du måske hellere glæde dig over du slap for en endnu større skuffelse siden hen.
Held og lykke med dit liv 🙂
Pusser

han er 31 år siger du??

Well, til at starte med. Ingen af jer er dumme, hverken du eller ham. Du har haft dine grunde til at aflyse og måske såret ham, han reagerer som et fjols ved at sige at du skal slette hans nummer.
Folk siger at du skal passe på dig selv, men det samme skal han jo også selv, altså, passe på sig selv. Måske bad han dig om at slette hans nummer fordi han netop ville passe på sig selv? Hvem ved, ingen af os herinde ved det.
det jeg mener er at du burde tage en snak med ham. Spørg ham om hvorfor han reagerede sådan, for det kan ikke passe at der ikke ligger noget mere bag end bare et stort "fuck dig" ved hans opførelse, du siger selv at han har udviklet følelser for dig, ikke sandt?
En anden ting er, hvis han så ikke er interesseret i at åbne sig for dig, eller give dig en undskyldning for sit "udbrud", så vil jeg lige som alle andre herinde sige at du skal komme videre, men viser det sig at han bare er et følsomt menneske der bare ikke lige ved hvordan han skulle reagere, så synes jeg da at du skulle give det en chance. Du kan jo også godt lide manden, ikke sandt?
Og fuck da jeres aldersforskel, kan I leve med den, så er der intet i vejen for den.

men jeg har jo så fundet ud af igennem en jeg kender lidt bedre i dag.. at han rent faktisk har løjet for mig.. han sagde han ikke tog stoffer at han var en stille og rolig hjemme person, hvor at det så faktisk viser sig at han er det største narko og alkohol vrag som man nu kan være.. og at han er dybt kriminel.. og ja jeg spurgte ham også i dag om hvorfor han reagerede sådan.. og det eneste han kørte på var at jeg havde aflyst.. og det ville han ikke finde sig i..
og med hensyn til alder? hmm tænker jeg ikke så meget på idet jeg at det vigtigste for mig er at jeg har det godt med den jeg er sammen med.. og jeg kan heller ikke så godt med dem på min egen alder da jeg ikke rigtig går i byen og den slags mere...
jo jeg forstår udmærket hvad du mener med de ting du skrev...
men jeg er nu alligevel glad for at jeg ikke mødtes med ham, og specielt da jeg fandt ud af at han rent faktisk havde løjet for mig.. for hvor ville jeg så have stået hvis jeg havde mødt ham og fandt ud af disse ting derefter jeg ville være blevet meget såret... tror det jeg kom til at holde af som i også siger. at det var den person jeg havde set mig til at han var.. og ikke mindst for den person han havde sagt han var...
mange tak fordi i har været så støttende har jeg haft brug for. og ikke mindst bare lige at høre at jeg ikke har været helt forkert på den.. med hensyn til at aflyse pga alt det med mine forældre...
mange knus herfra

Hvis han ikke kan sætte sig ind i dine følelser og sige okay, det er sku iorden hun har det sku svært lige for tiden fint så venter vi bare lidt! Men ar han lige frem bliver sur over at du aflyser pga. noget alvorligt og som du er meget nede over! Han er sku ikke en rigtig mand! Jeg råder dig til at holde dig fra ham .. Han fejler da helt sikkert et eller andet, han er jo psykotisk i sit hoved alså! ..
Hvis jeg var dig ville jeg droppe ham! Han virker ret falsk ham du har mødt på nettet! jeg kender de typer ud og ind!! Trust me!
Mange varme kram til dig
Hilsen Nannah