Ikke en endestation

Det er ikke en endestation,
blot endnu en vibration,
et stjernekast væk fra lyset,
der så intenst har boret sig,
forslået sig nært,
indprintet på min nethinde,
der viser hvor blottet,
man som menneske,
kan være,
med tøj på,
når man ville ønske,
folk kunne se,
at man var nøgen.

Som et spor af sjælens fodspor,
følges stien periodisk,
omsonst og nøjagtig,
uden vilje til at træde,
ved siden af,
i frygt for at vælge,
en ny vej,
træder man ind på en scene,
trampet klar af lyset,
og klappende sætninger,
blot for at træde,
nye vande.

Et stille udtryk flyver ind i lokalet,
en sommerfugl springer frem,
lokalet dirrer i takt med hænderne,
når kvaliteten synker,
ned i underetagen,
og tager elevatoren op igen,
til overfladen,
af glade skrig,
fra et barn,
der blev undfanget lettende,
helt svedende og fortryllet,
bag nattens passion.

Suger resultatet til mig,
bedømt fra murens faste beton,
klare hvide maling,
summer hænderne,
håret rejser sig,
i et bølgende sus,
der smager af sejr,
uden svar,
mættet af oplevelsens søde bær,
varme brise,
et forår,
af karakter.

Det er ikke en endestation,
blot endnu en tilfældighed,
en smuk vibration,
af tilfældige prydende dage,
der med glans pudser smilet frem,
opløftet i en svævende sky,
blendes der ind i mængden,
af ambitionernes slag,
kært og nært,
individuelt,
triller dagene med tårerne,
nøgen,
af glæde,
livsglæde.
http://anglicismo.smartlog.dk/ikke-en-endestation-post215962