Ingen empati

Hej - Jeg skriver herind, fordi jeg har et stort problem med min kæreste og samlever på 21 år . Jeg er næsten fuldkommen sikker på, at han ikke ejer empati - og det gør jeg er i tvivl om jeg burde blive med ham?
- Min far døde i sommers af kræft , og min kæreste forlod mig under det korte sygdomsforløb på 2 1/2 måned , fordi han sagde jeg "forandrede mig", jaloux, ikke hjalp til hjemme og var sur . 14 dage inden min far døde (altså da han lå i sengen med ligge sår osv) flyttede min kæreste , og ville opsige lejligheden.. En uge efter blev jeg indlagt med meget alvorlig stress, og ringede til ham (vi har været sammen i 2 år) - han snakkede KUN om alle de aftaler han havde med sine venner, så han på INGEN måde kunne komme og besøge mig .. - og spurgte "hvorfor lyder du så negativ" - og ville skændes med mig mens jeg lå i drop. Dagen min far døde ringede jeg efter ham , og han gik efter 2 timer -det eneste han snakkede om var - "han ville slette mig som ven på facebook." Til min fars begravelse dukkede han ikke op, han skrev ikke engang en eneste SMS .. hans søster sendte mig blomster - og jeg skrev "tak for blomsterne" efter begravelsen , og han svarede : så lidt . Ugen efter begravelsen kom han kravlende tilbage - han ville være kærester igen og kunne ikke undvære mig , - på det tidspunkt blev jeg bare glad .. fordi jeg var følelsesmæssigt ude af balance.. - det skal også siges han i denne periode sagde: Jeg betaler ikke 3 måneders husleje (opsigelsen som vi har aftalt da vi flyttede ind, så jeg ikke skulle stå med det alene)
- Nu har vi været sammen i 3 måneder efter, og jeg er meget i tvivl om vi skal være sammen😕.. han har ingen empati .. og hvis jeg er ked af det over min far siger han bare .- jeg kan jo ikke være der for dig, når jeg ikke selv har prøvet det" - og hvis jeg så siger, "jamen, selvfølgelig forstår du det ikke HELT, men du kan vel forstille dig hvordan det er at miste dine forældre - så siger han bare "næ, jeg kan ikke forstille mig noget jeg ikke selv har prøvet" ..
- Grunden til jeg tager det op igen er - Min hund tissede blod i går, og jeg blev meget bekymret.. Ringede til dyrlæger, imens jeg undersøgte hende (fuldstændigt stress på), og ville gerne til dyrlægen (det var nat) - Min kæreste reagerede SLET ikke, selvom han sad klods op ad mig .. Han sad på facebook - og snakkede om hvorfor "min ex kæreste havde kommenteret min status opdatering" .. Han sad bare og så sur ud, og jeg ringede rundt en hel time.. Snakkede med en dyrlæge, som sagde jeg skulle komme med det samme (min kæreste som både har bil og kørekort) han sad stadig passiv - og tilsidst MEGET modvilligt tilbød han at kører mig af sted med hende. - men vi skulle skændes omkring min ex kæreste, imens min hund var dårlig :'/ ..
- Så snakkede jeg med ham om empati - og PLUDSELIG var han MEGET sød resten af aftenen.. Jeg forstår ingenting? Tror i at han fejler noget - eller er der noget galt med mig :s forventer jeg for meget af andre mennesker? HJÆLP! [:*(][:*(]

Hvor er jeg ked af at du har mistet din far.
Nej der er ingenting i vejen med dig, det er din "kæreste" der er noget galt med. Han er fuldstændig kold når du har brug for ham, og er vældig sød når han selv vil opnå noget. Det tyder da på nogle seriøse problemer i enten hans hoved eller hans opdragelse. Jeg havde smidt ham ud med hovedet først hvis han var min kæreste.
Knus herfra.

Hvis du en dag bliver alvorlig syg, så
stikker han halen mellem benene og
løber sin vej igen. For nogle mænd kan
ikke håndtere følelserne, og flygter
de fra situationen. Hvis han var
psykopat, så var han med garanti ikke
flygtet.

- mange tak .. det er også en meget forfærdelig oplevelse.
Jeg overvejer det også meget nøje, fordi jeg synes det er underligt man ikke kan leve sig ind i andre liv. Jeg har opdaget det helt sikkert ikke er ham jeg skal have børn med, når den dag kommer - og hvis man har indset dette er der vel ikke grund til at blive hos ham :s ..
Grunden til jeg egentlig stadig sidder her tror jeg skyldes "mit eget romantiske billede af, hvordan han er " - jeg har været forelsket i en løgn, og den er svær at slippe .. Jeg tror man først indser, hvordan folk egentlig er, når man har brug for dem?
- jeg tror han fejler et eller andet :s han er kun medfølende når han selv opnår noget ved det ..

Ja, du har nok ret😕.. Han flygter måske, men det er jo umuligt at leve med et mennesker, som ikke ejer empati ..
- jeg er ikke i tvivl om han ville flygte, hvis jeg blev alvorligt syg, gravid eller på anden måde ramt af noget, som kræver indlevelse..
Sommertider "håber" jeg at, der kunne ske et eller andet - så jeg kunne se om han blev hos mig (mindre alvorlig selvfølgelig) - fordi jeg ikke har lyst til at være med en, som kun er der i medgang .. det frygter jeg bare meget ..
- men det er jo heller ikke normalt at man bare sidder passiv, når hunden er syg uden OVERHOVED at kigge på hunden, det forstår jeg ikke sådan noget .. Tror det kom som et chok for mig ..

Min ekskæreste kunne heller ikke være der for mig, da min far fik cancer. Hans far døde for 6 år siden af en anden sygdom og han har aldrig bearbejdet det siden. Så hver gang der kommer noget følelsesmæssigt stærkt som han skal forholde sig til, så "gemmer" han sig.
Jeg kunne slet ikke komme i kontakt med ham. Det er jo ikke nogen undskylding at man ikke kan hjælpe, fordi man ikke selv har prøvet lige det samme. Hvad skulle alle ens venner så sige, som er der for en? Skulle de også bare skride?
Nu vidste jeg så hvad der lå til grund for min eks´ opførsel. Men det skal jo stadig ikke gå ud over mig. Normalt ville en kæreste være der for én, når man har det svært.
I stedet var det nærmest mig der var der for min kæreste, mens min far var syg.
Jeg er ikke sammen med ham længere. Jeg har fået ham i behandling og jeg tror det hjælper ham. Allerede en måned efter jeg var gået fra ham, gik det op for mig, hvilken kæmpe byrde han havde været for mig.
Nu er der gået 4 måneder og jeg har det virkelig godt. Jeg savner ham ikke længere og jeg er fri til at gå ud og finde en kæreste der er sød og vil være der for mig.

Jeg er ked af, at din far døde, det er bare så hårdt så hårdt. Jeg håber du har nogle andre der er der for dig. Og jeg håber din hund får det godt igen snart🙂

Jeg synes du skal overveje dit forhold med din kæreste, for det lyder til at skade mere end det gør gavn. Pas på at du ikke er i forholdet pga. trygheden.

du skal finde dig en anden kæreste. Ham her vil svigte dig gang på gang.

For mig lyder det ikke som et forhold men som venner med fordele. ja undskyld mig men når han virker kold osv når du har brug for ham og vender totalt når han har brug for sex så er der noget galt....
Jeg ejer ikke empati, men man kan sagtens leve sammen med mig så længe man VED det. Man skal bare ikke komme og klynke over noget åndsvagt som man burde vide bedre om. Kommer man tilgengæld og er ked af at ens nærmeste er død så er jeg der og trøster... vil ikke kalde det empati det jeg udøver der... jeg er der bare og de har brug for at lukke det hele ud. Din "kæreste" virker ikke som om han vil noget mere med dig ud over sex... spørg ham direkte og få dit svar.

Er ked af din far også fik kræft, det er en forfærdelig sygdom :/
Ja, man burde kunne leve sig ind i, hvordan folk har det.. Man behøver jo ikke altid selv at have prøvet ting, man ved jo eksempelvist godt hvilke situationer folk er glade, og kede af det, hvis man altså har empati ..
Er glad for at hører du er blevet glad for din beslutning med at afslutte forholdet, og godt han er i behandling!
Ja, min ex kæreste er der meget for mig, selvom min kæreste OVERHOVED ikke vil have jeg har kontakt med ham - men jeg snakkede MEGET med ham da min far var syg (da min kæreste gik) - og snakker tit i telefon med ham, selvom min kæreste ikke bifalder det, fordi jeg føler det gør mig glad - det er de færreste mennesker jeg vil snakke om det med (eller de færreste mennesker, der rent faktisk tør snakke med mig) . Så min ex er den eneste og min mor ..
- det du siger med tryghed - det har jeg også tænkt meget over. Jeg tror faktisk det er derfor jeg sidder her.. Fordi vi har en lejlighed, og jeg kender ham så godt.. Fælles kæledyr osv . Jeg har startet et liv med ham , og ved ikke hvordan jeg skal afslutte .. også fordi jeg elsker ham, men mest for hvad jeg troede han var..
- havde vi ikke lejligheden sammen tror jeg ikke jeg ville være sammen med ham lige nu . desværre.. Det er også hårdt at indse det liv man troede man skulle have, ikke er det liv alligevel (og desuden fordi han er den sidste kæreste som nogensinde møder min far..)

at sætte dig ind i andre folks tanker og følelser. Er det virkelig rigtigt?

jeg kan være der for dem og jeg kan trøste dem, men som ham der siger.... har jeg ikke selv oplevet det, kan jeg ikke føle hvordan det er. og kan jeg ikke føle det kan jeg ikke sætte mig ind i det de føler, jeg ved bare de har ondt og har brug for en at læsse af på og der kan jeg være.

Ja, cancer er en forfærdelig sygdom. Jeg hader den mere end noget andet jeg kan komme i tanke om.
Og ja, folk kan jo som regel godt regne ud, hvornår man har brug for støtte og hvornår man er glad og ked af det. Så svært er det heller ikke. Jeg ved at min eks havde nogle problemer med det med følelser og nærhed, så han kan forklares. Det undskylder ikke hans opførsel, men det forklarer den.
Jeg er super glad for, at jeg ikke er i det forhold mere. Det er kedeligt at være single, men efter at have vænnet mig til ikke at have ham som tryghed mere, så er jeg vågnet rigtig meget op og glæder mig så meget til, at finde en kæreste som jeg kan udvikle mig med og have det sjovt sammen med og som kan være der for mig.
Det er svært at skulle rykke teltpælene op. Især når man har det rigtig skidt. Og jeg kan godt følge dig i det med, at han er den sidste der fik muligheden for at se din far.
Men jeg tror din far gerne vil have, at du finder én som du er glad for? Og som gider passe ordentligt på dig, når du har behov for omsorg og en til at lægge armene om dig.
Du vil sikkert også selv gerne have en kæreste, som du matcher med.
Jeg ved det er vildt svært at vænne sig til tanken mentalt. Det tager tid og man bliver aldrig parat til at tage springet. Det er som at springe ud uden faldskærm.
Men tro mig, der er folk derude til at gribe dig og trøste dig og støtte dig.
Du kan allerede bruge dem nu. Altså da jeg flyttede fra min eks, havde jeg ikke noget sted at bo og jeg havde ingen penge, men jeg var heldig at kunne bo midlertidigt hos en veninde indtil jeg fik min egen bolig.
Prøv at undersøge hvad dine muligheder er. Det er også en del af den mentale proces.
Og så prøv at forestil dig hvordan det må være at finde én som du bare matcher med.
Trygheden kan være godt, men den er ofte også et fængsel for os, hvis rammerne for trygheden er de forkerte.
Jeg synes du skal rådføre dig med folk du stoler på. Der er hårdt, men der er altid en mulighed og mange har gået igennem det samme som dig.
Jeg har jo selv stået der og jeg har ikke på et eneste tidspunkt fortrudt min beslutning. Også selvom det var skidehårdt. Sammen med min eks udviklede jeg mig slet ikke, fordi han holdt mig nede. Ligeså snart jeg havde kappet livlinen, følte jeg mig på vej....mod et bedre liv🙂

Hvordan kan du leve 21 år sammen med
ham, for du må da have kendt hans
følelser for længe siden.

og de har været sammen i 2 år. 😉

Men manden mangler ikke empati, men
kan ikke håndtere følelserne ordentligt.
Flugt er den sidste udvej for et menneske, når
de ikke kan håndtere en situation. Det er
en helt naturlig medfødt forsvarsmekanisme.
Manden har nærmere brug for noget hjælp
fra en psykolog.

Du kan bede ham om at gå til psykolog, hvilket
kræver nogle timers behandling. Eller han kan
kan gå til en ekspert i hypnoterapi, der fjerner
hans blokeringerne.
Søg på google efter hypnoterapi.

altså jeg fik jo min eks til at konsultere en psykoterapeut. Han har jo altid ment at det var alle andre der var noget i vejen med, men nu er han altså selv begyndt. Og han er indtil videre meget glad for det.
Jeg tror også det kunne være godt for hendes kæreste, lige at få sat nogle andre perspektiver på verden.

Han er 21 år. Egoistisk og uden omtanke. Det er naturligt for forkælede unger. Man er ikke behandlingskrævende, fordi man ikke er voksen endnu.
Han er så måske heller ikke klar til voksenleg, som det er at leve sammen med en kæreste. Synd for pigebørn, der skal færdiggøre mors opgave, men det jo frivilligt.

hun har jo nok ikke forceret ham ind i den lejlighed med stød og cirkelspark eller hvad havde du forestillet dig?
Han har jo nok selv været indstillet på det. Af grunde som vi kun kan gætte på.
Desuden synes jeg ikke der er nogen grund til, at se ned på 21 årige. De er ikke så dumme som du åbenbart tror de er. Enhver 21 årige kan godt regne ud, at en person der har mistet en forældre, har brug for støtte. Medmindre man er lidt mentalt tilbagestående og lider af noget andet.

Kom væk.....NU

!!!!

og drenge for den sags skyld. Har bare ikke set så mange af disse indlæg lavet af mænd.
SÅ SLÅ DOG OP MED JERES NARRØVSKÆRESTER!
De forandrer sig ikke! De kan ikke reddes! I KAN få bedre!
jeg ved fra min vennekreds at der går RIGTIG mange søde flinke fyre rundt derude og bare leder efter en sød pige at være sammen med!

Er der et eneste indlæg på dette forum som ikke skal forpestes af DF spam?

Jeg gjorde det forbi min stenerkæreste og fandt en fantastisk fyr på nettet, som jeg nu er gravid med. Det tog et år🙂 Det er vildt at være i et harmoisk parforhold

Jeg tror sq at vejen skal lægges forbi kæresten idag, med det formål at jeg vil afslutte vores forhold. Et forhold som i den grad er belastende, uanset hvad jeg gør er det sq ej godt nok for hende.

Jeg har fået barn med sådan en kæreste.
Mangel på empati... Tænkte, at det var en form for handicap. Og vi har jo alle handicaps...
Nu har vi barn sammen. Under graviditeten ændrede ligegyldigheden og følelseskolden sig til rå fysisk og psykisk vold.
Jeg stak af fra ham kort efter at jeg havde født og flyttede på krisecenter. min eks slæbte mig i retten igen og igen for at få "sit " barn. Siddder nu på tredje år i retsager til halsen. Barnet er skadet af samværet og vi har fået en familierådgiver tilknyttet som ikke kan stoppe samværet. For når vi er i retten spiller min eks rollen som den omsorgsfulde og kærlige.
Den skønne kæreste jeg aldrig har haft, ser jeg for første gang i retten når han prøver at tage vores barn. Ikke af kærilghed men bare fordi det er "hans".
Smut nu! Og spar dig selv for STORE PROBLEMER I FREMTIDEN!!!!!!!!!!!!!!!
Kærlig hilsen en anonym med et barn som er blevet skadet fordi han kastede ind i væggen under samværet. Men jeg kan ikke bevise det så han har stadig samvær uden overvågning. Men samværet er blevet sat ned fordi vores barn nu er hjerneskadet. Han siger hun er faldet ned af trappen. Men det sagde han også da han skubbede mig ned af trappen mens jeg var gravid.... :-(